BUPL: Selvfølgelig kan der skaffes 10.000 pædagoger

DEBAT: Økonomiske eksperter stiller i Altinget spørgsmålstegn ved, om det kan lade sig gøre at rekruttere 10.000 flere pædagoger til daginstitutionerne. Det er ene og alene en politisk prioritering og må ikke blive et alibi for at undlade at indføre minimumsnormeringer, skriver Elisa Rimpler.

Af Elisa Rimpler
Formand for BUPL

Om ti år skal der bruges markant flere pædagoger på daginstitutionsområdet, fordi der sammenlignet med i dag vil være 60.000 flere små børn, og hvis kvaliteten skal løftes, så skal der endnu flere til. Samfundet har brug for pædagoger, der har forudsætningerne for at skabe de trygge rammer, hvori den næste generation skal vokse op.

Det står klart, efter at pædagoger og forældre har slået fast med syvtommersøm, at der er brug for bedre normeringer. Et krav, som den kommende regering skal sætte sig i spidsen for at realisere, og som er vigtig for at genoprette børneområdet.

Derfor er det glædeligt, at både SF, Radikale og Enhedslisten fortsat stiller krav til Socialdemokraterne om minimumsnormeringer i vores daginstitutioner, så børnene og pædagogerne ikke bliver taberne i abespillet mellem Christiansborg og landets kommuner, når det gælder antallet af pædagoger, der skal løfte kvaliteten. Det er fuldstændig afgørende, hvis ikke bunden skal ryge ud af børneområdet.

Imidlertid har folkekravet om flere varme og kloge hænder til vores børn nu mødt den næste forhindring. En forhindring, der risikerer at blive en sovepude. For indførelsen af minimumsnormeringer er fra flere sider nu blevet gjort til et spørgsmål om rekruttering af pædagoger. Blandt andet af økonomiske eksperter, der i Altingets spalter, sætter spørgsmålstegn ved, om det er muligt.

Ikke kun børneparkering
Vi skal huske, at vores daginstitutioner ikke blot er børneparkering. Uddannelsesniveauet for de voksne omkring børnene har rent faktisk stor betydning for det børneliv, vi stiller til rådighed, mens far og mor er på arbejde. Derfor er det afgørende, at der er en høj andel af pædagoger i daginstitutionerne.

Så når politikere og eksperter giver udtryk for, at det nærmest er en umulig opgave at skaffe flere pædagoger, så er der behov for et modsvar. For ja, rekruttering er en udfordring, hvis vi skal forbedre kvaliteten i daginstitutionerne, men den er langtfra umulig. Det kræver blot, at politikere lokalt og nationalt tager initiativ til at ændre tingenes tilstand.

Det er fuldstændig uacceptabelt at sparke minimumsnormeringer og en højnelse af kvaliteten i vuggestuer og børnehaver til hjørne, fordi der ikke står mange tusind pædagoger klar nu og her.

Det svarer til, at vi som samfund vil acceptere, at patienten ikke får behandling, fordi der er mangel på læger. Det vil aldrig ske. Her ville politikere stå i kø for at fremlægge planer for, hvordan man kan gøre det mere attraktivt at blive læge; for eksempel ved at sikre, at de blev længere på arbejdsmarkedet, fik mere i løn og bedre vilkår i stillingen.

Vi må som samfund ikke forlange mindre, når det handler om vores børn og deres ret til et meningsfuldt liv i daginstitutionerne. Et hverdagsliv, der er afhængigt af pædagoger, som har forudsætningerne for at skabe de bedst mulige betingelser for, at alle børn vokser op, trives og lærer i trygge fællesskaber. Her bliver rekruttering af pædagoger en bunden politisk opgave.

Fra deltid til fuldtid
I BUPL har vi længe set det komme. Derfor er vi også klar med en række forslag, som gør det muligt at skaffe de pædagoger, der er brug for. Der er både lavthængende frugter og frugter, der skal have lidt længere tid for at modnes.

For det første handler det om, at vi skal have flere ledige i job. Vi har dimittender, der går ledige i op til et år. De skal selvfølgelig bringes i spil.

Det er også oplagt at se på, hvordan vi kan hjælpe de mange pædagoger, der gerne vil gå fra deltid til fuldtid. Over halvdelen af pædagogerne er deltidsansat. Mange må forventes at ville arbejde flere timer eller fuldtid, hvis vilkårene forbedres. Her kan vi finde op imod 3.000 ekstra pædagogstillinger.

En forudsætning for det er en forbedring af arbejdsvilkårene, især gennem bedre normeringer, der er den største hurdle for, at pædagoger vil arbejde 37 timer. Jobbet er simpelthen for hårdt – ikke mindst mentalt, fordi der ikke er balance mellem opgaver og ressourcer.

Af samme grund er der også færre ældre pædagoger, der vil blive lidt længere. Her bør kommunerne påtage sig deres ansvar ved at overholde de årlige seniorsamtaler og ved at tilbyde gode seniorordninger, der kan fastholde de erfarne kræfter.

Prestige i pædagoguddannelsen
Og så er der pædagoguddannelsen, som er Danmarks største videregående uddannelse, og som det også burde være en politisk ambition at gøre til en af Danmarks bedste. Den skal have så meget kvalitet og prestige, at langt flere unge vil være pædagog, og at det bliver muligt at øge dimensioneringen.

Et andet centralt rekrutteringshåndtag er lønnen. Både OECD og ILO peger på, at der i Danmark er et misforhold mellem uddannelsesniveau og lønnen – hvilket påvirker pædagogers anseelse. Helt overordnet får pædagoger for lidt i løn i forhold til deres uddannelsesniveau, når man sammenholder med andre faggrupper på samme niveau. Det påvirker også muligheden for at fastholde pædagoger.

Nu ligger overenskomsten ikke lige for, men gode lokalaftaler kan også gøre noget. Ikke mindst i forhold til de lokalområder, hvor det er sværest at tiltrække erfarne og specialiserede pædagoger.

I BUPL står vi klar med flere gode forslag. For rekrutteringsudfordringen må ikke blive et alibi for ikke at indføre de minimumsnormeringer i vuggestuer og børnehaver. Det kræver blot politisk vilje. Der er noget så vigtigt på spil som et godt børneliv.

Forrige artikel Dansk Erhverv til SF-borgmester: Der er gode argumenter for private plejehjem Dansk Erhverv til SF-borgmester: Der er gode argumenter for private plejehjem Næste artikel Kirkens Korshær: Systemet svigter de svageste Kirkens Korshær: Systemet svigter de svageste