Eksperter: Røde partiers mål for flere hænder i børnehaver, ældrepleje og sundhed er ikke realistiske

NY REGERING: Enhedslisten og SF vil have tusindvis af flere ansatte til at tage sig af børn, syge og ældre. Men hvordan skal det ske i en tid, hvor ledigheden er rekordlav, spørger eksperter og arbejdsgivere. Skipper: "Der vil være en indfasningsperiode".

Pia Olsen Dyhr (SF) og Pernille Skipper (EL) kræver langt flere ansatte i velfærdsfagene ved de igangværende forhandlinger med Socialdemokratiet om grundlaget for en ny regering. Men deres konkrete mål er urealistiske, vurderer professorer.
Pia Olsen Dyhr (SF) og Pernille Skipper (EL) kræver langt flere ansatte i velfærdsfagene ved de igangværende forhandlinger med Socialdemokratiet om grundlaget for en ny regering. Men deres konkrete mål er urealistiske, vurderer professorer.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Kristine Korsgaard

Minimumsnormeringer i daginstitutionerne. Velfærdsrettigheder til de ældre. Flere sygeplejersker. Flere pædagoger. Og flere hænder i ældreplejen.

Især SF og Enhedslisten har i valgkampen talt for at ansætte langt flere mennesker i det offentlige for at give bedre velfærd til borgerne.

Konkret vil Enhedslisten ansætte 10.000 flere i daginstitutionerne i løbet af de næste tre år og oprette i alt 27.000 ekstra fuldtidsstillinger i det offentlige. SF vil have 14.000 flere fuldtidsmedarbejdere i det offentlige i 2025 end i dag.

Men de konkrete mål, partierne har sat, og som de i øjeblikket forhandler med Mette Frederiksen om ved regeringsforhandlingerne, er ikke realistiske at nå, vurderer eksperter. Ledigheden i Danmark er i øjeblikket rekordlav, og blandt eksempelvis pædagoger er den endnu lavere end gennemsnittet. 

Fakta
Sådan vil Enhedslisten skaffe flere hænder til velfærd

1. Offentligt ansatte på deltid skal have ret til fuld tid.
2. En praktikpladsgaranti skal afværge, at unge bliver forsinkede i uddannelsessystemet.
3. En målrettet indsats skal nedbringe frafaldet på erhvervs- og velfærdsuddannelserne.
4. Det høje sygefravær i den offentlige sektor skal nedbringes ved, at der ansættes flere kolleger.
5. En fleksibel tilbagetrækning skal give seniorer bedre mulighed for at blive på arbejdsmarkedet på nedsat tid, efter de har nået efterløns- og pensionsalderen.
6. Et opgør med det såkaldte paradigmeskifte skal modvirke, at tusindvis af ansatte bliver sendt ud af landet, ligesom der bør gennemføres en udvidet integrationsgrunduddannelse (IGU+), der skal forsøge at få flere flygtninge i job.
7. Afskaffelse af overflødig registrering og dokumentation - f.eks. nationale test i folkeskolen og minutregistrering i ældreplejen - skal frigøre tid.
8. Finansministeriet skal medregne arbejdsudbudseffekter af at investere i velfærd - f.eks. at forældre undlader at gå ned i tid, hvis der er ordentlige dagtilbud.
Kilde: Jyllands-Posten

Det er ikke i morgen, vi ansætter dem.

Pernille Skipper (EL)
Politisk ordfører

"Hvordan kan du på den ene side have den her lave ledighed, hvor virksomhederne råber og skriger efter arbejdskraft, og samtidig ville ansætte tusindvis af sygeplejersker og pædagoger og sosu'er? Hvor skal de komme fra? Ovenikøbet vil de her partier reducere arbejdsudbuddet, så der bliver endnu færre at tage af. Det hænger overhovedet ikke sammen," siger professor i statskundskab ved Københavns Universitet Peter Nedergaard.

Han henviser til, at SF og Enhedslisten støtter Socialdemokratiets forslag om at give visse grupper ret til at trække sig særligt tidligt tilbage fra arbejdsmarkedet. Og at de to partier derudover ønsker at afskaffe kontanthjælpsloftet og den særligt lave integrationsydelse – to tiltag, som ifølge Peter Nedergaard vil mindske incitamentet til at arbejde.

Det hænger overhovedet ikke sammen.

Peter Nedergaard
Professor i statskundskab

Professor og leder af Center for Arbejdsmarkedsforskning ved Aalborg Universitet, Henning Jørgensen, tror heller ikke på, at de høje ambitioner kan indfries på kort sigt.

"Du kan ikke bare sige, at du vil ansætte flere tusinde sygeplejersker og pædagoger, for de findes ikke. Jeg tror, SF og Enhedslisten er lidt for optimistiske med at sætte sådan nogle mål," siger han.

Henning Jørgensen mener dog, at man kan nå langt ved at prioritere målet højt politisk, som de to partier gør. Derudover skal man afsætte mange penge og kræfter til det – og rykke tidsfristen længere ud i fremtiden, vurderer han.

Få flere op på fuld tid og ansæt arbejdsløse udlændinge
Fredag lagde Enhedslisten ifølge Jyllands-Posten otte forslag frem til, hvordan man kan skaffe flere hænder til velfærd (se boksen til højre). De går blandt andet ud på at nedbringe sygefraværet og at få flere offentligt ansatte fra deltid til fuldtid.

Og når man spørger Pia Olsen Dyhr (SF), hvordan hun vil skaffe de mange tusinde flere medarbejdere til velfærd, svarer hun:

"De skal blandt andet komme fra, at nogle af de mennesker, der i dag er på deltid, skal på fuld tid, arbejdsløse pædagoger skal i arbejde, og så skal vi for eksempel uddanne nogle af de pædagogiske assistenter til pædagoger. Vi er også åbne over for andre gode forslag."

Når det handler om at skaffe mere arbejdskraft generelt, nævner hun, at flere langtidsledige skal hjælpes i arbejde.

"Og så kunne man jo kigge på nogle af de her 19 millioner europæere, som i dag er arbejdsløse og har adgang til det danske arbejdsmarked. Det kunne være en vej frem," siger Pia Olsen Dyhr.

Men vil partiernes løsningsforslag virke?

Sygefravær: ikke meget at hente der
Lad os begynde med sygefraværet. Den vej tror ingen af eksperterne på.

"Det har man jo forsøgt at nedbringe i årevis under skiftende regeringer, og det er ikke lykkedes. Så jeg tvivler på, at der ligger et uudnyttet Columbusæg der," siger Peter Nedergaard.

"Sygefraværet er i forvejen lavt i Danmark i forhold til vores nabolande, og folk bliver jo syge, så der er ikke meget at hente der," siger Henning Jørgensen.

Flere op på fuld tid kan batte noget
Så er der de mange deltidsansatte. Her har Enhedslisten ret i, at man vil kunne finde ekstra kræfter, hvis man får nogle af dem op i tid, vurderer Henning Jørgensen.

"Der er rigtig mange, især sygeplejersker, der er på deltid, så der er virkelig noget at hente, hvis man kan motivere dem til at arbejde mere," siger han.

Der kan formentlig også skaffes flere sosu'er til eksempelvis ældreplejen ved at give flere ret til fuld tid. Sidste år kritiserede FOA kommunerne for kun at ville ansætte sosu'er på deltid. Ifølge organisationen var mere end otte af ti sosu-medarbejdere ansat på knap 30 timer om ugen. Hvis alle kom op på fuld tid, ville det svare til at øge sosu-arbejdsstyrken med med en femtedel, viser FOA's beregninger.

Læs også

Private: Vi har forsøgt at hente EU-arbejdskraft i flere år
Hvad så med de mange arbejdsløse i andre EU-lande? Kan de skaffe os op på 14.000 flere velfærdsmedarbejdere i 2025?

Nej, vurderer Henning Jørgensen, "men der kan hentes mange".

Det har man dog ikke erfaring for på det private arbejdsmarked.

Ifølge administrerende direktør i Dansk Arbejdsgiverforening, Jacob Holbraad, har man gennem flere år forsøgt at hente flere medarbejdere fra andre EU-lande, men det er svært at tiltrække dem.

"Ledigheden har været stor i flere år, især i Sydeuropa, hvor nærmest halvdelen af de unge på et tidspunkt var ledige. Vi har gjort mange forsøg på at trække dem til Danmark, og alligevel er det ikke lykkedes. Hvis de havde lyst til at komme hertil og arbejde, så havde de nok gjort det," siger Jacob Holbraad.

DA-direktøren understreger dog, at intentionen er god nok: "Selvfølgelig skal vi fortsat gøre, hvad vi kan for at trække EU-borgere hertil," siger han.

"Vi har meget få langtidsledige"
Jacob Holbraad savner i det hele taget bud på, hvordan SF og Enhedslisten konkret vil udføre deres planer. Det gælder også forslaget om at få flere langtidsledige danskere i gang.

"Partiernes ambitioner er fine og fornuftige, men det afgørende er virkemidlerne. Hvordan vil man nedbringe sygefraværet? Hvordan vil man få flere langtidsledige i arbejde? Vi har meget få langtidsledige, og vi bruger allerede i dag mange penge på at få dem i beskæftigelse. Jeg tror ikke, man kan hente markant flere hænder der," siger han.

Der kan hentes nogle, men ikke voldsomt mange, lyder vurderingen.

Professor: Her er løsningen
Hvordan får man så tusindvis af flere velfærdsarbejdere ind på hospitaler, sygehuse og plejehjem?

Lederen af Center for Arbejdsmarkedsforskning, Henning Jørgensen, og DA-direktøren har hver deres bud.

Henning Jørgensen ser det som "en større operation", hvor man på kort sigt både skal få flere deltidsansatte og arbejdsløse danskere i gang og hente arbejdsløse EU-borgere ind. Og på længere sigt få uddannet flere sygeplejersker og pædagoger.

"Det kræver en kæmpemæssig investering lige nu. For der er også et stort reparationsarbejde at gøre," siger han.

Henning Jørgensen peger på, at uddannelserne er blevet beskåret gennem flere år, og at mange velfærdsjob har fået et skidt image på grund af "alle de skrækkelige historier om, hvor stærkt man skal løbe". Det skal ændres, hvis man overhovedet skal få flere unge til at vælge velfærdsuddannelserne.

Flere unge på velfærdssporet kan ramme det private
Men hvis man lokker flere unge til at blive sygeplejersker og skolelærere, tager man dem så ikke bare fra det private arbejdsmarked, der angiveligt også tørster efter arbejdskraft?

"Jo, det kan man nemt komme til," erkender Henning Jørgensen.

Derfor er rådene til de røde partier fra Dansk Arbejdsgiverforening da også at skaffe flere arbejdskræfter samlet set. 

"Hvis man vil ansætte flere i det offentlige, skal man lave yderligere reformer, så der er mennesker nok at ansætte både i det offentlige og private. Flere unge skal hurtigere i gang med uddannelse og job, man skal gøre det mere attraktivt for de ældre at blive lidt længere på arbejdsmarkedet, og så skal vi i virksomhederne have mulighed for mere arbejdskraft fra lande uden for EU," siger Jacob Holbraad.

"Man skal huske, at den private sektor er et fundamentalt grundlag for finansieringen af den velfærd, man gerne vil levere," siger han.

Skipper: Lang vej til målet
Enhedslistens politiske ordfører og partiets hovedforhandler over for Mette Frederiksen, Pernille Skipper, erkender, at det ikke bliver en let opgave at skaffe 27.000 ekstra medarbejdere til velfærd.

"Det er fuldstændig rigtigt, at vi har en meget lav ledighed lige nu, men der er stadig mange tusinde i Danmark, der ikke er i arbejde. Der står ikke tusindvis af pædagoger eller sygeplejersker klar, som bare kan træde ind, desværre, og der er lang vej, til vi er i mål," siger hun.

Men kan man finde 27.000 flere med de initiativer, I peger på?

"Det mener vi, man kan på sigt. Men som sagt: Det er ikke i morgen, vi ansætter dem. Det vil være et kludetæppe af initiativer, og der vil være en indfasningsperiode," siger Pernille Skipper.

Dokumentation

Så mange ekstra vil de ansætte

Enhedslisten vil have 27.000 flere ansatte i velfærdssektoren generelt.

Heraf skal de 10.000 ansættes i daginstitutionerne i løbet af de næste tre år. Cirka 6.800 af dem skal være uddannede pædagoger.

SF vil have 14.000 flere ansatte i den offentlige sektor i 2025 end i dag.

Note: SF skriver i sit udspil, at partiet vil have 25.000 flere ansatte i den offentlige sektor i 2025, end det VLAK-regeringen ifølge SF lagde op til. SF tager udgangspunkt i VLAK-regeringens regeringsgrundlag, som lagde op til 0,3 procents vækst i det offentlige forbrug, og henviser til beregninger fra Finansministeriet, som siger, at det kunne føre til 11.000 færre ansatte i det offentlige i 2025. Set i forhold til det tal, vil SF's 25.000 ekstra ansatte altså netto give 14.000 flere ansatte i 2025 end i dag.

Af de 25.000 vil SF ansætte 10.000 flere i sundhed og 5.000 flere på børneområdet.

VLAK-regeringen ændrede dog senere sit mål til et højere offentligt forbrug end de 0,3 procent, der stod i regeringsgrundlaget.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Henning Jørgensen

Forskningsansvarlig,University College North Jutland. forfatter inden for forskning og kunst
cand.phil., lic.scient.adm.

Jacob Holbraad

Administrerende direktør, Dansk Arbejdsgiverforening, afgående bestyrelsesformand, PFA Pension (31/3-2024)
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 1996)

Pernille Skipper

Politisk kommentator, TV 2 News, fhv. MF og politisk ordfører (EL)
cand.jur. (Københavns Uni. 2011)

0:000:00