Borgmester: Kun nytænkning kan gøre tiårsplan for psykiatrien til en success

Af Birgit S. Hansen
Borgmester i Frederikshavn Kommune

Vi har brug for en ny vej i psykiatrien: Lige nu har vi en overdødelighed blandt mennesker med psykiske lidelser og et system, der efter min opfattelse kun griber de mest syge. 

Derfor efterspørger jeg samarbejde og nytænkning på området, når arbejdet med at udforme en ny tiårsplan for psykiatrien sættes i gang efter sommerferien.

Jeg oplever nemlig desværre en spirende tendens til, at borgere med psykiske lidelser bliver tabt mellem sektorer. Kun de mest syge bliver indlagt og får behandling. Er man derimod for rask til indlæggelse, men for syg til at kunne rumme sin dagligdag, bliver det langt mere besværligt at få behandling.

Vi i kommunerne har blandt andet tilbud som genoptræning, socialpædagogisk bistand (recovery) og coachforløb, og vi kan bygge videre med flere kommunale indsatser. 

Men hvad hjælper det, hvis borgeren har behov for behandling?

Når man kigger på den manglende mulighed for behandling, så bør vi have modet til at spørge os selv, om vi lige nu bare lapper på et system, der ikke fungerer hensigtsmæssigt?

Birgit S. Hansen
Borgmester i Frederikshavn Kommune

Nytænkning er afgørende
Derfor mener jeg, at der er et behov for, at vi nu gentænker den måde, vi behandler borgere i psykiatrien på: Ikke bare når de er indlagt men i den helhed, vi som offentlige sektorer favner dem på. 

Et arbejde som kræver, at vi samarbejder på tværs af sektorer og aktører, når den nye tiårs plan skal laves.

Sundhedsvæsenet kan ofte ikke rumme borgeren med psykiske lidelser, medmindre vedkommende er blandt de mest syge, og kommunen har ingen behandlingstilbud, og tilbage står de alment praktiserende læger, der heller ikke har et sted at henvise borgeren til. Den slags sager ender ofte hos politiet, der må rykke ud, når bekymrede naboer ringer.

Når man kigger på den manglende mulighed for behandling, så bør vi, alle aktørerne på området, have modet til at spørge os selv, om vi lige nu bare lapper på et system, der ikke fungerer hensigtsmæssigt?

Samarbejde skaber sammenhæng
Arbejder vi sammen, kan vi skabe en sammenhæng, der gør, at vi kan rumme alle med psykiske lidelser  uanset hvor stort deres behov for behandling er. På den måde kan vi sikre, at den nye tiårsplan ikke bare bliver mere af det samme pakket ind i nye begreber.

Det er min opfattelse, at man for nuværende har ladet sig inspirere for meget af det somatiske sygehusvæsen med udgangspunkt i korte indlæggelser og antal af indlæggelser/genindlæggelse – uden et reelt blik for at sætte det enkelte menneskes behov i fokus. 

Jeg synes, at vi skal spørge os selv, om vi behandler for ensporet og dermed ikke hjælper det enkelte menneske bedst muligt, uanset om borgeren er barn, ung, voksen eller ældre?

I stedet for kun at rette opmærksomheden mod det psykiatriske sundhedsvæsen, bør man også fokusere på at skabe muligheder for det gode liv med en psykisk sygdom. Mange med en psykiatrisk diagnose kan nemlig komme tilbage til deres hverdagsliv og arbejdsmarkedet, hvis vi kan bidrage med et sikkerhedsnet, der griber dem allerede inden, at de har behov for en indlæggelse.