Forældre: Regeringen må gøre op med historisk lave normeringer

Af Louise Gjervig Lehn
Formand for FOLA – Forældrenes Landsforening

Der går en bølge over landet. Pædagoger, som hver dag passer på det bedste, vi har - nemlig vores børn - har taget bladet fra munden.

Under hashtagget #minnormering beretter de om trange vilkår i institutionsverdenen, om 1 pædagogisk medarbejder til 17 børn, om 2 pædagoger til 28 børn, om 6 medarbejdere til 94 børn i 0.-1. årgang og andre historier i samme dur. Stærke beretninger fra et område i frit fald. 

På nogenlunde samme tid proklamerer regeringen, at de første 1.000 dage i et barns liv er de vigtigste. Børnenes minister, Mai Mercado (K), siger det, og ved fremlæggelsen af finanslovsforslaget for 2019 lød det fra selve statsministeren: "De første 1.000 dage, de er altså skelsættende ... så det er der, vi skal sætte ind." Og det fra en statsminister, som yderst sjældent eller måske nærmere aldrig taler om børn.

Så ja, vi er ganske enige; vi skal løfte børn i udsatte positioner. Men vi skal samtidig sikre, at vi ikke selv skaber flere udsatte børn. Det gør vi ved at investere i dagtilbudsområdet generelt.

Louise Gjervig Lehn
Formand for FOLA - Forældrenes Landsforening

Hvad med de "almindelige" børn?
Det må da betyde et opgør med en alenlang tradition for politisk underprioritering af de yngste medborgere. Det må da betyde, at det nu er slut med beretninger fra hverdagen, hvor én medarbejder står alene med ansvaret for alt for mange børn.

Men, nej, det betyder ikke, at toppen af dansk politik har erkendt betydningen af det gode børneliv på Krokodillestuen, for det betyder ikke flere veluddannede hænder til de såkaldte ’almindelige’ børn – dem, der er flest af. De skal stadig dele én pædagogisk medarbejder med 16 andre børn, de skal stadig opleve, at trøst ikke er en selvfølgelighed, fordi selv pædagoger kun er udstyret med to arme og et hoved. Det betyder alene en investering på 250 millioner kroner per år over de kommende fire år til de mest udsatte børn.

Normeringerne i vores dagtilbud er historisk ringe. Sammenlignet med 2009, så mangler 4.000 medarbejdere på Krokodillestuen. Samtidig står vi overfor et markant stigende børnetal de kommende år.

Louise Gjervig Lehn
Formand for FOLA - Forældrenes Landsforening

Det er da en ædel tanke. Vi er ganske enige i, at de mest udsatte børn skal løftes, men samtidig med at regeringen lover investeringer med én hånd, så tegner der sig et billede af kommunale budgetter, som kronrager, ikke blot studser, den borgernære velfærd, herunder dagtilbudsområdet.

Ikke nødvendigvis, fordi de er onde kommunalpolitikere, som ikke har forståelse for, at de første 1.000 dage – ja, hele barndommen – er vigtige, men fordi den samme regering holder kommunerne i en kort økonomisk snor og via serviceloftet og krav om at holde skatten i ro tvinger kommunerne til besparelser, blandt andet på de mindste.

Invester i dagtilbud generelt
I juli trådte en ny dagtilbudslov i kraft. Den taler om, at dagtilbud skal sikre omsorg, trivsel, udvikling, dannelse og læring. Og det er lige præcis det, vi skal. For med omsorg, støtte og opmærksomhed fra voksne, så øges trivslen, udviklingen, dannelsen – og læringen er en naturlig følge. Børn kan slet ikke lade være med lære, hvis de trives.

Men det er svært at få øje på tiden til omsorg, når én pædagogisk medarbejder alt for ofte står alene med ansvaret for 10-15-20 børn. Og uden omsorg kan vi se i vejviseren efter trivsel, udvikling, dannelse og læring.

Så ja, vi er ganske enige; vi skal løfte børn i udsatte positioner. Men vi skal samtidig sikre, at vi ikke selv skaber flere udsatte børn. Det gør vi ved at investere i dagtilbudsområdet generelt. Ved at give August, Akmet og Alma og alle de andre nogle flere veluddannede omsorgsgivere, for vilkårene har aldrig været ringere.

Historisk ringe normeringer
Normeringerne i vores dagtilbud er historisk ringe. Sammenlignet med 2009, så mangler 4.000 medarbejdere på Krokodillestuen. Samtidig står vi overfor et markant stigende børnetal de kommende år. Et gab, som 250 millioner kroner årligt over fire år langt fra vil kunne rette op på.

Hvis dagtilbuddene skal leve op til dagtilbudsloven, som lover langt mere end blot pasning, så kommer vi ikke uden om flere pædagogiske medarbejdere til at løfte opgaven. Modige pædagoger har sat bølgen i gang. Tak for det. Vi vil gøre vores til, at bølgen vokser til en tsunami, som ikke kan undgå at berøre vores beslutningstagere.