DH: Folk med handicap kan ikke vente længere på en national handlingsplan

DEBAT: Hvis folk med handicap skal være en del af samfundet på lige vilkår som alle andre, skal der være en national handlingsplan på det specialiserede område, skriver formanden for DH, Thorkild Olesen.

Af Thorkild Olesen
Formand for Danske Handicaporganisationer (DH)

Karin fik for snart to år siden en hjerneskade. Hun blev henvist til et plejetilbud, hvor hendes søn har fundet hende liggende i hendes eget tis.

Der var ikke tid til at tømme kateteret, lød det fra personalet. Hun har også måttet vente en time på personalet efter at have trykket på nødhjælpsknappen.

Siden hjerneskaden har hun haft problemer med at tale og bevæge sig. Karin har fået ordineret så store mængder morfin, at hendes søn har været bekymret for, om hun vil overleve.

Det svækker livskvaliteten
Det er en ulykkelig sag, som vi i handicaporganisationerne desværre oplever flere af.

For mange mennesker med handicap får ikke den rigtige hjælp til at kunne klare sig i hverdagen.

Eksempelvis kan mennesker med hjerneskade ikke være sikre på at få den rigtige genoptræning, så de kan klare sig selv og få mest muligt ud af livet.

Det svækker livskvaliteten hos den enkelte og hos de pårørende, når den rigtige hjælp ikke gives. Det giver sig også udtryk i tal fra VIVE, hvor kun hvert andet menneske med handicap svarer, at de er tilfredse med deres liv.

Et helt vildt nedslående tal.

Som samfund bør vi – som det mindste – sikre, at vi giver mennesker med handicap de bedste forudsætninger for at deltage i samfundet på lige fod med alle andre.

Der er dårlig struktur på området
Der mangler et nationalt overblik og en plan for tilbud, målgrupper og den faglige kvalitet på det specialiserede socialområde. I dag oplever vi, at højt specialiserede tilbud forsvinder, og viden går tabt, på handicapområdet.

Vi har en dårligt fungerende struktur på området.

Det er urealistisk, at alle kommuner altid har ekspertviden samt specialiserede tilbud inden for alle typer af handicap. Derfor skal vi gentænke det specialiserede socialområde.

Vi skal igangsætte arbejdet med en specialeplan inspireret af specialeplanlægning, som vi kender det fra sundhedsområdet. 

Derfor støtter vi regeringens og støttepartiernes plan om at evaluere den nuværende organisering af handicapområdet og styrke kvaliteten, som der står i forståelsespapiret.

Indsæt landsdækkende retningslinjer
DH foreslår, at der gennemføres en specialeplan på det specialiserede socialområde, der tager afsæt i den kommende nationale evaluering.

Specialeplanen skal skitsere: Hvilke tilbud er nødvendige, hvor bør de placeres, hvilken kapacitet er der behov for, og hvilke økonomiske rammer kræver det at drive dem?

Centralt er, at tilbuddet skal passe til den enkeltes behov og se på, hvad en god, specialiseret indsats kræver for de relevante målgrupper og tilbud.

Desuden bør vi have landsdækkende retningslinjer for visitationen til de specialiserede tilbud. Så vi kommer væk fra, at menneskers postnummer er styrende for valget af tilbud. 

Samtidig med specialeplanen skal vi udvikle en finansieringsmodel, der sikrer de rigtige økonomiske incitamenter.

Mennesker med handicap skal nemlig have hjælp på det specialiseringsniveau, de har behov for.

Ved at indføre specialeplan på socialområdet kan mennesker som Karin få den rette hjælp og få et mere værdigt liv – uanset hvor i landet hun bor. 

Forrige artikel Forsker: Forsker: "Det skal kunne betale sig at arbejde" mangler forskningsbelæg Næste artikel Socialrådgivere: Børnefattigdom er skabt af politikerne – ikke udlændinge Socialrådgivere: Børnefattigdom er skabt af politikerne – ikke udlændinge
Trygfonden kaster redningskrans til sociale virksomheder i knibe

Trygfonden kaster redningskrans til sociale virksomheder i knibe

LÅNEGARANTI: Med en lånegaranti på 20 millioner kroner spænder Trygfonden et sikkerhedsnet ud under kriseramte sociale virksomheder. Det vil forhindre konkurser, men branchen har stadig brug for hjælp fra staten, mener Selveje Danmark.