Debat

Børnepsykiatrien: Lad os begynde med at forebygge fejltagelser

DEBAT: Psykiske lidelser kan ikke altid forebygges. Det kan fejltagelser i behandling derimod. Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab opfordrer til øget fokus på faglighed og forskning samt en adskillelse af børne- og ungepsykiatrien fra voksenpsykiatrien. 

Ikke alle psykiske lidelser kan forebygges. Derimod kan fejl i behandlingen forebygges, skriver Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab. 
Ikke alle psykiske lidelser kan forebygges. Derimod kan fejl i behandlingen forebygges, skriver Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab.  Foto: Colourbox
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Anne Marie Råberg Christensen og Hanne Børner
Henholdsvis formand og næstformand i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab

2,2 milliarder kroner og en Psykiatrihandleplan 1.0 er for nylig sendt ud i psykiatrien. Men ingen taler om nogen forbedring, og få kan forklare, hvem det reelt har gavnet. Det er mere eller mindre det samlede svar fra fonde, organisationer og frivillige til kommuner samt folketingspolitikere.

Hvis dette virkelig er sandt, er det så ikke vigtigt, at vi undgår, at Psykiatrihandleplan 2.0 lider samme skæbne? Er det ikke her, at ”rettidig omhu” især gør sig gældende?

Hvis vi skal gå fra en 1.0 til en 2.0 version eller til den første tværsektorielle pakke – som vi ønsker for vores patientgruppe – skal det være fordi, vi ser et formål med det.

Fakta
Deltag i debatten!
Skriv til debat@altinget.dk

Kort sagt: Er der et reelt behov, vil det være til gavn for de rigtige, og har det den ønskede og dokumenterbare effekt?

Ikke alle psykiske lidelser kan forebygges
Politikere og interessenter taler om ”forebyggelse” som den ”nye” løsning på og for børne- og ungdomspsykiatrien. Vi er bestemt ikke enige i, at alle psykiske lidelser kan forebygges.

På de psykiatriske afdelinger oplever vi, at en del børn og unge, som har brug for hjælp i psykiatrien, har været igennem lange, uvirksomme forløb i kommunalt eller privat regi. Det er i bedste fald synd for barnet, den unge og de pårørende og er med til at trække en vigtig afklaring ud – i værste fald er det direkte skadeligt.

Anne Marie Råberg Christensen og Hanne Børner, Hhv. formand og næstformand i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab

Vi ser faktisk en reel fare for, at vi er på vej til at udskamme psykiatriske patienter og tilbagerulle århundreders kamp mod stigmatisering af vores patientgruppe – for hvis man blot kan forebygge, må det jo være barnets, den unges eller de pårørendes skyld, at det er gået galt. Hvis man samtidig modtager medicin som en del af sin behandling, er der næsten ingen grænser for samfundets fordømmelse. Det er en skræmmende, fordømmende tendens.

Men vi er enige i, at der er en hel del, som vi kan forebygge og gøre bedre under en Psykiatrihandleplan 2.0.

Vi kan begynde med at forebygge, at børn og unge sendes rundt mellem sektorer eller organisatoriske søjler til tilbud af svingende kvalitet og manglende evidens for effekt.

Vi kan ikke tillade os at spise børn og unge af med en farverig palette af tilbud, fordi politikerne får det bedre af at støtte det. Det er meningen, at det er de sårbare børn og unge i mistrivsel, som skal få det bedre, og det er der ikke ofte reel, valid dokumentation for, at de gør.

Uvirksomme forløb
På de psykiatriske afdelinger oplever vi, at en del børn og unge, som har brug for hjælp i psykiatrien, har været igennem lange, uvirksomme forløb i kommunalt eller privat regi. Det er i bedste fald synd for barnet, den unge og de pårørende og er med til at trække en vigtig afklaring ud – i værste fald er det direkte skadeligt.

Vi skal sikre den rette behandling til de rette børn og unge på den rette tid og rette sted med den rigtige faglighed. Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab ønsker derfor en Børne- og Ungdomspsykiatripakke I som en del af en kommende Psykiatrihandleplan 2.0. Vi ønsker en klar opdeling af begrebet ”psykiatrien”, så vi ikke kommer til at blande de to specialer – voksenpsykiatri og børne- og ungdomspsykiatri – sammen.

Forskning og faglighed i fokus
Vi ønsker at sætte faglighed og forskning i fokus, således at hvis vi satser på for eksempel forebyggelse, skal der være valid dokumentation for, at tiltagene rent faktisk virker. Det skal sikres med placering af forpligtelse og ansvar – men også ved at sikre dokumentation for behov og effekt af de behandlinger og muligheder, som tilbydes børn og unge med psykiske lidelser og/eller mistrivsel.

Med en Børne- og Ungdomspsykiatripakke I bruges ressourcerne rigtigt første gang, og vi bliver bedre til at arbejde med målgrupper og identificere, hvilke børn og unge der skal hjælpes hvor og hvordan.

Vi er allerede et skridt på vej med de kommende forløbsprogrammer, hvis de bliver forpligtende – men vi kan med en pakke, mere forskning og især fokus på faglighed komme helt i top.

Det er ikke vores indtryk, at vi ser, udreder og behandler for mange – snarere viser statistikkerne, at vi ser for få. Skal vi ikke hellere forebygge den tendens?

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Hanne Børner

Næstformand, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab, børnesagkyndig konsulent, Den Sociale ankestyrelse
speciallæge, børne- og ungepsykiatri