Debat: Der skal være grænser for udbytte til ejere af sociale tilbud

DEBAT: Ny sag om  stort millionoverskud hos ejer af socialt tilbud gør det nødvendigt at give registreringsordningen for socialøkonomiske virksomheder et boost, skriver debattører. 

Af Mirka Mozer, Tanja Höper, Rasmus Højen og Peter Kellermann Brandorff
Direktør, Invandrer Kvindecentret, direktør, Fonden Grantoftegaard, projektleder, Råd & Dåd s.m.b.a. og konsulent, Kooperationen

Ekstra Bladet har for nyligt afsløret, hvordan Mads-Frederik Damgaard, ejeren af det sociale tilbud Behandlingsskolerne, har trukket et udbytte på over 23, 8 millioner kroner ud af virksomheden til sig selv, og hvordan han yderligere har polstret sit private holdingselskab med 41,7 millioner kroner.

Altså millioner, der stammer fra hårdt pressede kommunekasser. Vores alle sammen skattekroner er gået til at købe skov i Sverige.

En historie, der har skabt forargelse hos det sociale og politiske Danmark. For som social- og indenrigsministeren, Astrid Krag, siger til Ekstra Bladet:

”Penge til vores udsatte børn skal selvsagt ikke ende i dyre svenske skove og private lommer”.

Øvre grænse for udbytte fra sociale tilbud
Af den grund bliver der helt grundlæggende nødt til at være grænser for, hvor meget udbytte man kan trække ud af sociale tilbud.

Vi har som borgere krav på, at vores fælles penge bruges på bedste vis og til gavn for flest mulige mennesker.

Vi har krav på synlighed og gennemsigtighed. Det skal ikke betyde mere kontrol og bureaukrati for de sociale virksomheder, men der skal være klare grænser og principper for håndteringen af økonomien.

Åbenhed, inddragelse og social anvendelse af overskuddet
Faktisk har vi allerede et redskab, vi kan bruge til det: Registreringsordningen for socialøkonomiske virksomheder.

En Registreret Socialøkonomisk Virksomhed (RSV) er underlagt en række krav om åbenhed, gennemsigtighed, medbestemmelse og social anvendelse af overskud, som bør være en effektiv sikring af, at midler, der bruges på for eksempel social- og beskæftigelsesområdet, gør mest muligt gavn.

En RSV er pålagt åbenhed i regnskabet, fordi der er et krav om social håndtering af overskuddet.

Det betyder som regel, at virksomhedens overskud bliver geninvesteret i virksomheden for enten at ansætte mennesker på kanten af arbejdsmarkedet eller skabe flere eller bedre tilbud til socialt udsatte.

Det er svært at forestille sig, at man finder en lignende sag, hvor leverandøren er socialøkonomisk. Det er selvejende institutioner, fonde, foreninger og selskaber, der først og fremmest er drevet af et socialt formål – men som også driver en sund forretning.

Registreringsordning mangler boost
Registreringsordningen for socialøkonomiske virksomheder har ikke fået megen politisk opmærksomhed siden 2015, hvor Lars Løkke Rasmussens regering nedlagde Vækstcenter for Socialøkonomi, der hørte hjemme under Socialministeriet.

Den aktuelle sag viser os, at der er al mulig grund til at give denne ordning et boost og bruge den som et aktivt instrument i både social- og beskæftigelsesindsatsen for at sikre, at pengene bruges på velfærd.

Mange spørger om, man ikke forskelsbehandler i forhold til "almindelige" virksomheder, hvis man bruger registreringsordningen aktivt som eksempelvis kriterium for aktører?

Svaret er entydigt nej. For alle, der lever op til kravene, kan registrere sig som en RSV. Uanset selskabsform (bortset fra enkeltmandsvirksomheder) eller ejerforhold.

Socialøkonomiske virksomheder giver mere velfærd
Faktisk giver brugen af socialøkonomiske virksomheder, som leverandører til sociale- og beskæftigelsesrettede tilbud, endnu større samfundsmæssig gavn, fordi de penge, der tjenes i virksomheden, geninvesteres for at skabe arbejdspladser til de samme borgere.

På den måde sparer kommunerne en lang række sociale ydelser, samtidig med at de giver mennesker muligheder for at udvikle sig mod et bedre liv.

Så hvis man vil have mere velfærd for vores fælles penge, så er de registrerede socialøkonomiske virksomheder et godt sted at investere. Der er nemlig vished for mere menneskeligt udbytte for de mange og mindre økonomisk udbytte til de få.

Forrige artikel Aktører før samråd: Forhandlinger om tvungne driftsoverenskomster bekymrer os Aktører før samråd: Forhandlinger om tvungne driftsoverenskomster bekymrer os Næste artikel Kirkens Korshær: Det normale for socialt udsatte er i coronakrisen normalt for alle Kirkens Korshær: Det normale for socialt udsatte er i coronakrisen normalt for alle
Altinget inviterer til årets politiske sommermøde

Altinget inviterer til årets politiske sommermøde

OM OS: Altinget lancerer nyt initiativ og inviterer til Altinget Sommermøde i juni. Det finder sted i Altingets Gård samt digitalt. Over tre dage samles politikere, virksomheder, foreninger og ikke mindst borgerne om den politiske samtale.