Selveje Danmark: Takstloft på krisecentre kan i sidste ende gå ud over de voldudsatte og deres børn

Vold findes i alle samfundslag, derfor kan alle risikere at ende med en partner, der er voldsudøver.
Af samme årsag er mennesker på krisecentre også meget forskellige.
Nogle mennesker kommer til krisecenter med børn, andre kommer helt uden børn. Nogle har store sociale udfordringer eller et aktivt misbrug, andre har ikke. Der er nogle, der er udsat for store sikkerhedstrusler og andre for mindre.
Taksten på krisecentre skal derfor afspejle den forskellighed, som mennesker på krisecentre repræsenterer – ellers kommer vi alt for ofte til at ramme ved siden af.
Det risikerer at gå udover kvaliteten, de voldsudsatte og de voldsudsattes børn.
Skal afspejle de udsattes behov
Regeringen og KL har i økonomiaftalen for 2024 aftalt at indføre et takstloft på krisecentre.
Regeringen og KL vil arbejde på en ny model for takstsystemet for sociale botilbud.
Hvad skal en ny takstmodel indeholde, og kan det være en god ide at sætte loft på prisen for botilbud?
Det sætter Altinget Social til debat.
Skriv til debatredaktør Katja Gregers Brock på katja@altinget, hvis du ønsker at deltage i debatten.
Vi venter fortsat på, hvordan den del af aftalen skal udmøntes i praksis.
Men et fast takstloft vil begrænse krisecentrenes muligheder for at tilbyde målrettet og kvalificeret hjælp til dem, der har allermest brug for det.
Et fast takstloft er en kortsigtet løsning på kommunernes ønske om mere styring på området med selvhenvenderprincip.
En løsning, der i sidste ende kan betyde, at personer, der har været udsat for vold, risikerer ikke at få brudt med voldens cirkel og få etableret et værdigt liv efter endt krisecenterophold.
Hvis vi ønsker at gøre en reel forskel for de personer, der opholder sig på krisecentre, og samtidig indføre et takstloft, skal det være et differentieret takstloft.
Et differentieret takstloft kan illustreres som en trappe, hvor man kan lægge på eller trække fra afhængigt af menneskets behov for hjælp og deres omstændigheder.
Lad mig komme med et par eksempler på, hvad en sådan model blandt andet skal tage højde for.
Tag hensyn til voldsudsatte børn
Det er i dag kun voksne mennesker, der indskrives på krisecentre. Det betyder, at et krisecenter, der tager imod de børn, der måtte komme med den voksne, ikke kan få økonomi til at hjælpe børnene.
Analyser viser, at børn, der har været udsat for enten direkte eller indirekte vold, er i øget risiko for at ende i udsathed.
Krisecentre har en enestående mulighed for at hjælpe børnene og forebygge udsathed på længere sigt. Derfor bør et krisecenter kunne lægge ekstra til deres takst, hvis der er medfølgende børn.
Tilsvarende bør der stilles krav til, at børn på krisecenter får tilbudt kvalificeret voldsfaglig støtte, imens de har ophold på krisecenter.
Der findes flere specialiserede krisecentre i Danmark, som hjælper personer, der ikke kan være på "almindelige krisecentre".
Målgruppen kan være personer, der har et misbrug, prostituerer sig selv eller har en psykisk sygdom.
De har nogle særlige behov og har brug for en specialiseret faglig indsats – for eksempel en særlig voldsfaglighed, mulighed for psykologtimer og lignende.
Det kræver i mange tilfælde også ekstra personaleressourcer.
Fair takst kræver differentiering
Der er stor forskel på de forskellige krisecentre rundt omkring i landet. Både størrelsesmæssigt, ejerformmæssigt og geografisk.
Nogle krisecentre ejer selv deres bygninger, og nogle lejer dem. Nogle krisecentre er placeret centralt i byerne, andre er placeret på landet. Nogle krisecentre kan grundet deres størrelse have stordriftsfordele, som mindre krisecentre ikke har.
Diversitet blandt tilbuddene er afgørende for, at vi kan hjælpe den brede målgruppe.
Louise Dybdal
Chefkonsulent, Selveje Danmark
Diversitet blandt tilbuddene er afgørende for, at vi kan hjælpe den brede målgruppe.
For at sikre en fair takst bør taksten tage højde for, hvor i landet krisecentret er beliggende samt krisecentrets ejerskab.
For at undgå misbrug bør man opstille fleksible krav til, hvor stor en andel af budgettet, der maksimalt må anvendes til henholdsvis lønninger og lokaleudgifter.
Hvis vi skal sikre et succesfuldt takstloft på krisecentre, skal vi have et differentieret takstloft, der tager højde for menneskers forskelligheder, ellers taber vi de mennesker i størst udsathed på gulvet.
Artiklen var skrevet af
- Ombudsmanden går ind i sag om lovbrud i børnesager
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Her holder politikerne og fagbosserne taler 1. maj
- Socialrådgiver til DH: Hvordan kunne det tage jer så lang tid at reagere på omstridt radioprogram?
- Alle sociale tilbud bør arbejde med bæredygtighed. Sådan har vi gjort på Kofoeds Skole
Nyhedsoverblik

Dansk Folkeparti fordeler ordførerskaber: Julie Jacobsen bliver socialordfører

Enhedslisten udpeger ny handicapordfører

Ny DD-ordfører vil kulegrave anbringelser og bortadoptioner efter ”kradsbørstig” rapport

Karina Adsbøl bliver ny socialordfører for Danmarksdemokraterne

Katrine Daugaard fortsætter som socialordfører for Liberal Alliance

Alternativet udpeger ny socialordfører

Ombudsmanden går ind i sag om lovbrud i børnesager

Eksperter afviser kommuners forklaring i sag om lovbrud på børneområdet

Nogen må undersøge, hvad der stjæler socialrådgivernes tid i anbringelsessager

Fagforening om lovbrud i anbringelsessager: Socialrådgivere har ikke tid til at overholde kravene

Anbragte børn har været udsat for et systematisk politisk svigt i flere år

Borgmester går i rette med vagthund efter hård kritik: Det er sket fejl, men slet ikke i det omfang


















