Debat: Ingen har interesse i et tolkeprekariat

DEBAT: Der må gøres op med forestillingen om, at tolkning i offentlig regi er et forbigående fænomen. Der vil blive brug for flere dygtige tolke fremover, så arbejdsforholdene skal være i orden, skriver Jørgen Chr. Wind Nielsen, konsulent i Forbundet Kommunikation & Sprog.

Af Jørgen Chr. Wind Nielsen
Konsulent, Forbundet Kommunikation & Sprog

Hvordan får Danmark kvalificerede tolke?

Det er navnet på en Facebookgruppe, hvor tolkes arbejdsvilkår, indtjening og kompetencer drøftes. Det er også et godt spørgsmål. Men tag ikke fejl. Der er masser af dygtige, højtuddannede og højtlønnede tolke på det danske arbejdsmarked.

Hvorfor hører vi så igen og igen historierne om truet retssikkerhed, om sønner og døtre, der tolker intime detaljer for deres forældre, om fatale fejltolkninger i sundhedssektoren?

Blandt årsagerne er, at de offentlige myndigheder ikke formulerer specifikke kvalitetskrav. Formelle uddannelseskrav, som vi kender det fra andre områder på det danske arbejdsmarked, eksisterer ikke.

Tolkenes honorarer er elendige, og det kan derfor ikke betale sig for de såkaldte indvandrer-tolke at uddanne sig. Det statslige tolkearbejdsmarked er prekært.  

Regeringen har nu sendt de statslige tolkeopgaver inden for politi, migration, asyl og retsvæsen i udbud til et rammebeløb på 520 millioner kroner over tre år. Men udbuddet løser ikke problemerne med den ringe kvalitet.

Broderparten af de nuværende tolke har ingen relevant uddannelse, og det har de heller ikke efter det offentlige udbud.

Domstolene skal, hvis det er muligt, anvende en uddannet translatør. Det kan sagtens lade sig gøre i de europæiske sprog. Problemet er indvandrer-sprogene. Tolkene står opført i et lukket register hos Rigspolitiet.

Hvem er tolkene?
I Rigsrevisionens kritiske analyse af tolkeområdet fra marts 2018 bliver det oplyst, at kun otte procent i registeret er uddannede translatører.

I hvilket omfang de rent faktisk også anvendes, får vi ikke at vide. Er det 10, 30 procent eller 70 procent?

Kun to tolke på listen har gennemført den tidligere betalingsuddannelse til statsprøvet tolk, der eksisterede nogle få år på Handelshøjskolerne i København og Aarhus. 13 procent på listen har en anden videregående uddannelse, der både kan være kort og lang, dansk og udenlandsk. Vi ved det ikke.

Resten af tolkene på listen, 77 procent, er ”øvrige”. Enten har de ingen relevant uddannelse, eller også er deres uddannelsesbaggrund ukendt. Det ved vi heller ikke.

Rigsrevisionen skriver, at der per oktober 2017 er optaget 2.944 tolke på Rigspolitiets tolkeoversigt, som dækker 137 sprog og dialekter, herunder de europæiske hovedsprog. 77 procent af tolkene på tolkeoversigten er optaget som tolk i modersmålet, hvor der ikke er krav om dokumenterede kompetencer eller uddannelse i tolkning og sprog. På tolkeoversigten er der blandt andet opført en tolk, der angiveligt kan 11 forskellige sprog og dialekter.

Takster presset i bund
Justitsministeriet opererer med vejledende takster. De højeste matcher nogenlunde markedspriserne for almindeligt freelancearbejde.

60 tolke uddannet på akademiniveau aflønnes som statsprøvede tolke. Men tolkebureauerne, der formidler tolkeopgaverne, presser priserne i bund.

Eksempelvis giver en tilknytningsaftale til virksomheden Tolkdanmark per marts 2018 140 kroner for første påbegyndte halve time, derefter 70 kroner per påbegyndt halve time, videotolkning 140 kroner for første halve time, derefter 70 kroner per påbegyndt halve time til tolken. Der er feriepenge, men ingen forberedelse og ingen transport. Aflyses opgaven fire timer inden planlagt start, er der ingen honorering.

Peter Trudsø, advokat med møderet for Landsretten, strafferetsadvokat og sekretær for Landsforeningen for Forsvarsadvokater, siger: ” Som forsvarsadvokat har jeg jævnligt sager, hvor der medvirker tolke for både tiltalte og vidner. Jeg sidder ofte med følelsen af, at tolkningen i retten eller til afhøringer hos politiet ikke er af særlig høj kvalitet. I straffesager kan selv små nuancer gøre en stor forskel. Derfor er retssikkerheden på spil, hvis kvaliteten af tolkningen ikke er i orden”.

Det er problematisk, at tolkeopgaverne nu er sendt i udbud, uden at der er formuleret kvalitetskrav og krav om løbende uddannelse af tolkene, fordi den vindende tilbudsgiver og senere kontraktshaver så ikke kan fastholdes på et præcist kvalitetsniveau for tolkningen.

Tolkebureauernes Brancheforening i Dansk Erhverv vil nu indføre en tolkestandard. Følgende elementer skal indgå i kvalitetsvurderingen af tolken:

  • Mestring af tolketekniske værktøjer
  • Forståelse af tolkeetiske forhold
  • Almen sproglig forståelse på dansk og øvrige tolkesprog
  • Specifik forståelse for fagområdet på dansk og øvrige tolkesprog
  • Gennemført praktisk test i tolkning ved en simuleret tolkesituation mellem dansk og øvrige tolkesprog

Fagchefen for forretningsservice i Dansk Erhverv, Jakob Tietge, mener:
”Det er tydeligt, at der er behov for at stramme op i branchen. Derfor kan vi kun bakke op om, at branchen nu selv går forrest og skaber tryghed om kvaliteten af tolkningen. Vi vil samtidig meget kraftigt anbefale offentlige indkøbere, at man bakker op om branchestandarden i offentlige udbud. Man må stoppe med blot at vælge laveste pris. I stedet bør man kræve, at tolkene er testede ifølge brancheforeningens standard eller kan dokumentere en tilsvarende faglig standard”.

Overenskomst er for dyr
Virksomheden Tolkekompagniet, også medlem af Dansk Erhverv, udbyder via Tolkeakademiet en akkrediteret tolkeuddannelse på 60 ECTS-points inden for tolketeknik, etik, velfærd, sundhed, jura, retstolkning og psykologi.

Uddannelsen er ikke tilstrækkeligt udbredt til at præge markedet.

Virksomheden har overenskomst med HK, der netop har iværksat deres eget certificeringsprogram. Anne Øhrgaard, leder af Tolkekompagniet mener, at de tolkevirksomheder, der har overenskomst, ikke er konkurrencedygtige, fordi kommuner og regioner indgår leveringsaftaler med virksomheder, der ikke har overenskomst.

Brancheforeningen Translatørforeningen, også i Dansk Erhverv, har fremlagt eget forslag til uddannelsesforløb.

Translatørforeningen organiserer ikke indvandrer-tolkene, men en del af Translatørforeningens medlemmer arbejder i det samme marked. Translatørforeningen anbefaler en certificeringsordning med inddeling af tolke i sprog, kategorier og faglige kompetencer samt en national, offentligt tilgængelig tolkeliste. Endvidere, at der oprettes en test og en uddannelse i tolkning i den offentlige sektor på bachelor- eller professionshøjskoleniveau, hvor faget tolkning som minimum fylder 60 ECTS-point, og hvor det sproglige niveau i både dansk og fremmedsproget er på B2/C1-niveau på den europæiske referenceramme for sprog.

Translatørforeningens Tolkeudvalg gør sig følgende forestillinger om, hvordan tolkebranchen skal organiseres: ”Der er generel enighed om, at der bør indføres et mindstekrav til tolkes sproglige og tolkefaglige kompetencer, samt at alle tolke bør aflægge en prøve, så der er sikkerhed for, at den enkelte tolk lever op til sådanne mindstekrav.

Der efterspørges samtidig både metode og redskaber til at måle tolkekompetencer. Det er et ønske blandt brugerne, at alle tolke så vidt muligt skal være testede, og at man som udgangspunkt altid bør indkalde den mest kompetente tolk blandt de tilgængelige tolke. Samtidig er der også en erkendelse af og en forståelse for, at det ikke er muligt at uddanne tolke i alle sprog, og at man i de små tolkesprog må anvende de tosprogede personer, der er det bedste alternativ.

Tolkeleverandører bør underlægges etiske krav til tolkenes kompetencer, således at de står inde for, at de vil levere de tolke, der efterspørges. Samtidig bør der indføres stikprøvekontrol af de tolke, der er tilknyttet den enkelte tolkeleverandører, for at sikre, at de bureauer, der vinder et offentligt tolkeudbud, rent faktisk leverer den ydelse, de har lovet i forbindelse med udbuddet.”

Ikke en politisk sag i kommunerne
Anna Ballan er specialkonsulent på integrationsområdet i KL. Hun fremhæver, at kommunerne ikke er omfattet af det aktuelle udbud, og at tolkning i kommunalt regi ikke indgår i Rigsrevisionens beretning.

Anna Ballan siger: ”Fremmedsprogstolkning har ikke været en politisk sag i KL indtil nu. Det er ikke et område, hvor vi har lavet udspil eller indsatser, og vi har indtil nu ikke oplevet et massivt ønske fra kommunerne om, at vi gør det. Der er en generel fornemmelse i KL for, at der kunne være et behov for et kvalitetsløft på tolkeområdet,”

Om en mulig certificeringsordning siger Anna Ballan:  ”Vi ønsker, at tolkningen er på et niveau, så kommunerne kan løfte deres opgaver i forhold til borgerne. Området bør være præget af både kvalitet og fleksibilitet. En certificeringsordning kan være et nyttigt værktøj til at sikre kvalitetsstandarder, men det er vigtigt, at det bliver et fleksibelt system, så vi ikke får flaskehalse, som medfører, at kommunernes sagsbehandling trækker ud.”

Næstformanden i Danske Regioner Ulla Astmann siger, at tolkene har for svingende kompetencer. I en kravspecifikation ønsker hun, at tolkene har en grundlæggende sproguddannelse og basal viden om sundhedsvæsnet: ”Vi oplever, at tolke ofte ikke lever op til det aftalte niveau og ikke har den basale viden, der skal til for at kunne tolke på sundhedsområdet. Derfor er det yderst relevant at indføre en certificeringsordning. Det sundhedsfaglige personale har jo ikke kompetencerne til at vurdere tolkenes kvalitetsniveau. En certificeringsordning vil give sikkerhed for, at patienterne får den rette information, og at regionerne får den ydelse, de betaler for.”

Hvordan får Danmark så kvalificerede tolke?

  • Der må gøres op med forestillingen om, at tolkning i offentlig regi er et forbigående fænomen. Der vil blive brug for flere dygtige tolke.
  • Tolkebrugerne må efterspørge kvalitet, også selv om det bliver dyrere.
  • Bureauerne må gøres erhvervsmæssigt ansvarlige for kvaliteten af den leverede tolkning.
  • Tolkene selv må forpligte sig til at uddanne sig.
  • Interessenterne på området må sætte sig sammen og formulere fælles løsninger.
  • Tolkene må selv tage bladet fra munden og fortælle om deres arbejds- og kontraktsvilkår.
  • Tolkene må organisere sig og melde sig ind i fagforeningerne, ligesom alle andre på det danske arbejdsmarked gør det.
  • Ingen har interesse i et tolkeprekariat i Danmark.

Forrige artikel Børneborgmester: Forældre skal selv tilvælge daginstitution og folkeskole Børneborgmester: Forældre skal selv tilvælge daginstitution og folkeskole Næste artikel Kristendemokraterne: Barsel forhandles i dobbeltsengen – ikke i Bruxelles Kristendemokraterne: Barsel forhandles i dobbeltsengen – ikke i Bruxelles