Otte organisationer danner koalition: Vi vil gerne hjælpe Wammen med verdensmålene
Inddrag målgrupper, lad ingen i stikken, og samarbejd med organisationerne, der repræsenterer de udsatte grupper. Sådan lyder anbefalingerne til finansminister Nicolai Wammen (S) for at komme i mål med en effektiv handlingsplan til at FN's verdensmål, mener otte organisationer.
Tim Whyte, Helle Christiansen, Thorkild Olesen, Lise Johansen, Kenneth Flex, Bjarne B. Christensen, Maria Justiniano og Juno Berthelsen
Se afsenderne i faktaboksenRegeringen har netop lanceret dens længe ventede handlingsplan for FN's verdensmål. Vi forventer et langt større fokus på handling, ulighed og sikring af, at alle kommer med i den bæredygtige udvikling.
For ud over at det er noget Danmark har forpligtet sig til, er det faktisk også helt afgørende for, hvis regeringen overhovedet skal kunne komme i mål med verdensmålene.
"Leave no one behind" – ingen skal efterlades på perronen. Det er det gennemgående tema og bærende princip i de 17 verdensmål, som verdens stater blev enige om tilbage i 2015.
Et løfte til de udsatte
Løftet er, at der først skal tages hånd om de mest udsatte, og at de aktivt skal inddrages i arbejdet med at omsætte verdensmålene til virkelighed. Alligevel er de udsatte og marginaliserede indtil videre de mest oversete.
Sammen kan vi sikre en reel implementering af verdensmålene, hvor ingen lades i stikken
Tim Whyte, Helle Christiansen, Thorkild Olesen, Lise Johansen, Kenneth Flex, Bjarne B. Christensen, Maria Justiniano og Juno Berthelsen
Se afsenderne i faktaboksen
I Danmark er det for eksempel børn i fattigdom, hjemløse på gaden, ældre mennesker, minoriteter, der udsættes for diskrimination, mennesker med handicap, kvinder, der oplever vold, chikane og diskrimination, ofre for menneskehandel og flygtninge med traumer.
Det er de færreste blandt disse målgrupper, der er med til Verdensmålskonferencerne, skåltalerne eller overhovedet er blevet hørt i arbejdet med verdensmålene.
Men der er hjælp at hente, kære finansminister, Nicolai Wammen (S). Vi er otte civilsamfundsorganisationer, der er gået sammen og har lavet en dansk "leave no one behind"-koalition, og vi vil meget gerne hjælpe dig på vej med at sikre verdensmålene.
Vi repræsenterer nogle af de mest oversete i verdensmålsdagsordenen, og vi ved, hvad der skal til for at alle kommer med. Sammen kan vi sikre en reel implementering af verdensmålene, hvor ingen lades i stikken.
Frugtbare resultater
Vi kunne opnå store resultater i Danmark. De knap 60.000 børn, der hver dag vågner op i fattigdom, ville få en barndom som andre børn. De cirka 6.000 hjemløse borgere ville hver aften gå i seng med eget tag over hovedet.
- Tim Whyte, generalsekretær i Mellemfolkeligt Samvirke
- Helle Christiansen, chef i Kirkens Korshær
- Thorkild Olesen, formand for Danske Handicaporganisationer
- Lise Johansen, direktør i Kvinderådet
- Kenneth Flex, direktør for DRC Integration, Dansk Flygtningehjælp
- Bjarne B. Christensen, generalsekretær i Sex & Samfund
- Maria Justiniano, næstformand for Globale Seniorer
- Juno Berthelsen, stifter af Ilisimasavut.
Racisme og diskrimination af vores etniske minoritetsborgere ville være langt lavere end i dag, hvor hver anden det sidste år har oplevet at blive udsat for fornærmende ord eller vittigheder på grund af deres etnicitet.
Kvinder ville opnå den fortjente ligeløn og respekt på arbejdsmarkedet, og ældre borgere ville føle sig inkluderet i en nu mere digitaliseret verden. Med en hverdag uden mobning ville LGBTQ+-studerende have et mindre frafald på erhvervsskolerne, der i dag er på 43 procent.
De flere end 500.000 mennesker, der lever med et handicap, ville med et styrket sundhedssystem have bedre adgang til de rette forebyggende indsatser, og flere vil leve længere end i dag, hvor mennesker med udviklingshæmning og mennesker med alvorlige sindslidelser i gennemsnit dør syv til 14 år tidligere end resten af befolkningen.
Og flygtninge ville med lige adgang til velfærdsydelser og rettigheder som andre have bedre muligheder til at blive selvstændige og velintegrerede i vores samfund.
I vil komme langt tættere på at nå verdensmålene, hvis jeres mål stemmer overens med de behov, som folk selv giver udtryk for
Tim Whyte, Helle Christiansen, Thorkild Olesen, Lise Johansen, Kenneth Flex, Bjarne B. Christensen, Maria Justiniano og Juno Berthelsen
Se afsenderne i faktaboksen
Men det kræver mere end en handlingsplan. For når konfettien har lagt sig efter lanceringen af planen, glæder vi os til handling.
Tre anbefalinger til handling
For det første skal regeringen langt mere inddrage dem, som det virkelig handler om. Vi ønsker en systematisk og politisk inddragelse af de befolkningsgrupper, der lige nu står længst fra deltagelse i verdensmålsdagsordnen: "Nothing about us without us".
For det andet ser vi frem til at høre, hvordan regeringen helt specifikt har tænkt sig at leve op til verdensmålsløftet om "leave no one behind". Der er behov for konkrete tiltag såsom en afdækning af målgrupperne, lovtiltag og finansiering, hvilket vi forventer, at jeres nye handlingsplan lægger op til.
Ellers har vi en masse gode ideer såsom konsekvent "leave no one behind"-screening af al ny lovgivning for at undgå negative spill-over og derudover årlige planer for ministerierne for, hvordan de vil leve op til de delmål, som de er ansvarlige for.
For det tredje anbefaler vi dig et samarbejde med os. Som du ved, forpligter verdensmålene jer til, at I skal starte med dem, der er længst fra dagsordenen, hvilket er de målgrupper, som vi repræsenterer.
I vil komme langt tættere på at nå verdensmålene, hvis jeres mål stemmer overens med de behov, som folk selv giver udtryk for, og det vil motivere langt flere borgere til at bakke op om verdensmålene.
Om kun ni år skal vi være i mål med verdensmålene, så vi har brug for alle gode kræfter. Så, Nicolai Wammen, lad os komme i gang. Du ringer bare. Vi glæder os til samarbejdet.