Hvad gør en forskel for en udsat familie? Det er ikke perfekt sagsbehandling, systemtænkning og ti flueben i et skema 

Jo flere byrder, der pålægges fra centralt hold i form af kontrol, tilsyn og proceskrav, jo mere binder vi medarbejderne bag computerskærmen.

Jo mere medarbejdere frygter at begå fejl i sagsbehandlingen, jo mere tid bruger de bag computerskærmen.

Men den største tragedie er, at det går ud over samspillet med borgerne. Og det er ikke befordrende for vores indsatser. 

For hvad er det, der for alvor virker? Hvad er det, der flytter et menneske eller en familie til et bedre sted? Det er ikke perfekt sagsbehandling, systemtænkning og ti flueben i et skema.

Det, der virker, er den tillidsbaserede relation mellem borger og medarbejder. Det er tiden til at være til stede som medarbejder og bruge sin faglighed i dybden.

Det er at lytte. Det er at have ro til at være oprigtigt interesseret og samarbejde om at finde de rigtige løsninger, der adresserer de ønsker og behov, som den enkelte har. 

Det virker, når vi styrker relationen mellem borger og medarbejdere. Det er ikke et postulat eller en mavefornemmelse. Det er dokumenteret.

Det virker, når vi styrker relationen mellem borgere og medarbejdere.

Erik Kaastrup-Hansen
Direktør, Sociale Forhold og Beskæftigelse, Aarhus Kommune

I Aarhus afprøver vi forskellige metoder til relationelt velfærdsarbejde, hvor vi reducerer sagsstammen for den enkelte rådgiver for at frigive mere tid til dialogen, samarbejdet og problemløsningen med borgerne. Det koster naturligvis i form af højere meromkostninger per borger.

Til gengæld tyder det på, at der er endnu større gevinster i den anden ende, eftersom flere bliver hjulpet tidligere og bedre.  

For eksempel kan vi se, at flere unge kommer i uddannelse, når de får én kontaktperson, der både fungerer som mentor, uddannelses- og virksomhedskonsulent, i stedet for at funktionerne er fordelt på tre medarbejdere.

Regeringen har udråbt det som sin største udfordring at få 43.000 unge, som står uden uddannelse og job på grund af diagnoser og andre udfordringer, ind i fællesskabet.

I Aarhus bidrager vi gerne med viden og erfaringer, når det gælder brugen af job som virkningsfuld, social indsats i samspil med netværk og virksomheder.  

Vi kan også se, at udsatte børnefamilier og familier med børn med handicap hjælpes bedre, når vi skruer op for dialogen og samarbejdet mellem familien og rådgiveren.

Når der er tid og ro til at finde de små justeringer i dagligdagen – i daginstitution, skole og hjemme – kan vi i højere grad nøjes med mindre indgribende og knap så dyre tiltag.

Det betyder ikke nødvendigvis, at familierne får løst deres vanskeligheder, men de står med egne ord stærkere takket være den tættere relation til rådgiver.  

Ikke overraskende føler medarbejderne også en større tilfredshed ved at arbejde mere relationelt, fordi de får større frihed til at handle, tager fælles ansvar på tværs af fagligheder og afdelinger.

Erik Kaastrup-Hansen
Direktør, Sociale Forhold og Beskæftigelse, Aarhus Kommune

Ikke overraskende føler medarbejderne også en større tilfredshed ved at arbejde mere relationelt, fordi de får større frihed til at handle, tager fælles ansvar på tværs af fagligheder og afdelinger.

Og de oplever, at de får ting til at ske – i stedet for blot at underskrive en henvisning.  

Jeg kunne derfor ønske mig, at man fra regering, folketing og styrelser ville give os bedre mulighed for at skrue op for det vigtige, det relationelle, det borgerrettede, de friere rammer. Og ned for det systemiske.

Det er ikke overraskende, at dokumentationskrav og kontrol kommer fra staten, som er længst væk fra borgerne og den kommunale virkelighed, men som til gengæld har penge på spil i form af refusioner.

Men det er ikke befordrende for det, der gavner borgerne mest.