BUPL og forældre: Lad være med at give os ubrugelige normeringstal – igen

DEBAT: Flere år uden ordentlige tal for normeringer i dagsinstitutioner skal være slut. I september kommer Danmarks Statistik med nye tal, men ledere kan være regnet med som fuldtidsansatte pædagoger, og det giver ubrugelige tal, skriver formanden for BUPL og formanden for Forældrenes Landsforening.

Af Elisa Rimpler og Louise Gjervig Lehn 
Hhv. formand for BUPL og formand for Forældrenes Landsforening, FOLA

”Ingen ved, hvor mange voksne der passer dit barn”. Sådan skrev Ugebrevet A4 i august 2011 i kølvandet på en større debat om normeringer i de danske daginstitutioner.

Man kunne lidt frækt svare, at der ikke er nogen voksne, der ”passer” børnene, da en daginstitution er et pædagogisk tilbud, men det handler om noget helt andet. Nemlig at det er fuldstændig umuligt at finde retvisende tal over normeringen i vuggestuer og børnehaver i landets kommuner.

Syv år er gået, og der har været flere forsøg på at få retvisende tal fra kommunerne. Det kan undre, at det er så svært, når man nu i årevis har indberettet klassekvotienter på skoleområdet.

Der skal være grænser for antallet af børn per pædagog
Så det har været muligt at lave et klasseloft, der sikrer, at der er grænser for, hvor mange børn der må være i en klasse. På daginstitutionsområdet har BUPL og FOLA længe efterlyst minimumsnormeringer, så der også er en grænse for, hvor mange børn der må være per pædagog i daginstitutionerne. Men det har været svært, når der nu ikke har været officielle tal.

Men nu kommer de. Hvis man skal tro Børne- og Socialministeriet og Danmarks Statistik, så kan 28. september 2018 blive dagen, hvor man omsider får et brugbart værktøj til at sammenligne normeringerne i landets kommuner.

Og ikke mindst følge udviklingen år for år i den enkelte kommune. Det ser vi meget frem til, men vi vil nu gerne se tallene, før vi tør fejre dagen. For normeringsstatistikken har været igennem et langt og hårdt forløb.

Helt tilbage i 2012 vedtog den daværende S-R-SF-regering, at der skulle udarbejdes en officiel statistik med normeringer i de enkelte kommuner.

Socialdemokratiet, SF og Radikale havde nemlig skrevet ind i regeringsgrundlaget, at den ville arbejde for at indføre en minimumsnormering, men for at det kunne blive til virkelighed, så krævede det en anerkendt opgørelse helt ned på kommuneniveau.

Siden 2009 er normeringerne forringet
BUPL havde selv på baggrund af tal fra Danmarks Statistik fulgt normeringen på landsplan siden 2009. Dengang hed normeringen 3,2 i vuggestuen og 6,1 i børnehaven. Altså 1 pædagog til 3,2 børn i alderen 0-2 år, og 1 pædagog til 6,1 børn i alderen 3-5 år. Dengang var normeringen næsten identisk med BUPL’s og FOLA’s minimumsnormering, der hedder 1:3 og 1:6.

Men tallene fra Danmarks Statistik kunne kun regnes ud på landsplan. Ikke på de enkelte kommuner. Derfor var det ikke tydeligt, hvilke kommuner der reelt levede op til minimumsnormeringen, selv om både forældre og pædagoger i hverdagen godt kunne have en fornemmelse for, hvem der valgte at prioritere børneområdet – og hvem der ikke gjorde.

Siden 2009 gik det dog voldsomt ned ad bakke, og i 2014 lå normeringerne på 3,5 i vuggestuen og 6,7 i børnehaven. En normeringsforringelse, der svarer til 4000 fuldtidsstillinger.

Normeringstal var nødt til at blive skrottet
I den mellemliggende periode arbejdede regeringen og skiftede ministre videre med normeringsstatistikken, men den lod vente på sig. I august 2016 skulle det så være den store dag, men opgørelsen var så fejlbehæftet, at Danmarks Statistik måtte trække den tilbage.

I Langelands kommune var de ifølge statistikken tæt på at have voksenhaver i stedet før børnehaver, for der var kun 1,7 barn per voksen i børnehaverne.

Mens de i Fredensborg Kommune løb stærkt i dagplejen, hvor hver dagplejer har ansvaret for 21 børn. Så normeringsstatistikken blev skrottet, og Danmarks Statistik stod tilbage med røde ører. Og i princippet ved forældre og pædagoger slet ikke, hvordan normeringsudviklingen har været siden 2014.

Danmarks Statistik medregner ledere som fuldtidsansatte pædagoger
Kort før sommerferien i år løftede Danmarks Statistik så lidt af sløret for tallene i nogle af kommunerne, men det var svært at gennemskue den reelle normering. Danmarks Statistik tæller nemlig dagtilbudslederne med i normeringsstatistikken.

Så en fuldtidsansat daginstitutionsleder tæller med som en fuldtidsansat pædagog ude på stuerne. Det svarer lidt til, at man tæller en skoleleder på en skole med som underviser i matematik, selv om lederen slet ikke har undervisningstimer.

BUPL og FOLA: Behov for særskilt statistik
Derfor er det en smule bekymrende, hvis der kommer tal i slutningen af september 2018, hvor de ellers dygtige daginstitutionsledere tæller med.

Det er mere undtagelsen end reglen, at lederne er ude på stuerne sammen med børnene, da man jo efterhånden har så store daginstitutioner, at ledelsesspændet er blevet enormt.

Derfor bør Danmarks Statistik og ministeriet lave en særskilt statistik med lederne. For det er vigtigt, at man kan se, hvor mange ledere der er ansat. De tal vil vi hjertens gerne have frem.

De skal bare ikke blandes ind i normeringstallene, så vi igen-igen kommer i en situation, hvor tallene skal trækkes tilbage. Det er hverken børn, pædagoger, forældre, politikerne eller Danmarks Statistik tjent med.

Nomeringstal siger ikke noget om hverdagen i dagsinstitutioner
Så vi håber – og krydser fingre. Vi HAR brug for bedre tal på børneområdet, og her spiller Danmarks Statistik en afgørende rolle. Tal, der viser den korrekte normering i de enkelte kommuner. Tal, der viser, hvor mange af de ansatte der er uddannede pædagoger.

Man skal så huske på, at normeringstallene ikke siger noget om hverdagsnormeringen ude i daginstitutionerne. Tallene viser heller ikke antallet af langtidssygemeldte eller vikarer.

Pædagogerne oplever ofte at stå alene med børnegruppen i løbet af dagen, så 1:3 i vuggestuen eller 1:6 i børnehaven er meget sjældent i praksis. Kun når pædagogerne tager børnene ud i mindre grupper.

Men vi har ikke brug for nye, usikre tal, der puster normeringen kunstigt op i en tid, hvor flere kommuner planlægger besparelser på børneområdet i det nye år.

Forrige artikel V-borgmester: Socialrådgiverformand sparker åben dør ind V-borgmester: Socialrådgiverformand sparker åben dør ind Næste artikel Privathospitalsdirektør: Flere penge løser ikke psykiatriens problemer Privathospitalsdirektør: Flere penge løser ikke psykiatriens problemer