Bedre Psykiatri: Ansvaret for udsatte borgere bør flyttes til regionerne

DEBAT: Indsatsen for udsatte er ikke god nok. Regeringen og Folketinget bør tage initiativ til at flytte det specialiserede område fra kommunerne til regionerne, skriver Bedre Psykiatris formand.

Af Knud Aarup
Formand, Bedre Psykiatri

Forleden blev jeg ringet op af en mor, som jeg har talt med igennem længere tid. Hun har et barn, som er født med grundlæggende vanskeligheder, og hun har ikke fået den tidlige hjælp, som barnet havde brug for.

Derfor er barnets situation forværret, og det har udviklet en varig tilstand med angstlidelse og OCD.

Hun har, som alle andre mødre, kæmpet for at give sit barn så gode opvækstvilkår som muligt. Hun ville egentlig bare fortælle mig, at efter 20 måneders venten havde Ankestyrelsen endnu engang givet hende ret i en klager over kommunens afgørelse.

Denne gang handlede det om merudgifter til unge med varigt handicap. Men afgørelsen var blot den sidste af mange afgørelser, som gik kommunen imod.

Mangelfuld og ulovlig sagsbehandling
Familiens kamp med kommunen har stået på igennem ti år. Adskillige gange i forløbet er kommunens sagsbehandling blevet erklæret mangelfuld og ulovlig.

Det drejer sig om alt fra ikke tilstrækkelig journalføring, manglende fyldestgørende vejledning og manglende aktindsigt til meget alvorlige fejl som mangel på børnefaglig undersøgelse, manglende sagligt grundlag for konkrete beslutninger og direkte ulovlige afgørelser.

Sagsforløbet har været præget af "nærkamp fra hus til hus” og trods skiftende sagsbehandlere og skiftende chefer har kommunen udviklet en grundlæggende mistillid til forældrene.

Sagen har gentagne gange afstedkommet konkrete pålæg eller hjemvisninger til kommunen, og såvel kommunaldirektør som borgmester er blevet belært om reglerne fra myndighederne.

Forløbet og behandlingen har belastet hele familien voldsomt og konkret betydet, at der har været perioder med sygemelding på grund af stress, og at en søskende har fået varige belastningsskader.

En brav kamp for borgerne? 
Helt overordnet virker sagsforløbet som om, kommunen har haft mere fokus på at slippe billigst muligt økonomisk end på hensynet til, hvad der tjente barnets tarv.

Man har overhovedet ikke fokus på, hvordan man kan støtte familien således, at de bedst muligt kan leve med de udfordringer, som et psykisk sygt og handicappet barn giver. Man har overtrådt love og set bort fra faglige overvejelser.

Når man ser på den konkrete sag, har jeg meget svært ved at se, at ”der er kæmpet en brav kamp for borgerne”, som formanden for KL's socialudvalg, Thomas Adelskov, udtrykker det i Altinget. Det ligner faktisk det modsatte – at der er kæmpet en kamp imod borgerne.

Utallige lignende eksempler
Mit eksempel er blot én sag blandt de 70.000 børn og unge med behov for støtte på det specialiserede socialområde. Så hvad med alle de andre? Er der ikke tale om fake news i forhold til billedet af den kommunale indsats?

Det enkle svar er et rungende nej. Mit konkrete eksempel findes i et utal forskellige varianter hos alle organisationerne i Danske Handicaporganisationer, hos de sociale brugerorganisationer, hos Bedre Psykiatri og andre pårørendeforeninger.

Gennem de seneste ti år har der været et hav af dokumentarudsendelser og konkrete enkeltsager i medierne, som hver gang viser mangler på kvalitet og lovmedholdelighed i tilbuddene til udsatte børn og unge med særlige behov – og for den sags skyld også for voksne med særlige behov.

En overvejende del af kommunerne magter simpelthen ikke opgaven, fordi de ikke har den nødvendigt specialiserede faglige viden om området.

Den situation har alvorlige konsekvenser for rigtigt mange menneskers liv. Mange udsatte børn og unge med sociale problemer, handicap eller psykisk sygdom får ikke folkeskolens afgangseksamen eller en ungdomsuddannelse.

De får derfor ikke mulighed for at klare sig selv helt eller med mindre støtte, og alt for mange ender på offentlig forsørgelse. Den manglende kommunale indsats overfor udsatte børn og unge fratager dem således de livsmuligheder, som vi alle tager for givet i velfærdssamfundet.

Overholdelse af budgettet frem for rigtig indsats
Men er det ikke blot et udtryk for, at kommunerne er pressede økonomisk?

Det kan der godt argumenteres for. Der bruges årligt på hele det specialiserede socialområde 50 milliarder kroner. Heraf bruges de 16,5 milliarder kroner på børn og unge.

Det beløb er over de sidste ti år steget væsentligt, og der kommer hele tiden flere børn og unge til, som har behov. Men for i 2009 besluttede KL sammen med den daværende regering, at nu skulle kommunerne styre området økonomisk og overholde budgetterne.

Den beslutning satte hensyn til budget over hensyn til faglighed og behov. Og resultatet er blevet dårlig og kortsigtede beslutninger til skade for de ramte børn og unge.

Det økonomiske pres har også betydet, at det er blevet en farlig og usikker post at være børne- og familiechef eller psykiatri- og handicapchef, men det er en anden sag.

Medarbejdere skal gå til grænsen
Mange kommuner kan i virkeligheden ikke holde deres budgetter på det specialiserede socialområde. Det har fået KL til at tale om det specialiserede socialområde som en "gøgeunge”, der presser normalområdet – det vil sige den almindelige velfærd til alle.

I kommunerne skubber man aben ned i sit eget system. Det er den enkelte medarbejder eller afdelingschef, som skal finde en løsning – det vil sige gå til grænsen af, hvad der er lovligt og fagligt forsvarligt af hensynet til kommunens økonomi.

Hele situationen har fået mange kommuner til at gå over grænsen for det fagligt eller legalitetsmæssige forsvarlige – eksempelvis for at vinde tid. En klage til Ankestyrelsen tager 6-8 måneder og så er udgiften måske skubbet ind i næste budgetår.

Det er sådanne konkrete overvejelser, som set udefra godt kan virke ”kyniske og udspekulerede”, for nu bruge en formulering fra Autismeforeningens formand Heidi Thamestrup i Altinget.

Pres kan blive til aggression mod borgere
Men måske er det her, vi kan finde en af årsagerne til udhuling af fagligheden blandt dele medarbejderne. Måske sker der det, at det er de mest fagligt stærke sagsbehandlere, som forlader deres stillinger, fordi de ikke kan leve med de vilkår, som bydes børn og unge på det specialiserede socialområde.

Der er i hvert fald ingen tvivl om, at det er en psykisk hård belastning som dygtig socialrådgiver ikke at kunne give den hjælp, man mener borgeren har krav på, og som er den fagligt rigtige.

Presset på de kommunale medarbejdere kan også slå om i en aggression mod borgerne. Det er borgerne, som kræver for meget og som er umættelige. Den kommunale medarbejder og leder kommer til at se den desperate mor som problembarnet.

Det er hende som ikke vil samarbejde. Alt det fører til en rigtig negativ spiral først og fremmest for barnet eller den unge, som har behov. Dernæst for de pårørende og videre til den faglige stolthed for medarbejderen og dermed for arbejdstilfredsheden. Og endeligt for det samfundsmæssige syn på borgere med særlige behov.

Flyt ansvaret til regionerne
Der er behov for væsentlig nytænkning på det specialiserede socialområde, og her har regering og Folketing et stort ansvar.

Kommunerne har haft ansvaret for det børnesociale område siden 1970’erne, uden de har vist, at de magter opgaven.

Kommunerne fik i 2007 også ansvaret for det meste specialiserede børne- og voksenområde med handicappede og psykisk syge. Heller ikke den opgave magter kommunerne under et.

Jeg tror derfor, at tiden er kommet til at samle hele det specialiserede socialområde i regionerne. De har lettere ved at få lavet en fagligt baseret specialiseringsstruktur på tværs af landet og den enkelte region. Det kender de allerede fra sygehusområdet.

Det vil frigøre kommunerne til at tage sig af den almene velfærd til de mange borgere og dermed styrke kommunerne som velfærdssamfundets grundaktør. Samtidig vil det overlade det specielle og fagligt svære til regionerne til gavn for børn, unge og voksne med særlige behov.

Forrige artikel Forsker om ny undersøgelse: Forældre til børn med handicap er blevet fredløse Forsker om ny undersøgelse: Forældre til børn med handicap er blevet fredløse Næste artikel Døve: Staten skal formidle samfunds­kritisk information på tegnsprog Døve: Staten skal formidle samfunds­kritisk information på tegnsprog
Altinget inviterer til årets politiske sommermøde

Altinget inviterer til årets politiske sommermøde

OM OS: Altinget lancerer nyt initiativ og inviterer til Altinget Sommermøde i juni. Det finder sted i Altingets Gård samt digitalt. Over tre dage samles politikere, virksomheder, foreninger og ikke mindst borgerne om den politiske samtale.