Dansk Blindesamfund: Blinde skal blive en ressource gennem rehabilitering

DEBAT: Det er svært nok at blive blind. Derfor skal en sammenhængende socialpolitik gøre det nemmere for synshandicappede at håndtere det, skriver et medlem af forretningsudvalget hos Dansk Blindesamfund.

Af Ask Abildgaard
Medlem af forretningsudvalget i Dansk Blindesamfund

Socialministerens fokus på sammenhæng i socialpolitikken er sød musik i ørerne på os, der ikke kan se. Blinde og stærkt svagsynede har i årevis lidt under den omfattende afspecialisering på synsområdet, der har betydet store sociale nedture for mennesker, der har mistet synet.

Livet skal læres forfra, når man mister synet. Det er svært nok i sig selv at blive blind. Derfor skal det ikke samtidig være svært at få hjælp, og derfor skal der være en ret til rehabilitering.

Med socialministeren, Astrid Krags (S), fokus på en ny start for socialpolitikken i Danmark med langsigtede og sammenhængende løsninger og ikke mindst specialeplanlægning for det specialiserede socialområde kan den lange ørkenvandring med hatten i hånden og de årlige slagsmål om satspuljen være fortid.

Nyblinde skal ikke kæmpe for rehabiliteringspakker
Ønsket er, at vi i forlængelse af denne omorganisering af socialområdet samtidig gør op med kommunernes fragmenterede og tilfældige tilbud til mennesker med synshandicap.

Vi kunne ønske, at kommunerne i højere grad brugte de specialiserede tilbud, der allerede eksisterer.

Vi er klar til at bidrage med de helt rigtige løsninger for mennesker med synshandicap og deler gerne vores viden med socialministeren om, hvad der skal til, så vi sammen kan sætte en ny retning på socialpolitikken og sikre succes frem for social nedtur for de mange områder, der længe har været forsømt, herunder ikke mindst synsområdet.

Mennesker, der mister synet, har brug for en ret til rehabilitering funderet i nationale standarder. Der skal være et specialiseret planlagt forløb, en rehabiliteringspakke, som alle kommuner skal være forpligtet til at implementere.

Det giver ro og retning, når man skal begynde livet forfra med et synshandicap. En pakke, man som nyblind ikke skal kæmpe for at få.

En pakke, der giver adgang til de allermest nødvendige rehabiliterende tiltag, når man mister synet: hjælpemidler, mobilitetstræning, undervisning i almindelig daglig levevis – hvordan kommer man ned til bussen, og hvordan bruger man sin telefon, når man ikke kan se?

Hvis man ikke kan lære at bruge sin telefon eller sin computer, hvordan skal man så nogensinde finde fodfæste på arbejdsmarkedet?

Det er gennem talrige undersøgelser dokumenteret, at blinde og stærkt svagsynede har et uddannelsesmæssigt efterslæb, og uddannelsesgraden er nu i frit fald.

Sammenhængende socialpolitik skal vende udvikling
I 2009 havde 52 procent af de 30-35-årige med synshandicap en kompetencegivende uddannelse, mens det samme gjorde sig gældende for 38 procent i 2015. Kun 18 procent af Dansk Blindesamfunds medlemmer i den erhvervsaktive alder har en erhvervsindtægt som hovedindtægtskilde.

Under 20 procent er i enten ordinær beskæftigelse eller ansat i et fleksjob. Og hvis man ikke kan se busstoppestedet eller finde derned med sin stok, så bliver man hjemme med isolation og ensomhed til følge.

Det er også dokumenteret i talrige undersøgelser. Hele 34 procent af de 65-81-årige blinde og stærkt svagsynede føler sig ofte isolerede, hvor det gælder for 9 procent af de ældre med syn.

Kun en sammenhængende socialpolitik med stærke faglige standarder kan vende den udvikling. Vi er klar til at kæmpe for, at mennesker med synshandicap bliver en ressource gennem rehabilitering.

Vi glæder os over, at socialministeren ser i samme retning som os – mod en fremtid, hvor socialpolitikken får både økonomisk, politisk og fagligt funderet opmærksomhed.

Forrige artikel Formænd: Saml behandling af misbrug og psykisk sygdom ét sted Formænd: Saml behandling af misbrug og psykisk sygdom ét sted Næste artikel Psykiatri-Listen: Sammenlæg psykiatrien under regionerne Psykiatri-Listen: Sammenlæg psykiatrien under regionerne
Forsøg viser vejen til bedre sagsbehandling, men det koster

Forsøg viser vejen til bedre sagsbehandling, men det koster

FRIKOMMUNE: Ambitionen om at sikre udsatte borger og familier én samlet handleplan og indgang til kommunen er allerede omsat til lov. Forsøg viser, at omstillingen er ressourcekrævende, men gør en forskel for borgere og medarbejdere.