Dansk Erhverv og DH: Stop med at udhule satspuljen

DEBAT: Det er bekymrende, at der i ingen partiers politiske udspil er afsat penge til de væsentligste opgaver, som satspuljen hidtil har finansieret, skriver Rasmus Kjærhus Nørgaard og Thorkild Olesen.

Af Rasmus Kjærhus Nørgaard og Thorkild Olesen
Henholdsvis brancheansvarlig i Dansk Erhverv og formand for Danske Handicaporganisationer 

Da Socialdemokraterne 20. maj offentliggjorde deres økonomiske 2025-plan, stod det klart, at partiet lægger an til et opgør med satspuljen. Socialdemokraterne vil blandt andet finansiere dele af et ellers udmærket børneudspil med det, der med satspuljens endeligt i forbindelse med finansloven for 2019 fik betegnelsen ”reserven”.

Siden finanslovsaftalen har der været usikkerhed om, hvad der skulle ske med midlerne fra satspuljen. Der var ellers udmærkede takter i finanslovsaftalen, hvor det fremgik, at midlerne skulle gå til særligt socialområdet.

Ligeledes udtalte Pernille Rosenkrantz-Theil til Altinget 23. maj, at man vil styrke socialområdet. Men socialdemokraterne vil i stedet for at bruge reserven hente pengene på finansloven. Det er en god melding, som vi må kvittere for.

Ikke desto mindre vækker meldingen fra Pernille Rosenkrantz-Theil også grund til bekymring. Vi kan ikke i nogle af partiernes politiske udspil se, at der er afsat penge til de meget væsentlige opgaver, som satspuljen hidtil har finansieret.

Mosaik-økonomi
Det er en velkendt sag, at civilsamfundet med al dets mangfoldighed har haft en mosaik-økonomi, hvor finansieringen er strikket sammen af diverse projektmidler, fondsmidler, indsamling og lignende.

Usikkerhed om rammevilkårene for organisationerne og foreningerne går i sidste ende ud over de målgrupper, som en given indsats er sat i verden for at hjælpe.

Ligeledes skaber usikkerheden om finansieringen en bekymring for, at den fremtidige metodeudvikling på socialområdet går i stå.

Vi kan frygte, at socialområdet og civilsamfundet bliver taberen i skiftende regeringers økonomiske prioriteringer. Det ville være en katastrofe. Socialområdet har behov for, at der udvikles nye metoder, og at et stærkt civilsamfund løfter opgaver, som det offentlige ikke kan.

Resterne af satspuljen 
I satspuljens sidste år oplevede vi, at en lang række forskellige politiske tiltag blev finansieret med satspuljen − alt lige fra parallelsamfundspakke til store programmer. Det var en uvane dengang, og det er i endnu højere grad en uvane nu, hvor reserven er begrænset. Det må slutte.

Vi opfordrer Folketingets partier til at slå ring om resterne af satspuljen og sikre, at midlerne i reserven ikke går til finansiering af store statslige initiativer, offentlig drift på socialområdet og lignende. Den slags må hentes på finansloven.

I stedet er der behov for, at man umiddelbart efter et valg sætter sig ned og får lavet en aftale, der sikrer, at reserven bruges til at sikre stabile, bæredygtige rammer for metodeudviklingen og civilsamfundets arbejde på socialområdet. Det er ganske enkelt en bunden opgave. Vi står klar til at bidrage.

Forrige artikel Autismeforening: Politikerne svigter skolebørn med autisme Autismeforening: Politikerne svigter skolebørn med autisme Næste artikel Aktører: Vi er klar til en ambitiøs børnepolitik – er Christiansborg? Aktører: Vi er klar til en ambitiøs børnepolitik – er Christiansborg?
Radikale sætter S på plads: Fingrene væk fra satspulje-reserven

Radikale sætter S på plads: Fingrene væk fra satspulje-reserven

SATSPULJE: Regeringen vil finansiere sit børneudspil med 600 millioner kroner årligt fra satspulje-reserven. Men selvom satspuljen er nedlagt, er det fortsat satspuljepartierne, som disponerer over de tilbageværende midler, understreger Radikale.