Landsforeningen Autisme: Kommuner afskærer socialt udsatte fra dagtilbud

DEBAT: Kommuner afskærer uretmæssigt mennesker med autisme fra deres dagtilbud. Det har alvorlige konsekvenser for deres helbred, skriver formand i Landsforeningen Autisme.

For mennesker, der i forvejen har meget lidt social kontakt, betyder isolationen, at komorbide psykiatriske lidelser får fat eller blusser op, skriver Landsforeningen Autismes formand. Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix

Marie Lagoni Pedersen

Redaktionsassistent

GDPRDeleted

Vis mere

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Heidi Thamestrup
Landsformand, Landsforeningen Autisme

Socialministeriets hjemmeside slår fast, at sociale indsatser for mennesker med autisme er en kritisk funktion, der ikke er en del af nedlukningen.

Alligevel holder mange kommuner deres egne sociale tilbud lukket og tvinger de private tilbud til at gøre det samme, ved at skræmme unge autister fra at møde op.

Er det ubetinget af sundhedsmæssige årsager? Eller er kommunerne igang med at bruge nedlukningen til at begrænse autistiske borgeres rettigheder i eget hjem og til at spare på betalingen til kritiske sociale indsatser?

Fakta

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Uanset svaret, så peger spørgsmålet på flere kommunalt, etiske dilemmaer: Er det rent moralsk i orden at bryde de mest grundlæggende menneskerettigheder og samtidigt postulere, at man gør det for at passe på en handicappet borger? Og kan et moderne samfund som vores kun passe på et autistisk menneske ved at begrænse dets rettigheder og ved at bruge magt?

Psykiatriske lidelser blusser op
Autistiske mennesker, der bor på bosteder, har meget få sociale kontakter i forhold til de fleste andre mennesker. Derfor er de dybt afhængige af de sociale tilbud om beskæftigelse eller uddannelse, som de er knyttet til i hverdagen.

Det er en absurd situation, som i bedste fald skyldes helt uskyldigt kommunalt klovneri. I værste fald kan situationen begrundes i iskold kommunal kalkule.
Heidi Thamestrup
Landsformand, Landsforeningen Autisme

Det er også derfor Socialministeriet anerkender, at sociale beskæftigelses og aktivitetstilbud er en kritisk funktion, som mennesker med autisme har brug for og ret til – også i en krisetid.

Når beboerne på bostederne under coronakrisen, forhindres i at komme i deres dagtilbud, betyder det, at de isoleres på deres værelser i dagtimerne. I de timer er der typisk ikke personale nok til at tage hånd om de unge autister, for de plejer jo at være på arbejde eller i aktivitetstilbud.

Isolation er skadeligt for alle mennesker, men for mennesker, der i forvejen har meget lidt social kontakt, betyder isolationen, at komorbide psykiatriske lidelser får fat eller blusser op. Jo længere tid i isolation, jo værre opleves angsten, depressionen eller tvangstankerne.

Afskåret i mere end en måned
På de fleste af landets bosteder har autistiske unge nu været afskåret fra forældre, søskende og sociale tilbud i mere end en måned.

Social- og indenrigsministeriet har tidligt i forløbet og efter dialog med os sendt et brev ud til samtlige kommuner og bosteder og informeret dem om, at beboerne ikke må nægtes adgang til deres eget hjem på bostedet. Og at de altså gerne må gå ud, gå på arbejde eller se deres familier, så længe de overholder sundhedsstyrelsens retningslinjer.

Læs også

Ngo: Der er behov for hjælpepakker til samfundets allermest udsatte

Debat

Desværre viser de henvendelser, vi får i Landsforeningen Autisme, at det ikke har fået kommuner og bosteder til at give borgerne adgang til deres uddannelses, beskæftigelses og aktivitetstilbud igen.

Ikke engang nu hvor tøjbutikker, skolebørn, frisører, tatovører og offentlig transport er åbnet.

Skræmmende nyheder skaber angst
Det er naturligvis vigtigt, at unge autister ikke smittes eller smitter andre. Men unge autister er sjældent del af store sammenhænge, og deres netværk er typisk mange hundrede gange mindre, end det netværk hovedparten af helt almindelige unge har.

Langt de fleste autistiske unges netværk består af far, mor, søskende og i bedste fald en enkelt, rigtig god ven.

Situationen er absurd. Social og indenrigsministeriet kalder de sociale tilbud for en kritisk funktion i samfundet, som skal holdes åben. Men kommuner og bosteder forhindrer, at de unge møder op på deres uddannelses- eller beskæftigelsestilbud.

I stedet, sidder de unge på bostederne hele døgnet. De unge ser for mange skræmmende, nyheder fra hele verden, og nyhederne skaber angst.

Da der normalt ikke er unge på bostederne i dagtimerne, er personalenormeringen på bostederne helt i bund. Der er derfor ikke personale til at perspektivere nyhedsstrømmen og til at fylde de unges ændrede hverdag op med meningsfulde aktiviteter.

Dagtilbud er klar til at modtage unge
På de sociale tilbud derimod, står socialpædagoger, ergoterapeuter og faglærer klar til at give de unge en meningsfuld hverdag med et individuelt tilrettelagt tilbud om beskæftigelse eller uddannelse.

Men de unge tør ikke forlade deres bosted. For hvis de går, risikerer de at blive sat i karantæne på deres værelse. Det er ikke alle de unge, der forstår, hvad karantæne betyder, men de fleste har ikke hørt ordet før - det i sig selv gør det skræmmende.

Landsforeningen Autisme hører fra dagtilbuddene, at de længe har stået klar til at tage imod de unge. De kan sagtens understøtte de unge i en svær situation, hive dem ud af isolationen og give dem deres hverdag med strukturerede aktiviteter tilbage.

Tilbuddene har kun ventet på, at de unge fik tilladelse fra deres bosted og kommune til at møde op.

Kommunalt klovneri eller iskold kalkule?
Samtidig med at kommunerne afskærer de unge fra deres dagtilbud, får de samme tilbud et krav fra kommunerne om at give afslag i prisen. Begrundelsen for kravet om takstnedsættelse er, at de unge ikke modtager det tilbud, der betales for.

Det er en absurd situation, som i bedste fald skyldes helt uskyldigt kommunalt klovneri. I værste fald kan situationen begrundes i iskold kommunal kalkule.

Er det tilfældigt, eller har kommunerne længe ventet på en lejlighed til at skære ned på dyre tilbud til de allermest udsatte i vores samfund?

Uanset om kommunerne har iført sig røde papnæser, eller om vi i virkeligheden udsættes for en kynisk, udspekuleret og ulovlig nedskæring, så er hele landet i en krisesituation.

For autister på bosteder hedder krisen ikke “kun” corona. Deres helt basale rettigheder som menneske i det danske samfund er på spil.

Politik har aldrig været vigtigere