Debat: Giv alle faggrupper i ældreplejen efteruddannelse og personlig udvikling

Af Dorte Lindstrøm Vilstrup
Chefkonsulent hos Center for Offentlig Kompetenceudvikling, COK, og ansvarlig for sundhedsfaglig kompetenceudvikling

Som samfund bliver vi nødt til at gøre ældreplejen til et mere attraktivt arbejdsområde.

Personalet i den kommunale ældrepleje er omdrejningspunktet i det nære sundhedsvæsen og en vigtig del af løsningen på en af fremtidens store udfordringer.

Ældreplejen skal være et attraktivt sted at arbejde og garant for en værdig alderdom.

For at personalet i ældreplejen skal kunne forstå, navigere i og løfte den stigende kompleksitet i opgaverne, er det af afgørende betydning, at samfundet understøtter personalet i ældreplejen med faglig efteruddannelse og personlig udvikling.

Nye tiltag styrker det nære sundhedsvæsen
Netop nu bliver rigtig mange gode takter og initiativer søsat, sådan at det nære sundhedsvæsen kan komme i havn.

Hvis sygeplejerskerne har svært ved at navigere i det nære sundhedsvæsen, hvad så med sosu’erne, som ofte er endnu tættere på borgerne, og som udgør en endnu større faggruppe?

Dorte Lindstrøm Vilstrup
Chefkonsulent, Center for Offentlig Kompetenceudvikling

I juni besluttede KL, Danske Regioner og regeringen sig for at kortlægge udfordringerne med at rekruttere sosu’er og sygeplejersker til ældreplejen.

Kortlægningen vil naturligvis vise demografiske forskelle, men mon ikke også konklusionen bliver, at der i fremtiden vil mangle personale i ældreplejen – og ikke mindst personale med flere og andre kompetencer.

Sundhedsstyrelsen har etableret ”Nationalt videnscenter for værdig ældrepleje” og nye uddannelser, som for eksempel specialuddannelsen i kommunal sygepleje og en kandidatuddannelse i avanceret klinisk sygepleje er etableret.

Tiltag, der alle har til hensigt at imødekomme den stigende kompleksitet i ældreplejen.

Kompleksitet i ældreplejen
Sidsel Vinge, en af de førende forskere inden for det nære sundhedsvæsen, har udarbejdet VIVE-rapporten ”Kompleksitet i den kommunale sygepleje”.

Rapporten har fokus på, hvad det betyder, når kompleksiteten i pleje og behandling er mere kompleks end tidligere.

Gennem interviews og observation i 18 kommuner har Sidsel Vinge undersøgt kompleksiteten i det nære sundhedsvæsen. Sidsel Vinge præciserer, at den øgede kompleksitet hænger sammen med sektorernes oplevelser af opgaveøgning, opgaveændring, opgaveglidning og opgaveoverdragelse.

Konklusionen er, at det ikke alene er den medicinske kompleksitet, der er udfordringen.

Det er snarere et samspil mellem medicinsk kompleksitet, social kompleksitet og organisatorisk kompleksitet, som udgør den samlede udfordring for syge- og ældreplejen til den ældre patient i det nære sundhedsvæsen.

De medvirkende sygeplejersker i undersøgelsen peger på, at de har brug for kompetencer inden for det sociale såvel som organisatoriske område.

Glem ikke sosu’erne
Men når sygeplejersker oplever kompleksiteten som kompleks, hvad så med de øvrige personalegrupper i ældreplejen?

Sygeplejerskerne er ofte den faggruppe med den længste uddannelse i ældreplejen. Hvis sygeplejerskerne har svært ved at navigere i det nære sundhedsvæsen, hvad så med sosu’erne, som ofte er endnu tættere på borgerne, og som udgør en endnu større faggruppe?

Hvis kommunerne skal opnå det rette udbytte af sygeplejersker med specialuddannelser, bliver kommunerne nødt til at se på, hvordan alle faggrupper inden for ældreplejen bliver bedre til at lære sammen, med og af hinanden.

Det er jo ikke udelukkende sygeplejersken, der møder borgeren, men i endnu højere grad sosu’en – og i fremtiden måske også et stigende antal ufaglærte.

Samtlige fag skal udvikles
Derfor er det altafgørende, at alle faggrupperne i ældreplejen bliver bedre til at forstå, hvordan de kan navigere og handle i den komplekse kompleksitet, som vil kendetegne ældreplejen og det nære sundhedsvæsen i fremtiden.

Hvis samfundet og kommunerne vil undgå at tabe både de fagprofessionelle og de ældre borgere, så er det nødvendigt med seriøs og sammenhængende kompetenceudvikling inden for samtlige fag i ældreplejen.

En sidegevinst ved systematisk kompetenceudvikling ville desuden være, at ældreplejen og det nære sundhedsvæsen blev et mere attraktivt arbejdsområde, der havde lettere ved at rekruttere medarbejdere og dermed løfte opgaven.