Får Red Barnet, Jægerforbundet og Røde Kors nu en konge som protektor? Her er kronprinsparrets mange kasketter

Kronprins Frederik og kronprinsesse Mary er begge protektorer for en lang række organisationer og fonde. Protektionerne ophæves dog midlertidigt i forbindelse med tronskiftet 14. januar, oplyser Kongehuset. Ifølge historiker kan det nye regentpar sagtens fastholde deres engagementer – hvis de vil.

Kronprinsparrets protektioner ophæves midlertidigt i forbindelse med tronskiftet 14. januar. Ifølge historiker kan det nye regentpar sagtens fastholde deres engagementer – hvis de vil.
Kronprinsparrets protektioner ophæves midlertidigt i forbindelse med tronskiftet 14. januar. Ifølge historiker kan det nye regentpar sagtens fastholde deres engagementer – hvis de vil.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Simon Engell KjøllerSøren Elkrog Friis

Snedkernes Efterårsudstilling, Dansk Tennis Forbund, Hjerteforeningen, Odense Blomsterfestival og Red Barnet.

Det er blot en lille håndfuld af en stor og meget broget skare af organisationer og foreninger, som har enten kronprins Frederik eller kronprinsesse Mary som protektor.

Spørgsmålet er, om kronprinsparret vil fastholde de mange protektioner og såkaldte æreshverv, når de efter 14. januar bærer titlen som konge og dronning af Danmark?

"Det kan de sagtens," lyder det korte svar fra kongehusekspert Sebastian Olden-Jørgensen, der er historiker fra Københavns Universitet.

"Protektioner er jo i høj grad et udtryk for den pågældende kongeliges personlige profil. Så i udgangspunktet kan de sagtens fortsætte," uddyber han.

I en pressemeddelelse oplyser Kongehuset dog, at både kronprinsparrets og dronningens protektioner ophæves midlertidigt i forbindelse med tronskiftet.

Efter 14. januar 2024 vil der i løbet af nogle måneder blive taget stilling til, hvilke af kronprinsparrets og dronningens protektioner, der skal videreføres, hvordan de fremover fordeles.

Læs også

Kirkelige protektioner kan komme i farezonen

Ifølge Sebastian Olden-Jørgensen er tronskiftet en lejlighed for den kommende kong Frederik til at vokse og vise nye sider af sig selv.

"Så der er nok lagt op til, at han kan lægge noget til og eventuelt overtage nogen af de vigtigste protektioner fra sin mor. Men ellers er det først, når dronningen dør, at den store sortering vil finde sted," siger han.

Til den tid kan særligt de kirkelige protektioner komme i farezonen, vurderer historikeren.

"Vi ved jo godt, at dronning Margrethe har et religiøst og kirkeligt engagement, mens det udover det mest pligtskyldige synes at være fraværende hos kronprinsen," siger han.

En protektion kræver som udgangspunkt, at den kongelige siger ja til at være protektor, men derudover følger der ikke nogen formelle forpligtelser med - udover hvad den kongelige selv vælger at stille op til.

"For Mary er det nok mere krævende på grund af hendes klare sociale profil, sin nytårskur og sin fond. Men for de andre kræver det ikke som sådan noget permanent og levende engagement," forklarer Sebastian Olden-Jørgensen.

Her kan du se et overblik over kronprinsparrets nuværende protektioner og æreshverv:

Kronprins Frederik

Jacob Bræstrup

Protektioner

Kultur

  • Aarhus Studenter-Sangere
  • Dansk Design Center
  • Danmarks Jernbanemuseum
  • Det Jyske Musikkonservatorium
  • Kunstforeningen Gl. Strand
  • Københavns Drengekor Det Kongelige Kantori
  • Odense International Film Festival
  • Trap Danmark
  • Snedkernes Efterårsudstilling
  • Plant et Træ
  • Danmarks Jægerforbund
  • Det Grønlandske Selskab

Social- og sundhedsområdet

  • Bloddonorerne i Danmark
  • Høreforeningen
  • Danske Døves Landsforbund
  • Ordblinde/Dysleksiforeningen i Danmark
  • Red Barnet
  • Røde Kors

Erhverv

  • Danish-Chinese Business Forum
  • Den danske nationalkomité for United World Colleges
  • DenmarkBridge
  • State of Green
  • Food Nation

Forsvar

  • Danske Gardehusarforeninger
  • Soldaterlegatet
  • Søe-Lieutenant-Selskabet 1784
  • Søofficers-Foreningen

Sport

  • Dansk Tennis Forbund
  • Dansk Militært Idrætsforbund
  • Søsportens Sikkerhedsråd

Øvrige

  • Det Udenrigspolitiske Selskab
  • Anders Lassen Fonden

Æresudnævnelser

  • Æresdoktor ved State University of Education of Mongolia, 2008 
  • Æresdoktor (Doctor of Humane Letters) ved Dana College i Omaha, Nebraska, USA, 2009

Æreshverv

  • Præsident for Det Kongelige Danske Geografiske Selskab 
  • Kommitteret for Dansk Røde Kors 
  • Medlem af IOC - Den internationale Olympiske Komité, 2009-2021 
  • Kongelig Mayestaits Acteurs
  • Æresformand for Kongelig Dansk Yachtklub

Læs også

Kronprinsesse Mary

Jacob Bræstrup

Protektioner

Forskning og videnskab

  • Forskningens Døgn
  • Ungdommens Naturvidenskabelige Forening

Humanitær- og udviklingsområdet

  • Dansk Flygtningehjælp
  • FN’s Befolkningsfond, UNFPA
  • Maternity Foundation

Kultur

  • Dansk Kulturinstitut
  • Danske Kunsthåndværkere & Designere
  • Det Kongelige Danske Musikkonservatoriums Børne- og Ungdomskor
  • DR Pigekoret
  • Odense Blomsterfestival
  • Zoologisk Have København

Social- og sundhedsområdet

  • Børnehjælpsdagen
  • Børn, Unge & Sorg og Det Nationale Sorgcenter
  • Det Australske Tvillingregister og Det Danske Tvillingregister
  • KFUMs Soldatermission
  • Mødrehjælpen
  • Healthcare Denmark
  • Hjernesagen
  • Hjerneskadeforeningen
  • Hjerteforeningen
  • Julemærkefonden
  • LOKK - Landsorganisation af Kvindekrisecentre
  • Nyreforeningen
  • PsykiatriFonden
  • SIND – Landsforeningen for psykisk sundhed
  • Sjældne Diagnoser
  • The Alannah & Madeline Foundation
  • World Health Organization, Regional Office for Europe

Mode

  • Global Fashion Agenda

Sport

  • Dansk Golf Union
  • Dansk Svømmeunion

Præsident

  • Præsident for WWF Verdensnaturfonden, Danmark

Øvrige

  • Bestyrelsesmedlem i Kongernes Samling
  • Medlem af det internationale panel High-Level Task Force for the International Conference on Population and
  • Development (ICPD), 2012-2016
  • Nomineret Young Global Leader i 2012 af World Economic Forum
  • Medlem af FN’s Befolkningsfond UNFPAs ICPD25 Højniveaukommission

Dronning Margrethe besidder også en lang række protektioner og æreshverv. Se dem på Kongehusets hjemmeside her.

Kilde: Kongehuset.dk

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

H.M. Kong Frederik André Henrik Christian

Konge af Danmark, greve af Monpezat
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 1995), kommandørkaptajn i søværnet (2004), oberstløjtnant i hæren (2004), oberstløjtnant i flyvevåbnet (2004), kommandør i søværnet (2010), oberst i Hæren og Flyvevåbnet (2010)

H.M. Dronning Mary Elizabeth

Dronning af Danmark, grevinde af Monpezat, formand, Mary Fonden
BA i handel og jura (University of Tasmania 1994)









0:000:00