For højt skolefravær koster mindst 200 familier børnechecken

STRAF: I landets fem største kommuner har mere end 200 familier mistet børnechecken, fordi deres børn har haft for meget ulovligt fravær. Aarhus-rådmand kritiserer straffen for at ramme socialt skævt, mens holdningen i København er anderledes positiv.

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Simon Lessel

Mere end 200 familier har måtte vinke farvel til børnechecken siden reglen om den økonomiske straf trådte i kraft sidste sommer.

Vi kan konstatere, at siden reglerne blev indført, har vores skoler registreret et faldende ulovligt fravær.

Jesper Christensen
Børne- og ungdomsborgmester, Københavns Kommune

Det fremgår af tal fra landets fem største kommuner, som Altinget har fået aktindsigt i.

Fakta
Så mange familier mistet børnechecken fordelt på kommunerne:
Esbjerg: 3
København: 99
Aalborg: 6
Aarhus: 108
Odense: Under 5

(København og Aarhus er to af de kommuner, der har flest folkeskoleelever med henholdsvis ca. 40.000 og 27.000 elever).

Så mange gange har skolerne underrettet forvaltningen om ulovligt fravær:
Esbjerg: 30
København: 322
Aalborg: 11
Aarhus: 210
Odense: Anmodning om aktindsigt afvist

Kilde: Aktindsigter og oplysninger fra kommunerne

Topscorerne er København og Aarhus Kommune, hvor henholdsvis 99 og 108 familier har mistet børnechecken, fordi deres børn har haft mere end 15 procents ulovligt fravær i løbet af et kvartal.

Fraværsstraffen indgår som en del af ghettopakken fra den forrige regeringsperiode. Tanken med straffen er blandt andet at opdage børn, der mistrives, har børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil tidligere forklaret.

Men ifølge Thomas Medom (SF), rådmand for Børn og Unge i Aarhus Kommune, rammer fraværsstraffen socialt skævt. Ifølge rådmanden er langt størstedelen af de familier, der har mistet børnechecken, kendt af kommunens socialforvaltning i forvejen. Fraværsstraffen er med til at gøre livet endnu sværere for de udsatte familier, og han mener derfor, at fraværsstraffen bør afskaffes.

”Jeg deler den nervøsitet, som de fleste skolefolk og socialrådgivere har haft. Nemlig at man er bange for, at det kan betyde, at samarbejdet mellem skolen og familierne lider skade. Og at nogen kan blive ramt af yderligere fattigdom,” siger Thomas Medom.

Genstand for kritik, men positiv respons i KBH
Fraværsstraffen består, fordi Socialdemokratiet bakker op om sanktionen sammen med de borgerlige partier.

Den økonomiske sanktion har været genstand for heftig kritik, siden den blev indført. Kritikken fra kommuner og skoleledere har blandt andet lydt, at den skader skole- og forældresamarbejdet, og at fraværsstraffen vil ramme endnu flere elever end først antaget.

Senere har folkeskolen.dk kunne berette fra både Aarhus og Næstved, at straffen har tendens til at ramme social skævt og dermed ramme familier, der i forvejen har det svært.

I Københavns Kommune er holdningen til fraværsstraffen anderledes positiv. Her lyder vurderingen fra børne- og ungdomsborgmester Jesper Christensen (S), at straffen ”ser ud til at understøtte” kommunens målsætning om at have så lidt fravær som muligt.

”Vi kan ikke konkludere noget endegyldigt. Men vi kan konstatere, at siden reglerne blev indført, har vores skoler registreret et faldende ulovligt fravær. Der har også været et fald i skolernes underretninger til forvaltningen og et fald i antallet af afgørelser, hvor forvaltningen sanktionerer. Det synes jeg er positivt,” siger Jesper Christensen i et skriftligt svar til Altinget.

KL: Straffen må ikke stå alene
Formand for KL’s Børne- og Undervisningsudvalg, Thomas Gyldal Petersen (S), er ikke overrasket over tallene.

Han fremhæver, at antallet af sanktioneringer er lavere end antallet af underretninger, og at det er et tegn på, at kommunerne kun gennemfører straffen, når de er helt sikre på, at der er grundlag for den.

Thomas Gyldal Petersen og KL bakker derfor op om fraværsstraffen som et redskab til at reducere elevernes samlede fravær.

”Det er bare vigtigt for mig, at det ikke står alene. Vi er nødt til at arbejde socialpædagogisk og andet med de børn og familier, som har for meget fravær,” siger Thomas Gyldal Petersen, der til daglig er borgmester i Herlev Kommune.

Fremrykning af evaluering afvist
SF, der modsat S ikke står bag aftalen, har på baggrund af kritikken af reglen bedt børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil om at fremrykke den planlagte evaluering af sanktionsmuligheden.

Men det afviste ministeren i januar.

”Regeringen mener, at det er for tidligt at afgøre, om reglerne har haft den ønskede effekt. Lovgivningen bør have tid til at virke og danne grundlag for den revision af loven, som allerede er aftalt,” lød afvisningen fra Pernille Rosenkrantz-Theil i et folketingssvar til SF’s gruppeformand Jacob Mark.

Indtil videre er det derfor fortsat planen, at evalueringen skal ske i 2022.

Fraværsstraffen har siden coronakrisen rullede ind over landet været suspenderet, og der er derfor ikke blevet registreret ulovligt fravær i andet kvartal af 2020.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra børne- og undervisningsministeren Pernille Rosenkrantz-Theil.

Dokumentation

Om fraværssstraffen
Loven tilsiger, at skolelederne på folkeskolerne skal underrette kommunalbestyrelsen, når en elev har mere end 15 procents ulovligt fravær inden for et kvartal. Herefter er det op til kommunalbestyrelsen at træffe afgørelse om, hvorvidt udbetalingen af børne- og ungeydelsen skal standses i det pågældende kvartal.

Fraværssanktionen stammer fra den forrige regerings ghettoudspil ‘Ét Danmark uden parallelsamfund − Ingen ghettoer i 2030’. 

Aftalen er vedtaget af V, K, DF, LA og S. Med aftalen blev det også vedtaget, at elever på skoler i områder, hvor mere end 30 procent er bosat i et område, der har været på listen over udsatte boligområder inden for de sidste tre år, skal deltage i en obligatorisk sprogprøve.

Reglerne trådte i kraft 1. august 2019.

Kilde: ft.dk og Børne- og Undervisningsministeriet.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jesper Christensen

Direktør, Teach First Danmark
student (Efterslægtsselskabets Skole 1982)

Thomas Gyldal Petersen

Borgmester (S), Herlev Kommune, formand, KL's Børne- og Undervisningsudvalg
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2003)

Thomas Medom

Rådmand, Børn & Unge (SF), Aarhus Kommune
lærer (Aarhus Lærerseminarium 2007), cand.pæd.soc. (Aarhus Uni.)

0:000:00