Bryd Tavsheden: Voldsområdet trænger til et ligestillingstjek

Når drenge og unge mænd udsættes for vold i et kæresteforhold, og forsøger at bryde tavsheden, kaldes de for pivskid, tøffelhelt og flødefyr.

De får at vide de skal mande sig op, få noget hår på brystet og 'grow some balls'.

Vi ved, at drenge og mænd som voldsudøvere er overrepræsenterede i voldsstatistikker og anerkender, at flere piger og kvinder er udsat for vold, det er faktuelt. Men for at skabe ligestilling på voldsområdet og komme volden til livs, bliver vi nødt til også at fokusere på voldsudsatte drenge.

Vores regering vil, at de udsattes vagtsomme øjne mødes af et samfund, som tror på hver eneste af dem.

En samfundsfortælling sætter spørgsmålstegn ved dét at være dreng/mand og udsat for vold

Anders Laursen Graversen og Olivia Gissel Sparrebro
Hhv. faglig leder for rådgivningen og projektkoordinator

Et samfund, der møder de udsatte med værdighed og vilje, og hvor det skal være slut med at tabe så mange børn og unge på gulvet. I Bryd Tavsheden er vi klar til at gøre vores til, at færre voldsudsatte børn og unge tabes på gulvet og at møde deres vagtsomme blik med værdighed, tillid og vilje til at tro på hver eneste af dem, uanset køn.

Drenge oplever mistro

Bryd Tavsheden har netop afsluttet et halvandet årigt vidensprojekt om voldsudsatte drenge, som viser, at voldsudsatte drenge i høj grad mødes af en omgangskreds og et samfund, der sætter spørgsmålstegn ved deres oplevelser med vold.

En af de voldsatte unge, vi har været i kontakt med, fortæller om spørgsmål som "Gjorde du noget for selv at fortjene det?" og "Var det hende, der udøvede selvforsvar?" for idéen om, at en ung mand kan udsættes for vold fra en kvindelig kæreste, er utænkelig.

Den omvendte tanke, hvor vi sætter spørgsmålstegn ved en voldsudsat piges fortælling, siger den unge mand er direkte umenneskelig. Men at sætte spørgsmålstegn og vise mistro omkring drenge og unge mænds oplevelse med vold i kæresteforhold eller i familien er desværre en realitet.

Selvom vi på papiret ved, at vold ikke er kønsbestemt, og at alle kan opleve vold, taler ovenstående ind i en samfundsfortælling, hvor der sættes spørgsmålstegn ved dét at være dreng/mand og udsat for vold.

En samfundsfortælling, som afholder mange drenge fra at søge hjælp, og betyder at dem, som finder modet, ikke mødes med forståelse og desværre ofte rammer bunden med angstanfald, misbrug og selvmordsforsøg inden de når dertil.

At blive mødt med uforståenhed omkring ens oplevelser på baggrund af ens køn er hverken ligestilling eller en måde at komme volden til livs

Anders Laursen Graversen og Olivia Gissel Sparrebro
Hhv. faglig leder for rådgivningen og projektkoordinator

Den historiske fortælling om kvinden som voldsudsat, betragter manden som den udøvende voldsperson - men hvor efterlader den samfundsfortælling de drenge, som rent faktisk udsættes for vold i nære relationer?

Udvid debatten

At blive mødt med uforståenhed omkring ens oplevelser på baggrund af ens køn er hverken ligestilling eller en måde at komme volden til livs.

For at skabe ligestilling må vi se på hele paletten. For hvad hvis vi vendte fortællingen? Og tænkte på voldsudsatte piger og kvinder som nogen, der selv var skyld i deres oplevelser eller bare kunne have givet igen eller trukket sig? Som en af de unge mænd på 22 fra projektet siger, er det en umenneskelig tanke.

Er regeringen klar til, at dens nye ambitiøse socialpolitik også rummer ligestilling på voldsområdet således, at voldsudsatte drenges vagtsomme blik fremadrettet mødes med tillid, værdighed og vilje?

Lad os sammen, regering, folketing, civilsamfund og det offentlige system dreje samfundsdebatten, så den rummer både piger og drenge som voldsudsatte og bruge de nødvendige midler på voldsudsatte drenge for at komme volden i Danmark til livs.