DF: Udsattes retssikkerhed skal styrkes

DEBAT: Politikerne skal sætte en stopper for kommunernes gentagne brud på borgernes retssikkerhed, så tilliden fra borgerne kan genskabes. Det mener handicapordfører Karina Adsbøl (DF).

Af Karina Adsbøl (DF)
Handicapordfører

Folketingsåret er snart gået, og man kan jo passende bruge sommeren på at reflektere over året, der gik, men også til at tænke grundigt over, hvordan vi som politikere kan øge fokus på retssikkerheden.

Forleden fik jeg en henvendelse fra en familie, som har en multi-handicappet dreng på 9 år. Han har ikke noget sprog, kan ikke gå, kan ikke spise selv og skal selvsagt have hjælp til alt. Han bor hjemme og går i specialinstitution.

De beskrev i deres mail, at de ikke mener, at de får den hjælp fra deres kommune, som de har brug for. Familien har ubehandlede ansøgninger tilbage fra august 2014. Og de har fået flere afgørelser fra Ankestyrelsen, hvor kommunens afgørelser er hjemvist, uden at kommunen har fulgt op på disse.

Familien har også skrevet til borgmesteren, som kender til den manglende sagsbehandling, uden at der er sket noget. Familien har klaget til Folketingets Ombudsmand, som også har skrevet til borgmesteren, uden at der er sket noget. 

Det er ikke et enestående tilfælde, desværre. Jeg mødte forleden Astrid som er mor til Noah, ja, hun havde været nødsaget til at flytte kommune, grundet mangel på hjælp.

Pisk eller gulerod?
Disse problematikker og udfordringer har DF rejst mange gange. DF's beslutningforslag om ansvarliggørelse af kommuner, blev desværre nedstemt i sidste samling. Gang på gang hører vi fra de siddende ministre, at det er kommunernes ansvar, og at vi har kommunalselvstyre. Ja, det har vi, men det er ikke ensbetydende med, at man kan bryde lovgivningen konsekvensfrit.

Det skal stoppes, og derfor lægger DF op til, at der skal findes en løsning, og det kan vi passende gøre i forbindelse med forhandlinger af servicelovens voksenbestemmelser. Hvordan det helt konkret skal gøres, vil vi ikke lægge os fast på, men der er forskellige metoder, som man kan bruge. Skal det være pisk? Hvor vi tager noget fra bloktilskuddet? Skal det være gulerod, i form af økonomisk gevinst for de kommuner, der gør det godt, ja, diskussionen er åben.

En ting er sikkert, DF ønsker løsninger, løsninger som vi forventer et bredt samarbejde omkring, da det må være i alles interesse, at man som borger bliver mødt med respekt i mødet med kommunen. Der er vel også en årsag til, at det bliver kaldt Borgerservice.

Spørgsmålet er så, hvor mange partier, der anerkender, at der er udfordringer på området?

Vagt i gevær
Lad mig slå det det helt fast, at vi i DF ikke siger, at socialrådgivere og andre kommunalt ansatte er onde mennesker, men det er vigtigt at stille det spørgsmål, hvorfor agerer nogle, som de gør? Hvorfor følger man ikke op på en hjemvisning fra Ankestyrelsen? Hvordan er kulturen og arbejdsmiljøet i en forvaltning? Er der en synlig ledelse, som følger op eller blot lader stå til?

Advokatrådet kom i 2015 med en række forslag, herunder at der skulle oprettes et uafhængigt og et permanent råd. Rådets formål skulle være at iværksætte praksisundersøgelser for at følge og kontrollere, om kommunerne lever op til og overholder lovgivningen, vejledninger og principafgørelser. Advokatrådet skrev, at de finder det retssikkerhedsmæssigt betænkeligt, at forvaltningen har mulighed for en grænsesøgende afgørelsespolitik med henblik på at reducere driftsomkostninger uden nogen konsekvenser. 

DF's anbefaling til ministeren er, at ministeren lægger op til, at der skal ske handling. Når vi dagligt hører om disse udfordringer, kan vi som folkevalgte politikere ikke overhøre befolkningen og diverse organisationer, som råber vagt i gevær. Lad os nu få noget handling og få skabt tillid til, at vi er til for borgerne og ikke omvendt.

Forrige artikel Foreninger: Værdigheden skal tilbage i socialområdet Foreninger: Værdigheden skal tilbage i socialområdet Næste artikel SF: Regeringens socialpolitik er usammenhængende SF: Regeringens socialpolitik er usammenhængende