CP Danmark: Et mindre beløb kan løse stort problem for folk med handicap

DEBAT: Det vil koste mellem 20 og 30 millioner kroner at genindføre overvågningstilbuddet til folk med handicap. Derfor skal regeringen prioritere pengene til finanslovsforhandlingerne, mener CP Danmark.

Af Mogens Wiederholt
Direktør, CP Danmark

Hvert år fødes der et mindre antal børn, der har så svære og ofte multiple funktionsnedsættelser, at de har behov for hjælp til stort set alt.

Det er typisk børn med svære medfødte hjerneskader, som påvirker både den kognitive og fysiske funktionsevne i svær grad.

Børnenes intellektuelle udvikling er ofte ikke alderssvarende og de fysiske funktionsnedsættelser så svære, at børnene – på grund af for eksempel kvælningsrisiko ved fejlsynkning eller opkast, kramper og svære epileptiske anfald – skal overvåges døgnet rundt.

Alt ændrer sig for 18-årige
Sværhedsgraden af disse børns funktionsnedsættelse indebærer, at en del af børnene dør i en meget ung alder. Cerebral parese, muskelsvind, epilepsi og udviklingshæmning er blandt de hyppigt forekommende diagnoser.

Alle kan forstå, at forældre til disse børn står i en ualmindelig svær situation. Nogle forældre vælger derfor tidligt at døgnanbringe deres barn, mens andre forældre vælger at passe barnet hjemme.

At passe barnet hjemme er en kæmpe opgave, men så længe vi er i servicelovens børneregler, så findes der løsninger.

Men alt ændrer sig, når barnet fylder 18 år og dermed overgår fra børneregler til voksenregler. Her indtræder der en helt anden logik.

Overgang giver kolossale problemer
Forældrenes forsørgerpligt ophører, hjælpen gives ikke længere til forældrene og familien, men til det voksne barn.

Den overgang giver kolossale problemer for de familier, hvor ønsket er, at barnet skal blive boende i forældrenes hjem – også selv om barnet nu formelt set er voksent.

Men forældrene oplever på ingen måde, at deres barn er klar til at flytte hjemmefra.

Barnet eller den unge er ofte udviklingsmæssigt på et helt andet mentalt aldersniveau – og hverken familien eller den unge selv er på nogen måde klar til et liv på døgninstitution.

At sende et barn, der udviklingsmæssigt er fire, fem eller seks år, hjemmefra, giver for mange forældre ikke nogen mening – og for en del forældre spiller det også en rolle, at de ved, at deres barn sandsynligvis ikke opnår nogen særlig høj alder.

En lavine af revisitationer
Indtil en landsretsdom i 2015 blev der bevilget hjælp døgnet rundt – også hjælp til at overvåge barnet, når det sover, ser fjernsyn eller har andre passive perioder.

Den mulighed er livsvigtig, fordi barnets funktionsnedsættelse indebærer, at der pludseligt og akut kan være behov for indgriben.

Men landsretsdommen slår fast, at serviceloven (§ 95, stk. 3) ikke indeholder hjemmel til, at kommunerne kan bevilge hjælp til overvågning.

Siden har vi oplevet en lavine af revisitationer, hvor kommunerne reducerer antallet af hjælpetimer dramatisk, med henvisning til at der ikke længere kan gives timer til overvågning.

Tilsvarende i nye sager, hvor kommunerne ikke kan bevilge timer til overvågning. Konsekvensen er, at hjælpeniveauet reduceres fra måske 70-90 timer om ugen til 30-40 timer om ugen.

Botilbud af kvaliteter er få
I den virkelige verden betyder det, at forældrene bringes i den helt uanstændige situation, at de enten kan vælge selv at passe barnet og være vågne i de mange timer, barnet har behov for overvågning, eller de kan kaste håndklædet i ringen og lade barnet blive anbragt på en døgninstitution.

Det er det valg, de nuværende regler sætter familierne i.

Og for at gøre ondt værre, så er realiteten den, at de botilbud, der kan tilbyde overvågning i en kvalitet, som er brugbar for målgruppen, er få. Det er ikke tilstrækkeligt med en vågen nattevagt, som kan tilkaldes.

Ofte vil behovet være, at overvågningen befinder sig i samme rum som den overvågede. Det er der få botilbud, der kan tilbyde.

Konsekvensen er, at forældrene ikke kan være trygge ved det tilbud, barnet tilbydes, at der kan være rigtig langt til de tilbud, som rent faktisk kan tilbyde overvågning, ligesom ventetid til de få relevante botilbud kan være et problem.

Borgere med hjælpebehov er ikke gratis
Skiftende socialministre og et stort antal handicapordførere har på et utal af samråd givet udtryk for stor forståelse for problemstillingen og udtrykt ønske om at finde en løsning.

Men indtil nu er alle initiativer strandet på økonomien.

En Deloitte-rapport fra 2017 giver – efter min opfattelse – et helt misvisende billede af omkostningen ved at lovliggøre praksis fra før landsretsdommen i 2015.

Borgere med et så omfattende hjælpebehov bliver jo ikke – som rapporten antager – gratis, blot fordi kommunen ikke længere kan yde hjælp efter § 95, stk. 3.

Kommunerne vil typisk være forpligtet til at finde andre løsninger og hjælpeforanstaltninger. Det kan for eksempel være tilbud om døgnophold i botilbud, aflastning og andre mere eller mindre kreative løsninger.

Udgifter går til overvågning
75 procent af kommunerne siger ifølge Ankestyrelses praksisundersøgelse fra februar 2019, at de dækker omkostningen til overvågning på anden vis.

75 procent af kommunernes udgift til overvågning afholdes med andre ord fortsat over serviceloven – nu blot efter andre paragraffer.

Den samlede meromkostning ved at genindføre overvågning efter § 95, stk. 3 kan med andre ord ikke være 80-90 millioner kroner som anført i Deloitte-rapporten.

Den reelle merudgift ved at genindføre ”den gamle” hjemmel til overvågning efter § 95, stk. 3 vil således formentlig kun være et eller andet sted mellem 20 og 30 millioner kroner.

Kære Folketing, prioriter nu de penge på den finanslov, I skal forhandle de kommende uger. Det er i det store regnestykke småpenge, men konsekvenserne for de familier, der rammes, er enorm.

Så hjælp dem nu.

Forrige artikel Debat: Ny og bedre videndeling er løsningen på mistrivsel blandt børn og unge Debat: Ny og bedre videndeling er løsningen på mistrivsel blandt børn og unge Næste artikel Hjemløseforening: Boligministeren må bekæmpe hjemløshed med samarbejde Hjemløseforening: Boligministeren må bekæmpe hjemløshed med samarbejde
  • Anmeld

    Lynne Vogensen · Fru

    Ingen overvågning = ingen job

    Jeg er desværre en af de forældre berørt af ‘overvågningsproblematik’.
    Jeg har kæmpede med en ‘kluddetæppe’ hjælperordning, der består af flere forskellige paragrafer, men dækker ikke selv behovet. Området er så kompleks at det tager en evighed af afslag, klager og Ankestyrelsens afgørelser, for at find nogle rød tråde igennem et tåge af fortolkninger og lokale definitioner.
    Hvad egentlig er forskellen mellem omsorg og ren overvågning?

    Min realitet er at jeg nu har mistet mit arbejde, fordi når hjælpertimer ikke rækker, så er det mig der skal træde til.
    Jeg har været ‘på’ i langt over 67 timer om ugen, nu i 2 år. For ikke at tale om også at være arbejdsleder for holdet og koordinator mellem min datter og hospitalerne, skole mm.

    Lade os få en løsning der dækker, hvor det HELE er lagt under den samme paragraf.

    Tak fordi I fortsat gør opmærksom på problemmet.

  • Anmeld

    Jane Troelsen

    Overvågning

    VI ER HER STADIG!

    BPA til alle, uanset handicap. Overvågning til alle.
    Det er en livsnødvendig hjælp for vores pårørende.

    Vi er Emily, Lars & Jane
    Vi er tre af #enmillionstemmer.
    Vi ønsker lige adgang til hjælp til mennesker med handicap og psykisk sårbarhed og deres pårørende uanset deres baggrund, og hvor de bor.

    Det kræver en medicinsk uddannelse at få et handicappet barn, og det kræver en jurauddannelse at få den hjælp, som man egentlig har ret til af kommunen. Vi ville ønske, det ikke var sådan.

    Nu er alle politikere valgt til det Folketing, der har det overordnede ansvar for Danmark de næste 4 år. Tillykke til dem. Med det valg følger ansvaret for at ændre vilkårene for mennesker med handicap og psykisk sårbarhed og deres pårørende.

    Vi ønsker, at Emily bliver boende hjemme altid.
    Emily er 100% afhængig hjælp og livsvigtig overvågning
    Vi ønsker, at hun selvfølgelig har samme hjælp, når hun er fyldt 18 år.

    Vi er her stadig
    Vi vil ikke glemmes i systemet
    #enmillionstemmer
    Tak Emil Falster