Danner: Hvornår giver vi ligestillingen den politiske opmærksomhed, den fortjener?

Kræver politisk lederskab

Barriererne for at gøre op med den kønsbaserede vold ligger blandt andet i kultur og kønsnormer. Forestillingen om, hvordan personer med bestemte køn er, kan og bør agere, og manglende ligeværd og ligestilling i parhold udmønter sig for nogle i vold.

Et selvstændigt Ligestillingsministerium, som agerer på lige fod med andre ministerier, ville kunne indgå i politiske drøftelser, hvor den kønsbaserede vold spiller en rolle, men ikke er det primære fokus.

Mette Marie Yde
Direktør, Danner

Tabuisering, skyld og skam er andre barrierer, som betyder, at alt for få voldsudsatte kvinder bliver opsporet og får den hjælp, de har ret til og behov for.  

Det gør partnervold og -drab til et såkaldt ”stædigt” problem, som ikke lader sig løse af hverken enkle greb eller enkelte aktører. Der er med andre ord brug for, at flere aktører og systemer arbejder sammen for både at kunne forebygge bedre og udvikle de hjælpetilbud, som voldsudsatte behøver, for at kunne bryde med volden.

Men en samling af aktører og systemer, der arbejder sammen og i samme retning, sker ikke uden politisk lederskab.

Dét lederskab skal ligge i et selvstændigt Ligestillingsministerium, som kan sætte den politiske barre højt, fremsætte lovforslag, som kan skabe positive forandringer for voldsudsatte, og dermed skabe langsigtede ligestillingspolitiske løsninger.

Et ligeværdigt, handlekraftigt ministerium

Voldens konsekvenser er desværre omfattende. Og et selvstændigt Ligestillingsministerium, som agerer på lige fod med andre ministerier, ville kunne indgå i politiske drøftelser, hvor den kønsbaserede vold spiller en rolle, men ikke er det primære fokus.

Det ville eksempelvis være relevant på social-, psykiatri-, familie- og arbejdsmarkedsområdet, hvor vold fylder, men ikke tages tilstrækkeligt i betragtning. Når syv ud af ti voldsudsatte kvinder har PTSD, påvirker det nemlig ikke udelukkende den enkelte kvindes livskvalitet og muligheder. Det medfører også ofte langtidssygemeldinger, behov for psykiatrisk hjælp og sociale foranstaltninger og en familie, der skal tages hånd om.

Derfor er der ikke bare brug for en ”ligestillingsvurdering” af nye lovforslag på andre ressortområder – et redskab vi har i dag, men som ikke bruges ofte nok.

Der er brug for grundige drøftelser af, om der er kønnede aspekter, som kræver særlige tiltag. For vi er nødt til at forstå problemernes essens for at kunne handle rigtigt og effektivt på dem. 

Hvad venter vi på?

Den seneste måling fra World Economic Forum placerer Danmark på en 23. plads i forhold til ligestilling. Island, Norge, Sverige og Finland, som vi ellers gerne sammenligner os med, indtager fire ud af de fem førstepladser.

spørgsmålet er ikke, om det er liberalt at beskæftige sig med forskellene mellem mænd og kvinder. Spørgsmålet er hvad, vi venter på?

Mette Marie Yde
Direktør, Danner

Derfor må vi, i den verserende debat om ligestillingspolitik i Danmark, slå fast, at der er mange gode grunde til at implementere et selvstændigt Ligestillingsministerium. Ærlig talt er det svært at finde grunde til ikke at gøre det.

Så spørgsmålet er ikke, om det er liberalt at beskæftige sig med forskellene mellem mænd og kvinder.

Spørgsmålet er hvad, vi venter på?

Hvornår giver vi ligestillingen i Danmark den politiske opmærksomhed, den fortjener? Hvornår lægger vi politisk handlekraft bag og gør op med den kønsbaserede vold?