Formand: Det kan få livstruende følger, når kommuner ikke spørger handicapråd om beredskabsplaner

Brug handicaprådene

Det er derfor virkelig vigtigt, at personer med handicap uanset type og grad af funktionsnedsættelse bliver omfattet af beredskabsplanlægningen.

Ikke kun i de overordnede anbefalinger som regeringen og KL er kommet med, men også helt lokalt ude i kommunerne – tæt på borgerne.

En oplagt måde at gøre det på er ved at inddrage de kommunale handicapråd i beredskabsplanlægningen.

Det sker bare ikke i særligt mange kommuner. En spørgeskemaundersøgelse, som Det Centrale Handicapråd lavede blandt de kommunale handicapråd i efteråret 2025 viser, at kun en femtedel af rådene er blevet inddraget i deres kommunes beredskabsplanlægning.

Det er virkelig vigtigt, at personer med handicap uanset type og grad af funktionsnedsættelse bliver omfattet af beredskabsplanlægningen.

Per Fruerled
Formand, Det Centrale Handicapråd

De kommunale handicapråd, der findes i alle landets 98 kommuner, består af tre til syv medlemmer fra de lokale handicaporganisationer i kommu­nen – og tre til syv medlemmer fra kommunalbestyrelse og embedsværk.

En af rådenes fornemste opgaver er at rådgive kommunalbestyrelsen i handicappolitiske spørgsmål.

Faktisk er kommunalbestyrelsen forpligtet til at høre handicaprådet i sager fra alle sektorer og politikområder i kommunen, der har betydning for mennesker med handicap.

Konsekvensen kan være livstruende

Det er derfor ærgerligt, at der ikke er flere kommuner, der inddrager handicaprådene, for vi ved fra vores løbende kontakt med dem, at de meget gerne vil inddrages mere både i forhold til beredskabsplaner, men også andre relevante områder.

Det burde være helt naturligt for de nye kommunalbestyrelser at inddrage deres handicapråd. Gør de ikke det, kan det potentielt få livstruende konsekvenser, hvis katastrofen rammer.

Og i alle tilfælde går kommunalbestyrelsen glip af værdifulde input til for eksempel at handicapsikre beredskabsplanerne.

En af de store værdier for kommunerne ved at inddrage handicaprådene er, at der i rådene er bred repræsentation fra forskellige handicapgrupper.

Rådene kan derfor være med til at sikre, at beredskabsplanerne omfatter alle personer med handicap og de særlige udfordringer, som de kan opleve i en krisesituation. Det kan for eksempel være de tre scenarier, jeg nævnte i starten.

I handicaprådene sidder som nævnt også repræsentanter fra kommunalbestyrelserne og embedsværket. De er i en unik position til at bære handicaprådets input med ind i det videre arbejde med beredskabsplanlægningen i kommunalbestyrelsen og forvaltningen – og sikre, at der ikke tabes noget på gulvet undervejs i processen.

Det burde være helt naturligt for de nye kommunalbestyrelser at inddrage deres handicapråd. Gør de ikke det, kan det potentielt få livstruende konsekvenser.

Per Fruerled
Formand, Det Centrale Handicapråd

Til den nye minister

Sidst, men ikke mindst kan handicaprådene være med til at spotte vigtige fejl og mangler i beredskabsplanerne. Det kan de gøre helt ned på meget lokalt niveau.

Et eksempel på det er fra Viborg Kommune, som er en af de kommuner, der faktisk har inddraget handicaprådet i beredskabsplanlægningen.

Her fandt rådet blandt andet en mangelfuld instruks på et specifikt bosted. Fejlen kunne – i værste tilfælde – have betydet, at beboere på bostedet var brændt inde, hvis der udbrød brand. Efter at rådet gjorde opmærksom på det, er instruksen blevet rettet til.

Eksemplet viser med al tydelighed, hvorfor det er afgørende, at kommunerne husker at inddrage deres handicapråd i det videre arbejde med beredskabsplaner.

I Det Centrale Handicapråd har vi også understreget overfor den nuværende minister for samfundssikkerhed og beredskab, at inddragelse skal være en hjørnesten i beredskabsplanlægningen.

Det er en anbefaling, jeg også kommer til at give til en kommende ny minister på området.