Debat: Botilbudsområdet skal ikke bare ændres – det skal gentænkes

Af Benny Andersen, Ditte Brøndum og Thomas Enghausen
Formand Socialpædagogerne, næstformand Dansk Socialrådgiverforening og næstformand FOA
Vi har bare over de sidste to år set utallige eksempler på, at ejerne af opholds- og bosteder tjener millioner på at drive tilbud for nogle af samfundets svageste børn, unge og voksne.
Senest har Ekstra Bladet afdækket, hvordan den tidligere ejer af Søbæk-koncernen har trukket over 53 millioner ud af driftsvirksomheden gennem et holdingselskab, der nu har en egenkapital på over 200 millioner kroner.
Det er penge, der burde være gået til at skabe bedre rammer, faglighed og kvalitet for de børn og unge, der bor på en af koncernens tilbud eller en nedsat takst, så kommunerne kunne bruge pengene på andre velfærdsopgaver.
Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Debatindlæg kan sendes til debat@altinget.dk.
Der har med andre ord været masser af wake-up-calls for vores folkevalgte på Christiansborg. Nu ser det endelig ud til, at der sker noget.
Nu skal der ske noget
Social- og Indenrigsminister Astrid Krag vil nu indkalde til drøftelser inden sommerferien. Det er ikke første gang, der har været drøftelser om forholdene på private tilbud – vi håber på, at der denne gang vil ske noget.
Folketingets partier kan ikke længere være bekendt at lade stå til år efter år uden handling.
Benny Andersen, Ditte Brøndum og Thomas Enghausen
Formand Socialpædagogerne, næstformand Dansk Socialrådgiverforening og næstformand FOA
Vi vil sammen – på tværs af faggrupperne, der arbejder på og med de private bo- og opholdssteder – opfordre alle partier til at ændre lovgivningen på området. Folketingets partier kan ikke længere være bekendt at lade stå til år efter år uden handling.
Der er brug for en gennemgribende ændring af, hvordan tilbuddene drives.
Vi har set alt for mange eksempler på, at opgaven med at behandle og yde omsorg for børn, unge og voksne med diagnoser i højere grad kommer til at handle om at generere udbytte – enten gennem at sænke kvaliteten af tilbuddet eller gennem snedige virksomhedskonstruktionerne.
Fokus skal være kvalitet
Folketinget skal skabe rammerne for, at fokus forbliver på kvaliteten af tilbuddet.
Det, foreslår vi, sker ved at følge modellen fra friskoleområdet. Her må der ikke være overlap i bestyrelsen af driftsvirksomheden og udlejeren af bygninger. Samtidig er der krav om, at et eventuelt overskud bliver i driften af virksomheden og altså ikke udbetales som udbytte.
Med andre ord sikrer man, at de penge, kommunerne betaler for et tilbud for børn, unge eller voksne, bliver brugt til netop det.
Det kræver, at politikerne ændrer deres opfattelse af området som et privat marked til en reel velfærdsopgave, hvor vi ligesom på andre velfærdsområder gør alt for at sikre, at kvaliteten kommer først.
Indsigt

Karina Adsbøl spørger Peter HummelgaardHvad er holdningen til, at advokater dropper børnesager efter drastisk nedskæring af honoraret?- Udvalget spørgerKan ministeren se et potentiale i at udvide målgruppen for det sociale frikort?
Karina Lorentzen Dehnhardt spørger Peter HummelgaardEr der varetægtsfængslet på en retspsykiatrisk afdeling?
- B 44 At fratage fagpersoner, ledere og ejere retten til at arbejde med sårbare borgere, hvis de dømmes for tyveri, vold, overgreb eller velfærdskriminalitet (Social- og Boligministeriet)2. behandling
- L 125 Lov om forskellige forbrugsafgifter med videre (Skatteministeriet)1. behandling
- L 135 Lov om sundhedsvæsenet på Færøerne (Indenrigs- og Sundhedsministeriet)1. behandling
- Knud Romer: Glædelig 1. maj til de rige røvhuller. Før eller siden bliver det værst for jer selv
- Minoritetsbørn bliver oftere slået, viser rapport. Men der er mindre chance for, at volden bliver opdaget
- Kommuner på stribe erkender fejl i anbringelsessager
- Anti-gambling, grønne erhvervsuddannelser og podcast om hud: Det har fondene givet penge til i april
- Futurecare: Pårørende bærer en stor byrde i stilhed. Nu må politikerne tage ansvar
























