Carl Holst: Hensyn til skilsmissebørn går tabt i gråzoner

Af Carl Holst (V)
Socialordfører
I sidste uge skød vi forhandlingerne om et nyt skilsmissesystem i gang. Den vigtigste opgave i den forbindelse er at sikre, at den enkelte familie kommer i centrum.
Helhedsorienterede løsninger tager netop udgangspunkt i den individuelle situation. Når systemer har for mange gråzoner, så går netop denne ambition tabt og familier og børn bliver kastebolde.
Det skal vi undgå, for som jeg tidligere har beskrevet, så er det et politisk ansvar at ændre systemer, der fastlåser mennesker frem for at hjælpe dem videre. For hvad har vi indsatser til, hvis ikke det er for at tjene borgerne bedst muligt?
Send dit indlæg til debat@altinget.dk
For mange gråzoner
Som skilsmissesystemet er nu, så er der netop for mange gråzoner. Sagerne bliver ikke screenet og vurderet godt nok fra sag til sag. Når vi foreslår en opdeling i tre spor, så er det for at afhjælpe de enkelte sager bedst muligt.
Jeg hører nemlig desværre for ofte om, hvordan forældre føler sig magtesløse, når de skal sætte sig ind i den nuværende forvaltning på området. Det går ikke. Det er ikke svært at forestille sig, hvor opslidende en skilsmisse må være, og derfor skal systemet være så nænsomt som muligt. Mennesker skal ikke indrette sig efter systemer, systemer skal indrette sig efter mennesker. Derfor er det hverken rimeligt eller hensigtsmæssigt, når borgere bliver tvunget til at stæse rundt mellem myndigheder.
Styrken i forslaget til et nyt skilsmissesystem er derfor først og fremmest gennemsigtighed og sammenhæng i indsatserne.
Jeg vil give et eksempel.
I højkonfliktsager, altså i det røde spor, er der et stærkt fokus på en tværfaglig indsats, hvor Familieretshuset danner sæde for et samarbejde mellem en jurist og en børnesagkyndig. Denne metode bygger på erfaringer fra tværfaglige metoder udviklet til at håndtere komplekse forældreansvarssager. Når der igangsættes en børnesagkyndig undersøgelse eller udarbejdes en sagkyndig vurdering af en eller begge forældre vil det også ske her. I denne forbindelse foretager Familieretshuset en forberedende afklaring og koordinering med de sociale myndigheder. Her vil der foretages tværsektorielle møder med forældrene, hvor de kommunale myndigheder deltager.
Denne koordinering vil sikre en smidigere proces.
Som systemet er indrettet nu, så kaster processerne grus i maskineriet. Jeg er derfor glad for, at regeringen har fremlagt et ambitiøst udspil, der sørger for en sammenhæng. Dette vil skrive sig ind i det store arbejde, der pågår om en sammenhængsreform i den offentlige sektor.
Indsigt

Karina Adsbøl spørger Peter HummelgaardHvad er holdningen til, at advokater dropper børnesager efter drastisk nedskæring af honoraret?- Udvalget spørgerKan ministeren se et potentiale i at udvide målgruppen for det sociale frikort?
Karina Lorentzen Dehnhardt spørger Peter HummelgaardEr der varetægtsfængslet på en retspsykiatrisk afdeling?
- B 44 At fratage fagpersoner, ledere og ejere retten til at arbejde med sårbare borgere, hvis de dømmes for tyveri, vold, overgreb eller velfærdskriminalitet (Social- og Boligministeriet)2. behandling
- L 125 Lov om forskellige forbrugsafgifter med videre (Skatteministeriet)1. behandling
- L 135 Lov om sundhedsvæsenet på Færøerne (Indenrigs- og Sundhedsministeriet)1. behandling
- Rigsrevisionen skyder igen mod kritisk kommune i sag om lovbrud på børneområdet
- VU-formand om mistrivsel blandt unge: Staten kan ikke gøre dig glad. Det kan ansvar
- Socialrådgiver: Jeg er tæt på målløs over to væsentlige udeladelser i Magtudredningens bog om retssikkerhed
- Futurecare: Pårørende bærer en stor byrde i stilhed. Nu må politikerne tage ansvar
- KL varsler nye krav til socialminister på topmøde – og overvejer nyt indgreb over for private tilbud






















