DI: Radio4's kritik af private sociale tilbud er uretfærdig, unødvendig og til tider usand

De seneste dages kritik af private sociale tilbud i artikler og indslag fra Radio4 er både uretfærdig og unødvendig. 

Nogle vil måske mene, at vores kritik mod Radio4 er overdreven. Men hvis artiklerne bruges politisk aktivt uden kritisk stillingstagen til området, og de politiske forhandlinger ender med at forbyde private tilbud, så er der er risiko for, at op imod 2.500 udsatte børn, unge og voksne skal finde et nyt sted at bo. 

Det at kræve en ”dag-til-dag”-overgang fra privat til selveje lyder måske enkelt, nemt og politisk tillokkende. Men virkeligheden er en anden, og en sådan aftale vil afvikle det offentlig-private samarbejde, som det danske velfærdssamfund har stået solidt på gennem mange år. 

De seneste morgenprogrammer på Radio4 har bragt historier om, at de private sociale tilbud har flere påbud, bliver oftere lukket af Socialtilsynet, og – tilsyneladende – har dårligere kvalitet. Potentialet for gode overskrifter, der rigtig kan forarge og give delinger på sociale medier er bestemt til stede. Men der gemmer sig store nuancer under Radio4’s overskrifter. Og i enkelte tilfælde – usandheder.  

Decideret forkert
Påstand nummer ét: Private kan kun tjene penge på socialområdet.

Radio4 skriver i deres artikel fra 14. marts, at ”som det er i dag, må man gerne tjene penge på at drive et privat bosted gennem et aktie- eller anpartsselskab. Det ville være ulovligt, hvis der var tale om et privat plejehjem eller en privat skole, men lige for private bosteder er reglerne anderledes.” Det er decideret forkert.

Det eneste velfærdsområde, hvor godkendte private aktører ikke har mulighed for at få afkast af deres investeringer og eventuelt benytte overskud til at etablere nye tilbud, er på friskoleområdet.

I dag findes private friplejehjem over hele landet, og de eksisterer blandt andet fordi investeringer i bygninger og personale kræver investorer fra eksempelvis pensionsbranchen. Og pensionsbranchen, der er sat i verden for give mig selv, sandsynlig også du kære læser, og mange arbejdende danskere mulighed for at leve vores liv efter arbejdsmarkedet på bedste mulige vis, har et ønske om forrentning af deres investeringer – hvilket i min bog er helt fair.  

Manglende nuancer
Påstand nummer to: Påbud er lig med dårlig kvalitet.

I de efterfølgende dages interviews med blandt andet Social- og Ældreminister, Astrid Krag, sættes der lighedstegn med påbud og kvaliteten i tilbuddene. Flere påbud er lig dårlig kvalitet, lyder mantraet. Her er der tale om store nuancer.

Flere påbud er lig dårlig kvalitet, lyder mantraet. Her er der tale om store nuancer.

Jakob Scharff
Branchedirektør, DI

For det første dækker tallene i Radio4’s egen opgørelse også over selvejende institutioner, hvilket social- og ældreministeren fortsat ønsker skal eksistere på socialområdet. Modsat de private tilbud, som ministeren arbejder for at forbyde. Påbud gives til alle typer af tilbud. Både dem ministeren ønsker væk fra området, og dem, som ministeren ønsker skal fortsætte med at levere ydelser til udsatte borgere. 

For det andet bliver kvalitet på socialområdet målt langt mere nuanceret end påbud. Socialtilsynene udarbejdede i forbindelse med reformen fra 2017 en kvalitetsmodel, der dækker over syv temaer og giver en samlet vurdering på en skala fra 1-5. De seneste tal, vi har for kvalitetsmålinger af de sociale tilbud, viser, at offentlige, private og selvejende tilbud generelt alle leverer en høj kvalitet.

De kommunale og private tilbud havde en gennemsnitlig kvalitetsvurdering på 4,3 – mens de selvejende havde en kvalitetsvurdering på 4,4. Dette kommer også udtryk i, at kommunerne, som i dag har ansvaret for det specialiserede socialområde, gerne benytter private tilbud.

Hvorfor? Fordi de leverer en god kvalitet og specialiserede tilbud, som kommunerne og de selvejende ikke i tilstrækkelig grad leverer. I en spørgeskemaundersøgelse foretaget af DI svarer 65 procent af socialdirektørerne, at de private tilbud benyttes grundet deres høje specialisering.

Så selvom ministeren og Radio4 gerne sætter lighedstegn mellem antal påbud og kvalitet, er virkeligheden noget andet i de tilsyn, som overvåger og kontrollerer de sociale tilbud, og hos kommunerne, der i dag har ansvaret og kontakten.  

Ikke lig med dårlig kvalitet
Påstand nummer tre: Lukninger af private tilbud er lig med dårlig kvalitet.

Radio4’s journalister sætter også lighedstegn mellem lukninger af private tilbud og deres – påståede – dårlig kvalitet. Igen er det langt fra sandheden. Det er korrekt, at socialtilsynene lukker flere private end offentlige tilbud.

Indsatsen for vores udsatte og sårbare medborgere er for vigtig til, at deres fremtid kan blive overladt til hurtige  overskrifter. 

Jakob Scharff
Branchedirektør, DI

Men som det fremgår af Socialstyrelsens evaluering, vurderes det, ”… at en del af forklaringen på dette billede er, at offentlige driftsherrer organisatorisk har mulighed for at håndtere udfordringer med kvaliteten på en måde, der gør, at det ikke er nødvendigt for socialtilsynet at lukke tilbuddet ved afgørelse.”  

Hvad menes helt præcist med det? Jo, det betyder, at man skal tage højde for det offentliges handlemuligheder. Socialtilsyn Hovedstaden har eksempelvis flere gange oplevet, at offentlige tilbud enten har rettet op ved at udskifte ledelsen eller ved at lukke tilbuddet og omplacere borgerne i et andet af kommunes tilbud.

Den mulighed har private tilbud meget sjældent. Hvilket de også opsummerer på følgende vis: ”Socialtilsyn Hovedstaden vurderer ikke, at den skæve fordeling (flere lukninger af private tilbud, red.) er et udtryk for, at private tilbud generelt har flere kvalitetsmangler end offentlige tilbud.” i et svar til daværende socialminister Mai Mercado tilbage i 2018.  

Ganske enkelt uværdigt
Indsatsen for vores udsatte og sårbare medborgere er for vigtig til, at deres fremtid kan blive overladt til hurtige  overskrifter. Det specialiserede socialområde har årligt udgifter for omkring 45 mia. kr. De medborgere, som i dag får hjælp af private, offentlige og selvejende tilbud i dag, er de mest udsatte og sårbare, vi som samfund har ansvar for.  

Derfor er det også bydende nødvendigt, at politikere, organisationer og journalister går til området med stor ydmyghed og ansvarsfølelse. Vi ønsker alle en styrket kvalitet på området, for det skal blive bedre. Mit ønske er derfor også, at vi fremadrettet holder fokus på fakta – selvom det kan være kedeligt.

Lader begge parter komme til orde - selvom det kan mindske chancen for fede og saftige overskrifter. Alt andet er ganske enkelt uværdigt for de tilbud, som i dag gør det rigtig godt med at hjælpe udsatte børn, unge og voksne videre mod et bedre liv.