LOKK: Politikerne skruer på de forkerte håndtag, når de vil nedbringe udgifter til krisecentrene

Uanset at der ikke er data til at understøtte disse påstande, risikerer det at underminere tilliden til samfundets akutte beredskab mod partnervold.  

Hvad er det politiske svar?

Det tyder desværre ikke på, at det er investeringer i kvalitetsudvikling i en sektor, som er skabt af civilsamfundskræfter, og som leverer en helt central velfærdsydelse.

Der er heller ikke noget, der peger på, at der kan opnås enighed om at regulere virksomhedsformerne.

Tilsyneladende vil man i stedet stramme grebet om krisecentrene ved at indføre takstlofter, som sætter grænser for, hvor høj en pris, krisecentrene kan kræve af kommunen for ophold.  

Takstlofter kan lyde som en enkel og helt rimelig mekanisme. Men hvis de ikke skrues rigtig sammen, kan det få alvorlige konsekvenser særligt for krisecentre, som hjælper voldsudsatte familier med komplekse problemer.

Og de kan betyde, at man sparer de helt forkerte steder. 

Flere og flere krisecentre

Vold i nære relationer er et samfundsproblem, der ikke må blive forsømt under en presset økonomi, som Stine Høeg så korrekt skrev i debatindlæg i Altinget forleden. 

God kvalitet på de danske krisecentre koster penge – men dårlig kvalitet koster i sidste ende mere for vores samfund og for de voldsudsatte.

Laura Kirch Kirkegaard og Henriette Kinnunen
Hhv. direktør og formand, LOKK

Krisecentersektoren i Danmark er i hastig vækst, hvilket ikke mindst skyldes, at det i år blev vedtaget, at også voldsudsatte mænd og personer har ret til krisecenterophold.

Det vil sige, at der nu og fremover bliver etableret flere krisecentre, der skal hjælpe og støtte de mennesker, der hver dag bliver udsat for partnervold og vold i nære relationer. Det er positivt, at flere voldsudsatte kan få hjælp.  

Krisecentrene bærer et stort ansvar, når de hjælper meget sårbare mennesker. Vi forvalter den store tillidserklæring fra samfundet, som visitationsretten er. Vi bærer også et ansvar for hele tiden at udvikle vores faglighed og styrke vores samarbejde med kommuner, myndigheder og det øvrige civilsamfund. 

Men en hastigt voksende krisecentersektor kalder også på politisk ansvar for at sikre kvalitet af fagligheden på landets krisecentre.

Høj faglighed koster  

I LOKK arbejder vi hver dag på at understøtte vores medlemmers – non-profit krisecentrenes - faglighed.

Det gør vi i vores løbende arbejde med at facilitere faglige netværk, seminarer og udvikling af metoder.

Og vi står på mål for, at de kvinder og børn, som søger akut beskyttelse og støtte hos os, er i målgruppen og får en helhedsorienteret og solid faglig indsats.  

Som en lille civilsamfundsorganisation, der er finansieret af kontingenter og fondsbevillinger, kan vi dog se et større behov for investeringer i kvalitet, end vi selv kan mobilisere.

Med en hastigt voksende krisecentersektor og en bredere målgruppe for krisecenterophold, ser vi et akut behov for at sætte turbo på udviklingen af kvalitet og faglighed i krisecentrenes praksis.  

Det fortjener de voldsudsatte, som har behov for professionel hjælp af høj faglig kvalitet.

Populært sagt koster god kvalitet penge – men dårlig kvalitet koster i sidste ende mere for vores samfund og for de voldsudsatte, der ikke får den nødvendige hjælp til at komme fri af volden. 

Løfter central velfærdsopgave 

Vi har i LOKK sammen med RådgivningsDanmark igennem det seneste år udviklet en unik kvalitetsmodel for arbejdet med børn, der kommer på krisecenter. Og det er der behov for.

Vores arbejde med kvalitetsmodellen er et konkret eksempel på, hvordan vi som civilsamfund løfter en central opgave i velfærdssamfundet 

Laura Kirch Kirkegaard og Henriette Kinnunen
Hhv. direktør og formand, LOKK

Et stigende antal børn kommer nemlig på krisecenter sammen deres voldsudsatte forælder - børn, der er dybt traumatiserede efter at have været enten direkte eller indirekte udsat for vold i familien og i den grad har behov for en solid faglig indsats til at få bearbejdet den vold, de har været udsat for.  

Vores arbejde med kvalitetsmodellen er et konkret eksempel på, hvordan vi som civilsamfund løfter en central opgave i velfærdssamfundet og tager ansvar for den nødvendige faglige kvalitetssikring af sektorens arbejde.

Dette arbejde er imidlertid finansieret af en fond.

Vi så gerne, at den videre udvikling og implementering af kvalitetsarbejdet for voksne målgrupper i krisecentersektoren ikke var afhængige af fondsmidler, men i stedet lå forankret i en offentlig bevilling.  

Investering er et samfundsansvar 

Civilsamfundets aktører, såsom krisecentre, spiller en helt afgørende rolle i at støtte og hjælpe voldsudsatte med at bryde med volden.

De har mange års erfaring med at opbygge tillid og relationer til de mest udsatte borgere og skabe innovative og helhedsorienterede faglige indsatser for de voldsudsatte i tæt samspil med myndigheder og det omkringliggende samfund.  

Hvis vi skal sikre kvalitet på tværs af de individuelle krisecentre, har vi brug for en styrket indsats og et klart mandat fra politisk hold.

Vi mener, det er på høje tid at sikre, at voldsudsatte – både børn og voksne – både nu og fremadrettet får tilbudt støtte og hjælp på landets krisecentre af den højeste faglig kvalitet.

Vi mener faktisk, at det er et samfundsansvar at prioritere en sådan investering.