Børns Vilkår: Lad os lave ’den danske model’ på skilsmisseområdet

DEBAT: Sager om samvær, forældremyndighed og bopæl kan ikke blot anskues som partstvister, der kan løses ved en afgørelse. Det er sager, som kalder på særlige socialfaglige kompetencer og børnefaglighed, skriver Rasmus Kjeldahl fra Børns Vilkår.

Af Rasmus Kjeldahl
Direktør for Børns Vilkår
Børnene i de komplekse skilsmisser er ofte meget udsatte. De er taget som gidsler i forældrenes skyttegravskrig, der er så tilspidset, at forældrenes sag gentagne gange havner i Statsforvaltningen, byretten, landsretten eller fogedretten. Sagsbunkerne vokser og vokser. Kommunernes socialforvaltninger er ofte involverede, fordi der kan være bekymringer og beskyldninger om seksuelle overgreb og vold over for børnene fra begge forældre. Ofte har en af forældrene også særlige problemer med for eksempel misbrug og psykisk sygdom.

De komplekse skilsmisser er de sager, der trækker tænder ud i det nuværende system. Det er gengangersager, hvor sagsakterne i mange tilfælde fylder flere kufferter.

Ingen af de lande, vi normalt sammenligner os med, har løst den massive udfordring, som de komplekse skilsmisser udgør, hvad enten vi kigger til Sverige, Norge eller Australien. Lige nu har vi, med regeringens udspil, en enestående mulighed for at skabe ’den danske model’, hvor sagerne bliver behandlet på en for børnene hensigtsmæssig måde.

Udredning er alfa og omega
I det lys er det bestemt positivt, at regeringsudspillet fokuserer på at finde bedre løsninger på de komplekse sager. Det er en god start. Det er også glædeligt, at der bliver sat blus på en bedre udredning af de komplekse sager – i samarbejde med kommunen.

Vigtigheden af bedre udredning kan slet ikke understreges nok, da bedre udredninger af sagerne vil bidrage til bedre løsninger for barnet og sikre en større retssikkerhed. I dag er der påstande og bekymringer, der ikke bliver undersøgt til bunds. Som konsekvens heraf fortsætter sager i én uendelighed. Dog er der behov for, at udredningen kan trække på konsulenter med specialiseret viden om familiens problemer – hvad enten det er misbrug, vold, seksuelle overgreb eller andre problemer. Der er ligeledes stadig nogle krav til samarbejdet med kommunen, der ikke er på plads, men der er lovende ansatser til et bedre tværsektorielt samarbejde, som er lige præcis det, vi mangler.

For meget fokus på afgørelser
Trods de gode takter er vi bekymrede. Formen for domstolenes involvering i de komplekse skilsmisser, de røde sager, vil betyde, at skilsmissesystemet bliver mindre fleksibelt med for meget fokus på afgørelser. Sager om samvær, forældremyndighed og bopæl kan ikke blot anskues som partstvister, der kan løses ved en afgørelse. Det er sager, som kalder på særlige socialfaglige kompetencer og børnefaglighed, før en holdbar løsning kan findes.

Domstolssystemet kan være præget af lange ventetider, og domstolsbehandlingen, med beramning af retsmøder og så videre, er typisk alt andet end fleksibelt for borgerne. De komplekse skilsmisser kan ikke bare komme over i by- og landsretterne, uden at arbejdsformen tilpasses.

Under den retlige behandling bør der arbejdes forebyggende med familien. Familien har ikke primært brug for afgørelser – dem får de i rigt mål i dag. Der er mere brug for hjælp og behandling. Derfor bør man vende de nærmest uundgåelige ventetider i domsstolssystemet til familien og børnenes fordel ved at sætte ind med tilbud om hjælp. Det kan være misbrugsbehandling, anger management, psykologhjælp eller noget andet relevant.

Et nyt familieretssystem bør samle kompetencerne omkring barnet og familien og organiseres, så børnesagkyndige samarbejder tæt med dommeren om afgørelser – og hvor også dommeren har specialiseret viden om børn i komplekse skilsmisser. 

Det er nu, vi har muligheden for at skabe et mere fleksibelt, enkelt og bedre skilsmissesystem, der kan redde mange børn fra en opvækst i konfliktens skygge og risiko for traumer. Lad os komme helt i mål og få de sidste vigtige detaljer på plads.

Forrige artikel S: Hjælp skilsmisse-familier, inden skaden er sket S: Hjælp skilsmisse-familier, inden skaden er sket Næste artikel Advokater: Børn skal ikke være kastebolde i skilsmissesager Advokater: Børn skal ikke være kastebolde i skilsmissesager
Børnerådet får ny formand

Børnerådet får ny formand

NYT JOB: Den nuværende formand i Dansk Flygtningehjælp, Agi Csonka, er blevet udpeget som ny formand for Børnerådet. Hun afløser Mette With Hagen på posten.