Dansk Erhverv og Selveje Danmark: Kommunerne skal forpligtes på specialeplanens anbefalinger

Christian Keller Hansen
Associate director i external affairs, MSD Danmark
Kåre Skarsholm
Tidligere landsleder, Tuba
Regeringen har lanceret et udspil til specialeplanlægning på socialområdet. Et udspil, vi i Dansk Erhverv og Selveje Danmark hilser velkommen, for der er vitterligt behov for strukturelle tiltag, så mennesker med særlige behov får den indsats, de har brug for.
I forhandlingerne om regeringens oplæg bør følgende tre temaer være helt centrale.
Skab de rette økonomiske incitamenter
For det første bør en reform af det specialiserede socialområde fjerne de økonomiske incitamenter på socialområdet, som forhindrer, at mennesker får en indsats, der matcher deres behov. Her springer de skæve økonomiske incitamenter i udligningssystemet åbenlyst i øjnene.
Sagen er, at mange kommuner er økonomisk pressede på det specialiserede socialområde og må vende hver en krone. Derfor bør vi ikke fastholde et udligningssystem, der medfører, at en kommune typisk mister 100.000 – 200.000 kroner i udligningsindtægter om året per voksne borger, som kommunen visiterer til et specialiseret tilbud uden for egen kommunegrænse.
Specialeplanlægningen bør ledsages af, at kommunerne bliver forpligtet på at følge rådgivningsfunktionernes faglige anbefalinger
Christian Keller Hansen og Kåre Skarsholm
Hhv. chefkonsulent, Dansk Erhverv og chefkonsulent, Selveje Danmark
Økonomiske incitamenter i den størrelsesorden vil have afgørende betydning for kommunens visitation. Derfor er det i høj grad værd at få løst den udfordring, før der indgås en politisk aftale om en reform af det specialiserede socialområde. Ellers risikerer de økonomiske incitamenter i udligningssystemet at undergrave regeringens plan om en specialplan på socialområdet.
Følg fagligheden
For det andet bør specialeplanlægningen ledsages af, at kommunerne i visitationen bliver forpligtet på at følge rådgivningsfunktionernes faglige anbefalinger.
Det er der desværre ikke lagt op til i regeringens udspil, hvor kommunerne hverken forpligtes på at modtage eller følge den faglige rådgivning fra de nye rådgivningsfunktioner om, hvad der bedst for borgeren.
Konkret foreslår vi, at kommunerne forpligtes på at modtage og følge den faglige rådgivning fra de nye rådgivende funktioner, som en forudsætning for at kommunen kan modtage refusion fra den centrale refusionsordning i den konkrete sag.
Et sådant krav vil øge kommunernes incitament til at følge faglighed og bedste løsning for borgeren, og borgernes retssikkerhed vil dermed blive styrket. Som minimum bør det blive testet af i praksis, hvordan det vil fungere, hvis kommunerne er forpligtet til at følge rådgivningsfunktionerne.
Vi stiller os uforstående over for, hvorfor kommunerne og regionerne skal have særligt attraktive vilkår for at oprette specialfunktioner
Christian Keller Hansen og Kåre Skarsholm
Hhv. chefkonsulent, Dansk Erhverv og chefkonsulent, Selveje Danmark
Det kunne til en start være en test på udvalgte specialer eller i udvalgte kommuner med henblik på at udbrede til hele området efter de erfaringer, der bliver gjort.
Lad den bedste kvalitet vinde
For det tredje bør faglighed gå forud for fokus på, om tilbuddet er offentligt eller ikke-offentligt. Det offentligt- private samarbejde på socialområdet leverer i dag et mangfoldigt udbud af tilbud af høj kvalitet og specialisering. Det skal vi værne om i en reform og sikre lige vilkår på tværs af sociale tilbud i muligheden for at tilbyde borgeren en specialiseret indsats af høj kvalitet.
Derfor undrer vi os over, at udspillet lægger op til at give offentlige tilbud særligt gunstige lånemuligheder for at etablere specialfunktioner. Det giver sig selv, at der skal være den rette kapacitet på området, og at kommunerne har en forpligtelse til at sørge for dette grundet deres forsyningsforpligtelse.
Men vi stiller os uforstående over for, hvorfor kommunerne og regionerne skal have særligt attraktive vilkår for at oprette specialfunktioner ved manglende kapacitet. Hvorfor ikke give offentlige og ikke-offentlige lige økonomiske vilkår i forhold til at oprette specialiserede tilbud, så det er det mest kvalificerede tilbud, der får opgaven?
Der er behov for at forholde sig til elefanten i rummet og tage mere grundlæggende fat i de bagvedliggende dynamikker på socialområdet, hvis vi skal sikre mennesker med særlige behov den rette indsats.
Indsigt

Karina Adsbøl spørger Peter HummelgaardHvad er holdningen til, at advokater dropper børnesager efter drastisk nedskæring af honoraret?- Udvalget spørgerKan ministeren se et potentiale i at udvide målgruppen for det sociale frikort?
Karina Lorentzen Dehnhardt spørger Peter HummelgaardEr der varetægtsfængslet på en retspsykiatrisk afdeling?
- B 44 At fratage fagpersoner, ledere og ejere retten til at arbejde med sårbare borgere, hvis de dømmes for tyveri, vold, overgreb eller velfærdskriminalitet (Social- og Boligministeriet)2. behandling
- L 125 Lov om forskellige forbrugsafgifter med videre (Skatteministeriet)1. behandling
- L 135 Lov om sundhedsvæsenet på Færøerne (Indenrigs- og Sundhedsministeriet)1. behandling
- Knud Romer: Glædelig 1. maj til de rige røvhuller. Før eller siden bliver det værst for jer selv
- Minoritetsbørn bliver oftere slået, viser rapport. Men der er mindre chance for, at volden bliver opdaget
- Kommuner på stribe erkender fejl i anbringelsessager
- Anti-gambling, grønne erhvervsuddannelser og podcast om hud: Det har fondene givet penge til i april
- Futurecare: Pårørende bærer en stor byrde i stilhed. Nu må politikerne tage ansvar























