Dansk Blindesamfund: Socialområdet har brug for nationale standarder

DEBAT: Kommunernes Landsforening efterlyser blandt andet flere penge, når det handler om at hjælpe borgere med sociale indsatser, men penge alene er ikke nok, skriver medlem af Dansk Blindesamfunds forretningsudvalg.

Af Ask Abildgaard
Medlem af Dansk Blindesamfunds forretningsudvalg

Kommunernes Landsforening (KL) efterlyser flere penge og løsere tøjler, men de krav alene sætter ingen stopper for afspecialiseringen, der er den store synder på socialområdet

Flere og flere borgere har brug for en social indsats, men pengene er for få, og tøjlerne for stramme. Sådan lyder oplægget til økonomiforhandlingerne fra Kommunernes Landsforening.

Det er et ganske legitimt krav at kalde på flere penge til et udsultet område.

Samtidig må det kalde på en diskussion om, hvorvidt den nuværende organisering af socialområdet sikrer lighed og kvalitet i tilbuddet, og om kommunerne har de rette redskaber til at sikre succes og ordentlighed i stedet for at administrere et vilkårligt postnummerlotteri, som både er dyrt for samfundet og dårligt for den enkelte borger.

Har de 98 kommuner de bedste forudsætninger?
Mens vi er helt enige med KL-formand Jacob Bundsgaard (S) og KL-næstformand Martin Damm (V) i, at området trænger til omsorg og bedre økonomi, så ser vi meget forskelligt på kvaliteten i de tilbud, som borgerne får.

Vi kan simpelthen ikke genkende billedet af, at alle sager vurderes individuelt.

Vores opfattelse er snarere, at det er skøn under regel, masseafslag og alt for mange sager i Ankestyrelsen, som tager både tid og penge og frem for alt værdighed og muligheder fra det menneske, der er fanget i systemet.

De specialiserede områder som eksempelvis synsområdet er længe blevet forsømt. Specialviden og empiri er sivet ud af systemet i årevis og nu råder tilfældighederne og postnummerlotteriet.

Det rejser spørgsmålet om, hvorvidt 98 forskellige kommuner med forskellige indfaldsvinkler har de bedste forudsætninger og redskaber for at skabe fremgang på socialområdet?

Efterlysning på en fælles retning
Vi mener, at en national funderet standard kunne være en hjælpende hånd til kommunerne og et skridt til mere lighed og bedre kvalitetssikring i tilbuddet.

For vi er jo fuldstændig enige med KL, når de efterlyser en fælles retning for socialpolitikken, tidligere indsatser, stærkere rehabilitering og mere sammenhæng i den hjælp, der gives.

Der er behov for et akutstop af afspecialiseringen og behov for at skabe en systematisk vidensopsamling på synsområdet.

Samtidig bør der indføres en ret til rehabilitering for borgere med synshandicap, der knytter sig til en national, fagligt funderet standard for netop at sikre ligebehandlingen af alle borgere med et synshandicap, uanset bopæl.

Socialområdet har brug for en bedre økonomi, men pengene skal samtidig også bruges langt mere fornuftigt og omkostningseffektivt og sendes i halen på kvalitetstilbud, der er funderet i nationale standarder.

Det er ikke alene godt for den enkelte. Det er godt for hele samfundet.

Forrige artikel Mødrehjælpen: Ydelser har skabt børnefattigdom – ikke beskæftigelse Mødrehjælpen: Ydelser har skabt børnefattigdom – ikke beskæftigelse Næste artikel KL: Folk med handicap skal behandles forskelligt for at blive behandlet ens KL: Folk med handicap skal behandles forskelligt for at blive behandlet ens
EL øger pres på regeringen: Ikke ét satspuljeprojekt kan undværes

EL øger pres på regeringen: Ikke ét satspuljeprojekt kan undværes

SATSPULJE: Enhedslisten forlanger fuld finansiering af de satspuljeprojekter, der står til udløb i år. Og garantien skal falde allerede i regeringens finansloftsudspil, så de enkelte projekter ikke havner som brikker i forhandlingernes slutspil, lyder det fra støttepartiet.