Politiker og tidligere Farum-borgmester blev fundet død i sin lejlighed i Farum 8. november.
Det oplyser hans døtre Vibeke Brixtofte, Signe Brixtofte og Marie Magne Larsen i en pressemeddelelse i følge flere medier.
Peter Brixtofte blev 66 år og efterlader sig ud over døtrene syv børnebørn, broderen Jens, moderen Inger Brixtofte på 95 samt kæresten Nadia.
I pressemeddelelsen oplyser døtrene, at retsopgøret om Peter Brixtoftes tid som borgmester i Farum og det efterfølgende fængselsophold tog hårdt på ham og førte til et omfattende alkoholmisbrug, som han kæmpede med i flere år.
Peter Brixtofte har siddet i Folketinget og været skatteminister for Venstre, men det var som borgmester i Farum, han fik politisk betydning og på sin højde nød stor folkelig opbakning og blev opfattet som tilhørende inderkredsen i Venstre. Han var en udadvendt og folkekær personlighed.
I 1986 overtog han da også posten som borgmester, og Venstres top på Christiansborg fremhævede gerne Farum-modellen som et forbillede. Det såkaldte sale and lease-back-princip fyldte kommunekassen, holdt skatteprocenten nede og gjorde eksempelvis computere udbredte på kommuneskolerne, før de blev hvermandseje. Og vælgerne hyldede deres borgmester.
Dyre middage og vine på skatteborgernes regning var dog med til at sætte en brat stopper for karrieren i 2002, hvor han måtte forlade sin post.
Senere blev han dømt for groft mandatsvig.
I februar 2004 skiftede Peter Brixtofte fra Venstre til partiet CD i et – forgæves – forsøg på at redde stumperne af sin politiske karriere.
I 2005 dannede Brixtofte et nyt parti, i første omgang under navnet Det Socialliberale Parti, der efter indsigelse fra Venstre blev omdøbt til Velfærdspartiet. Det lykkedes Brixtofte at blive valgt til byrådet for sit nye parti, hvilket i en periode gav ham en ny platform og et pænt comeback til kommunalpolitik.
Artiklen var skrevet af
Indsigt

Karina Adsbøl spørger Peter HummelgaardHvad er holdningen til, at advokater dropper børnesager efter drastisk nedskæring af honoraret?- Udvalget spørgerKan ministeren se et potentiale i at udvide målgruppen for det sociale frikort?
Karina Lorentzen Dehnhardt spørger Peter HummelgaardEr der varetægtsfængslet på en retspsykiatrisk afdeling?
- Mohammed med blå mærker har ikke brug for en integrationsdebat. Han har brug for beskyttelse
- Danske Regioner og KL: Vi skal sætte klare mål for børn og unges trivsel
- Ngo i modsvar: Jeg har fulgt pengene i civilsamfundet. Mønstret er svært at overse
- Stor rundspørge: Borgmestre på stribe vil prioritere socialområdet i økonomiaftale
- 28 borgmestre kalder milliardkrav til ny regering ”afgørende” for velfærden

























