Foreninger: Værdigheden skal tilbage i socialområdet

DEBAT: Alt for ofte vægter økonomiske hensyn højere end hensynet til borgeren. Det er et brud på den enkeltes værdighed, mener Janus Tarp, formand for PolioForeningen og UlykkesPatientForeningen.

Af Janus Tarp
Formand, PolioForeningen og UlykkesPatientForeningen

Det sociale område er et prioriteret område for UlykkesPatientForeningen og PolioForeningen. Vores medlemmer er i daglig kontakt med myndigheder på det sociale område. Oftest drejer det sig om henvendelser til kommunerne. Det betyder, at reguleringen på området og den praktiske gennemførsel af reguleringen er særdeles vigtig. I øjnene springer serviceloven og den sociale retssikkerhedslov.

I øjeblikket drøftes for anden gang på to år en revision af voksenbestemmelserne i serviceloven. Formålet er at skabe en mere forenklet servicelov og øge retssikkerheden for borgerne. Det kan jeg naturligvis kun erklære mig enig i.

Det er et grundlæggende princip i dansk socialret, at der skal foretages en konkret og individuel vurdering af den enkelte borgers situation og behov ved ansøgning om en ydelse – penge som omsorg. Dette princip hænger i en retsstat uløseligt sammen med muligheden for at få efterprøvet afgørelsen i første instans.

Derfor er der i mine øjne tale om to alvorlige brud på de grundlæggende principper, når vi her i anden omgang igen bliver præsenteret for den såkaldte tilbudsvifte med dertilhørende begrænset klageadgang. Det vil jeg uddybe her.

Et brud på værdigheden
Kommunerne har i samspil med såvel den tidligere som den nuværende regering foreslået, at kommunen på baggrund af en handlingsplan kan træffe afgørelse om, hvilket tilbud blandt en vifte af på forhånd afgrænsede tilbud, kommunen ønsker at stille til rådighed for den enkelte borger.

Eksempelvis vil kommunen kunne tilbyde et botilbud i stedet for støtte i eget hjem kombineret med fx et beskæftigelsestilbud, hvis dette måtte være den billigste løsning. I nogen tilfælde den omvendte løsning. I den vurdering har kommunen ret til at vælge det billigste tilbud.

Umiddelbart synes et sådant forslag tilforladeligt og samfundsøkonomisk rimeligt. Et problem er imidlertid, at økonomien kan få lov at spille en afgørende rolle for valget af tilbud. Mens et andet problem er, at viften af tilbud risikerer ikke at bygge på den enkelte borgers behov, men på lovgivningens variation af tilbud sammen med den enkelte kommunes serviceniveau.

For mig at se udgør denne konstruktion et brud på respekten for den enkeltes værdighed i kraft af tilsidesættelse af den konkrete og individuelle vurdering af borgerens behov. Borgerens egne ønsker og forslag kan tillægges mindre vægt ved valget af tilbud, borgeren bliver ikke inddraget, og borgeren tilbydes ej heller den dialog, som retssikkerhedsloven foreskriver som grundlag for afgørelsen. Borgeren mister indflydelse på eget liv.

Lovgivningen forringes
Så langt så slemt. Værre bliver det, fordi forslaget om tilbudsviften også indeholder et element af begrænset klageadgang for borgeren. Det vil sige, når borgeren har modtaget et tilbud som skitseret ovenfor, kan borgeren ikke få efterprøvet kommunens afgørelse heraf. Det hedder sig nemlig, at Ankestyrelsen ikke kan efterprøve kommunens skøn over hvilket tilbud, der findes bedst og billigst.

Det er ikke bare et brud på borgerens ret til at få efterprøvet en førsteinstansafgørelse. Det er også en forringelse af lovgivningen, som den er i dag. Borgeren kan i dag klage over valg af et tilbud og indholdet heri efter § 3 i serviceloven. Denne bestemmelse vil fremover miste sin reelle værdi.

I mine øjne fører en almindelig anerkendelse af borgernes rettigheder til, at alle afgørelser truffet af myndigheder skal kunne efterprøves. Der er for mig at se ikke saglige grunde til ikke at lade borgerne have en sådan ret til fuld prøvelse. Det skulle lige være hensynet til kommunens økonomiske ressourcer, som dog ikke kan være en saglig begrundelse i en velfærdsstat som den danske.

Jeg er sikker på, at en revision af serviceloven med vægtlægning på den respektfulde og værdighedsbaserede tilgang, retssikkerhedsloven er udtryk for, vil sikre de rette løsninger til gavn for borgeren og for samfundet som sådan.

Formålet må altid være at opnå den maksimale udnyttelse af den enkeltes evner uanset, om det er et job eller en uddannelse eller noget helt tredje. Lad formålet styre midlerne hertil og ikke omvendt.

Forrige artikel Dansk Erhverv: Aftale er et skridt tilbage for gennemskuelig velfærd Dansk Erhverv: Aftale er et skridt tilbage for gennemskuelig velfærd Næste artikel DF: Udsattes retssikkerhed skal styrkes DF: Udsattes retssikkerhed skal styrkes