Det Kriminalpræventive Råd: Debatten om strengere straf er blevet sort-hvid

De seneste år har debatten om, hvorvidt strengere straffe virker, fyldt meget – i medierne og blandt eksperter og politikere.
Politisk er der gennemført mere end 100 strafskærpelser fra 2011 til 2021, og regeringen varsler en snarlig strafreform, der øger straffen for alvorlig personfarlig kriminalitet.
Øget straf er ofte det værktøj, politikerne tyer til i kampen mod kriminalitet, og det møder jævnligt kritik fra eksperter, der typisk påpeger, at strengere straffe ikke virker kriminalitetsforebyggende.
Hvis målet er mindre kriminalitet, er øget straf ikke den bedste løsning.
Erik Christensen
Formand, Det Kriminalpræventive Råd
Også i Altinget har debatten raset, hvor blandt andre professor emeritus Jørn Vestergaard og kriminolog David Sausdal har kritiseret ønsket om strafskærpelser. Debatten kan dog indimellem blive lidt sort-hvid.
Der er brug for flere nuancer, så vi som samfund på et oplyst grundlag benytter de rette redskaber i kampen mod kriminalitet.
Der er brug for nuancer
I Det Kriminalpræventive Råd anerkender vi, at der kan være behov for strafskærpelser. For eksempel af hensyn til oplevelsen af retfærdighed i samfundet og til ofrene.
Strengere straffe kan bidrage til, at folk ikke griber til selvtægt. Strafskærpelser kan også højne ofrenes tilfredshed med retssystemet og styrke ofrenes oplevelse af sikkerhed.
I specifikke tilfælde kan øget straf være en god idé i forhold til at mindske kriminalitet. Det gælder for eksempel ved trafikforseelser, hvor strengere straf kan have en afskrækkende effekt.
Vi ser også, at fængselsstraf kan være et vigtigt redskab mod bandekriminalitet, så der for eksempel lægges låg på konflikter med skyderi i gaden. Hvis man fjerner centrale bandemedlemmer, kan det dæmpe bandens kriminelle aktiviteter – i hvert fald i en periode.
Samtidig er det vigtigt at forholde sig til de potentielt negative følger af at skærpe straffen.
Hårdere straffe gør typisk ikke gerningspersonen mindre tilbøjelig til at begå ny kriminalitet, og det kan endda føre til øget kriminalitet.
Prioriter forebyggelse
Længere fængselsstraffe betyder, at gerningspersonen er indespærret i længere tid, hvor personen dermed ikke kan begå kriminalitet i samfundet.
Undersøgelser viser dog, at det er begrænset, hvor meget det mindsker kriminaliteten, og samtidig er det en dyr løsning. Hvis målet er mindre kriminalitet, er øget straf ikke den bedste løsning.
Øget straf kan være nødvendigt, men vi skal som samfund blive skarpe på, hvad vi vil opnå med de strengere straffe.
Erik Christensen
Formand, Det Kriminalpræventive Råd
For Det Kriminalpræventive Råd er det afgørende at nedbringe kriminaliteten. Vi opfordrer derfor til, at vi som samfund prioriterer forebyggelse og investerer i initiativer, som retsvæsenet og politiet kan bringe i spil for effektivt at minimere kriminalitet.
En styrket indsats mod kriminalitet kræver, at risikoen for at blive opdaget øges, så sandsynligheden for at blive dømt og stillet til ansvar for sine kriminelle handlinger bliver større.
Forskning viser, at en person er mindre tilbøjelig til at begå en forbrydelse, hvis risikoen for at blive opdaget og straffet er stor. For eksempel kan dna-registrering mindske risikoen for, at dømte seksualforbrydere begår ny kriminalitet.
Fængsler er dyre i drift, og de er overfyldte, fordi de indsatte dømmes længere straffe.
Samtidig mangler der fængselspersonale og dermed tid til aktiviteter, der kan få de indsatte på ret kurs. Forskning viser, at jo længere man sidder i fængsel, jo sværere er det at få job og et liv uden kriminalitet.
Bliv skarpere på formålet med mere straf
Derfor skal vi prioritere alternativer til fængselsstraf, når det er muligt. Det kan for eksempel være elektronisk fodlænke og samfundstjeneste, hvor studier viser, at de dømte begår mindre ny kriminalitet end ved fængselsstraf.
Det gavner samfundsøkonomien, at færre afsoner bag tremmer. Det gavner også de pårørende, ikke mindst børnene, da de vil opleve færre negative konsekvenser af, at en forælder sidder i fængsel.
Vi skal styrke debatten og de politiske beslutninger med mere forskning om straf og dens virkning. Ønsket om strafskærpelser begrundes ofte i hensynet til danskernes retsfølelse, og det er et vigtigt hensyn.
Undersøgelser viser, at borgerne generelt ønsker strengere straffe, når de bliver spurgt. Men hvis de får konkret viden om gerningspersonen og omstændighederne ved den kriminelle handling, ønsker de typisk en mildere dom. Vi ved dog ikke, om tendensen gælder alle former for kriminalitet.
Ligeledes mangler vi viden om, hvordan retsfølelsen bedst tilgodeses, og hvad der er vigtigst for ofrene.
Er straffens længde for eksempel vigtigere, end at gerningspersonen hurtigt får en straf uden ventetid i retssystemet? Og krænkes retsfølelsen, hvis nogle typer af kriminalitet sjældent efterforskes, opklares og retsforfølges? Det er blandt andet sådanne spørgsmål, vi mangler svar på.
Øget straf kan være nødvendigt, men vi skal som samfund blive skarpe på, hvad vi vil opnå med de strengere straffe – er det af hensyn til ofrene, retsfølelsen eller for at mindske kriminaliteten? Lad os nuancere debatten.
Artiklen var skrevet af
Omtalte personer

Erik Christensen
Formand, Det Kriminalpræventive Råd, bestyrelsesmedlem, Staten og Kommunernes Indkøbsservice (SKI)

Jørn Vestergaard
Professor emeritus, Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet, bestyrelsesmedlem, Advokatrådets strafferetsudvalg, Tænketanken Justitias advisory board

David Brehm Sausdal
Lektor, Lunds Universitet, kriminolog og politiforsker
Indsigt

Karina Adsbøl spørger Peter HummelgaardHvad er holdningen til, at advokater dropper børnesager efter drastisk nedskæring af honoraret?- Udvalget spørgerKan ministeren se et potentiale i at udvide målgruppen for det sociale frikort?
Karina Lorentzen Dehnhardt spørger Peter HummelgaardEr der varetægtsfængslet på en retspsykiatrisk afdeling?
- B 44 At fratage fagpersoner, ledere og ejere retten til at arbejde med sårbare borgere, hvis de dømmes for tyveri, vold, overgreb eller velfærdskriminalitet (Social- og Boligministeriet)2. behandling
- L 125 Lov om forskellige forbrugsafgifter med videre (Skatteministeriet)1. behandling
- L 135 Lov om sundhedsvæsenet på Færøerne (Indenrigs- og Sundhedsministeriet)1. behandling
- Rigsrevisionen skyder igen mod kritisk kommune i sag om lovbrud på børneområdet
- VU-formand om mistrivsel blandt unge: Staten kan ikke gøre dig glad. Det kan ansvar
- Socialrådgiver: Jeg er tæt på målløs over to væsentlige udeladelser i Magtudredningens bog om retssikkerhed
- Futurecare: Pårørende bærer en stor byrde i stilhed. Nu må politikerne tage ansvar
- KL varsler nye krav til socialminister på topmøde – og overvejer nyt indgreb over for private tilbud






















