DH: Minimér kløft mellem personer med og uden handicap

Af Thorkild Olesen
Formand for Danske Handicaporganisationer

De fleste vil afgjort sige, at personer med handicap er ligeværdige medlemmer af samfundet og skal behandles som sådan. Det er helt abstrakt. Men når vi kommer til konkrete handlinger, så stiller det sig lidt anderledes.

En inkorporering betyder netop, at der reelt tages hensyn til personer med handicap i alle politikker og ordninger.

Thorkild Olesen
Formand for Danske Handicaporganisationer

Det bliver mere uforståeligt, måske ligefrem lidt provokerende, at der skal særlige initiativer til, for at mennesker med og uden handicap stilles lige. Men vi kan nævne en del eksempler, hvor der er store forskelle, og hvor en særlig indsats er nødvendig. Nogle gange en ganske lille særlig indsats, men dog en indsats.

Der er en ganske undseelig bestemmelse i Handicapkonventionen, der er meget klogere og mere væsentlig, end man lige erkender ved en første gennemlæsning. Det er den bestemmelse, der siger, at der skal tages: ”hensyn til beskyttelse og fremme af menneskerettigheder for personer med handicap i alle politikker og ordninger”.

Underbeskæftigelse blandt handicappede
At personer med handicap har en lavere beskæftigelsesgrad i dagens Danmark end personer uden handicap, kommer ikke bag på nogen.

For et par år siden fik vi endelig målt på, hvordan det ser ud med beskæftigelsesgraden for henholdsvis mænd med handicap og kvinder med handicap. For personer uden handicap ved vi godt, at kvinder har en lidt lavere beskæftigelsesgrad end mænd. Men det kom bag på os alle – handicapbevægelsen inklusiv – at kvinder med handicap har en uforholdsmæssigt lav beskæftigelsesgrad.

Hvis gabet skal lukkes – og det skal det – så er der brug for en indsats i forhold til at styrke beskæftigelsesgraden for personer med handicap. Der er samtidig brug for en særlig og målrettet indsats for at rette op på den markante underbeskæftigelse, der er kendetegnende for kvinder med handicap.

Ret til uddannelse bliver forsømt
Vi ved at børn med handicap, der ikke påvirker indlæringsevnen, klarer sig dårligere i skolen end børn uden handicap. Det sker oftere, at de ikke afslutter skolen og ikke går til afgangsprøve. Når de går til afgangsprøve, er det ofte bare i nogle enkelte fag, og resultaterne er mere beskedne end andre børns.

Vi ved også, at børn med handicap ikke kommer i gang med en ungdomsuddannelse med samme hyppighed som børn uden handicap.

Det har vist sig, at børn, der bruger hjælpemidler og får instruktion i at bruge dem, klarer sig markant bedre, end børn der får hjælpemidler - men ingen instruktion. Her er bare et lille håndtag til at begynde at lukke gabet. Giv de få timers instruktion, der er brug for. På den lange bane sikrer det, at børn med handicap klarer sig bedre. Det kan betale sig på alle ledder og kanter.

Der er endnu ikke taget initiativ til at måle på kvaliteten af skolegangen for børn, der har intellektuelle handicap. Det skal ses i relation til det fokus, der er på kvaliteten af undervisningen i folkeskolen generelt. Vi kan kun se denne efterladenhed som en negligering af udviklingshæmmede børns ret til uddannelse, der helt og fuldt sikrer, at de udnytter deres potentiale for læring.

I forhold til sundhed ser vi også et misforhold. Gennemsnitslevetiden for personer med udviklingshæmning er for eksempel godt 14 år kortere, end den er for befolkningen som helhed, mens personer med psyko-sociale handicap lever helt op til 15-20 år kortere end gennemsnittet.

Behov for ulighedsundersøgelser
Det er alle disse gab mellem personer med og uden handicap, der gør, at vi fra handicaporganisationernes side påpeger behovet for, at forskellene jævnligt bliver undersøgt. Sådanne undersøgelser har til formål at udgøre grundlaget for indsatser, der skal eliminere disse forskelle.

Det er det udtrykkelige formål med Handicapkonventionens bestemmelse om indsamling af data og statistik. Som det er nu, så skal handicaporganisationerne slås fra tue til tue for hver en undersøgelse eller tilføjelse af handicapspecifikke spørgsmål til generelle undersøgelser.

Det er virkeligheden, når Handicapkonventionens bestemmelser skal omsættes til virkelighed. Derfor peger vi på en inkorporering af Handicapkonventionen i dansk lov. Kun på den måde kan vi komme helt i mål.

En inkorporering betyder netop, at der reelt tages hensyn til personer med handicap i alle politikker og ordninger. Det betyder, at politikere, embedsværk og frontpersonale skal lære nyt, ikke mindst at tænke bredere og inkluderende. Det vil være meget sundt, og så er det den eneste vej til at sikre lige muligheder på den lange bane.