Debat

Dansk Blindesamfund: Blinde har ingen rettigheder i kommunerne

DEBAT: Blinde lades i stikken, fordi kommunerne ikke er forpligtede til at hjælpe. Der er brug for en forpligtende national kvalitetsstandard, skriver et medlem af forretningsudvalget i Dansk Blindesamfund.

Historien om den tre-årige Paloma, der har fået frataget sin støttepædagog af Københavns Kommune er langtfra enestående, skriver forretningsmedlem i Dansk Blindesamfund. 
Historien om den tre-årige Paloma, der har fået frataget sin støttepædagog af Københavns Kommune er langtfra enestående, skriver forretningsmedlem i Dansk Blindesamfund. Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix
Marie Lagoni Pedersen
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Ask Abildgaard
Medlem af forretningsudvalget, Dansk Blindesamfund

Paloma er ikke kun navnet på en lille, treårig, blind pige, der har fået fjernet sin støttepædagog. Paloma er også navnet på en skævhed i systemet. En skævhed, der rammer blinde og stærkt svagsynede i alle aldre.

Derfor er det også så fortvivlende, når Socialdemokraternes ordfører på handicapområdet, Daniel Toft Jakobsen, kalder Paloma for en enkeltstående sag og afviser at give mennesker med synshandicap simple minimumsrettigheder, så de kan leve et anstændigt liv.

Paloma er ikke alene. Hvad med Noah, hvis forældre oplever fuldstændig samme kælderkolde kommunale beslutninger som Palomas forældre og må bruge al deres tid på at kæmpe for Noahs støttepædagog, så han kan gå i skole som alle andre børn?

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. 

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected]

Ikke kun børnene
Hvad med Aya på tre år, hvis forældre heldigvis havde økonomien til selv at betale for en støttepædagog til Aya i børnehaven, nu hvor kommunen åbenbart ikke havde råd til at hjælpe et blindt barn?

Hvad med Kirsten, hvis søn nu er langt oppe i voksenlivet, men som siger: Kampene med kommunen glemmer man aldrig?

Der er ingen forpligtelse i kommunen. Der er ingen rettigheder for blinde.

Ask Abildgaard
Medlem af forretningsudvalget, Dansk Blindesamfund

Og det er ikke kun børnene – de gør bare problemet så tydeligt.

Hvad med Malene, der fuldførte en studentereksamen med stort set intet syn og bagefter blev parkeret i et genoptræningscenter for hofte- og knæoperererede, fordi kommunen ikke ville betale for det rigtige tilbud til Malene?

Hun var ikke fyldt 20 år og var til sidst så fortvivlet, at hun brød sammen.

Hvad med Søren – en arbejdsdygtig familiefar til tre drenge?

Læs også

Han mistede synet for et par år siden, og kommunen har stadig ikke truffet en beslutning. Det er til trods for, at Søren er kommet med flere forslag og selv har indhentet tilbud, som kunne rehabilitere ham og bringe ham tilbage til arbejdsmarkedet, til livet, som de fleste ønsker sig.

National kvalitetsstandard er nødvendig
Hvis kommunerne havde det rette værktøj som en national kvalitetsstandard og var forpligtede til at sikre støtte og hjælp, så var de her mennesker godt hjulpet.

Det er de ikke i det nuværende system, hvor kommunerne kan hjælpe, men ikke nødvendigvis skal.

I Dansk Blindesamfund er oplevelsen, at kommunerne kigger på prisen, og så ryger støttepædagogen eller det rehabiliterende tilbud til lodret arkivering. Der er ingen forpligtelse i kommunen. Der er ingen rettigheder for blinde.

Så nej – Paloma er ikke alene.

Og det er svært at tage argumentet alvorligt om, at nationale kvalitetsstandarder og minimumskrav ikke er en løsning, fordi de ifølge handicapordføreren kan ende som et loft over al den gode hjælp, som kommunerne står på spring for at yde mennesker med synshandicap. 

Der er ingen lighed i systemet. Det er tilfældigt, om man får hjælp eller ej.

Held i støttelotteriet
Paloma bor i København, og det er åbenbart en nitte i støttelotteriet. Palomas forældre skal genansøge om støttepædagog hver tredje måned. Som om en lille, blind pige pludselig en dag slår øjnene op og kan se.

Forældrene har aldrig fået en skriftlig afgørelse på støttetimerne, selv om kommunen er forpligtet til at levere en sådan. I sagen om Paloma taler kommunen nu om én fejl. Men hvilken fejl?

At kommunen har ønsket at ændre reglerne for støttepædagoger og så glemt at informere dem, det hele handler om. Paloma, hendes forældre, institutionen. Er det fejlen? Eller er fejlen, at man fjerner støtten, fordi det luner på kommunens bundlinjen?

Tilbage sidder en lille treårig pige uden sin støttepædagog.

Hun sidder der som sagt ikke alene, og derfor er der brug for at sikre en ordentlig hjælp til mennesker med synshandicap gennem nationale kvalitetsstander baseret på høj faglig, specialiseret viden og ikke køleskabskolde kortsigtede kalkuler i kommunekassen.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00