DH: I hver anden sag om tabt arbejdsfortjeneste er der fejl. Det er et alvorligt svigt

Ikke mere hjælp at hente

Den mest udbredte fejl er, at sagerne ikke er ordentligt oplyst. Kommunerne mangler viden om barnets behov og om forældrenes faktiske indtægtstab.

I 41 procent af sagerne er sagsoplysningen så mangelfuld, at Ankestyrelsen vurderer, at afgørelsen ikke kan være korrekt.

Det betyder ikke nødvendigvis, at forældrene i alle tilfælde ville have haft ret til tabt arbejdsfortjeneste. Men det betyder, at de ikke kan være sikre på, at afgørelsen bygger på et solidt og lovligt grundlag.

Når familier – i en i forvejen presset situation – ikke kan stole på sagsbehandlingen, undergraves deres retssikkerhed og tilliden til systemet.

I en af Ankestyrelsens egne eksempler mister forældre til et barn, der har haft kræft, deres tabte arbejdsfortjeneste.

Thorkild Olesen
Formand, Danske Handicaporganisationer

Bag tallene står familier. I en af Ankestyrelsens egne eksempler mister forældre til et barn, der har haft kræft, deres tabte arbejdsfortjeneste.

Kommunen lægger vægt på en lægeerklæring, der er et halvt år gammel. Barnet er kræftfri, men stadig tydeligt mærket af behandlingen og ikke klar til en normal hverdag. Kommunen ser fremad i stedet for at vurdere barnets aktuelle situation.

Resultatet er, at familien mister støtten, selvom behovet for pasning fortsat er til stede. Ankestyrelsen vurderer, at sagen ville være blevet sendt tilbage, hvis familien havde klaget.

Det er et klart eksempel på, hvordan mangelfuld sagsbehandling rammer direkte ned i familiens økonomi og tryghed.

Indfør et afklarende forløb

Tabt arbejdsfortjeneste handler ikke kun om timer og beregninger. Det handler om husleje, regninger og muligheden for at være der for sit barn uden samtidig at blive presset ud i stress eller gæld.

Danske Handicaporganisationer har i flere år peget på, at reglerne om tabt arbejdsfortjeneste er blevet for komplekse og konfliktfyldte.

Det er en af de ydelser i serviceloven – og nu barnets lov – med flest klager og en meget høj omgørelsesprocent.

Både familier og kommuner kæmper med tunge dokumentationskrav, uklare grænser og ansvar, der skubbes rundt mellem skole, dagtilbud og sundhedsvæsen.

Når halvdelen af afgørelserne ikke lever op til lovens krav, er det ikke et enkeltstående problem. Det er strukturelt.

Thorkild Olesen
Formand, Danske Handicaporganisationer

Når halvdelen af afgørelserne ikke lever op til lovens krav, er det ikke et enkeltstående problem. Det er strukturelt.

Derfor har vi foreslået en forenkling af reglerne. Blandt andet et afklarende forløb, hvor familier midlertidigt kan få tabt arbejdsfortjeneste på baggrund af en tro- og loveerklæring, mens barnets situation bliver ordentligt belyst.

Det vil betyde mindre bureaukrati, færre konflikter og mere fokus på barnets tarv.

Samtidig foreslår vi en tydeligere afgrænsning af målgruppen, så også midlertidige funktionsnedsættelser – som alvorlig angst eller længerevarende sygdom – kan udløse støtte, når behovet er reelt.

Forældre til børn med handicap ønsker ikke at blive parkeret uden for arbejdsmarkedet. De ønsker stabile løsninger og mulighed for at vende tilbage, når barnet kan mere. Det kræver et system, der møder dem med tillid og faglighed. Ikke med mistillid.

Ankestyrelsens rapport bør være et wakeupcall. Når retssikkerheden halter i hver anden sag, er det ikke nok at justere lidt. Der er brug for politisk handling, der sætter barnet og familien først.