Forfatter: Fleksjobreformen blev gennemført på misundelsesretorik

DEBAT: Den gamle fleksjobreform var i virkeligheden ganske jævn, og den nye er tilsvarende ringere end udmeldt. Når forligskredsen skal evaluere reformen, bør den genindføre ligebehandling og kompensation. Det skriver forfatter Lisbeth Riisager Henriksen.

Af Lisbeth Riisager Henriksen
Cand.mag. og forfatter

Da daværende beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) i 2012 gennemførte reformen af fleksjob for SRSF-regeringen med opbakning fra V, K og LA, skete det på en misundelsesretorik over for de gamle fleksjobbere.

Man fortalte, at fleksjobbere under den gamle ordning kunne få meget høje lønninger på op til 700.000 kroner årligt, og især akademiske fleksjobberes lønninger blev lagt for had.

Det blev ikke nævnt, at en så høj løn kun blev omkring 3 procent af de daværende fleksjobbere til del og altså var en undtagelse, der kun tilkom fleksjobbere med særligt ansvarsfulde arbejdsopgaver, særlig høj anciennitet og særlig høj uddannelse.

Sådan så den almindelige fleksjobbers løn slet ikke ud – den lå tværtimod i underkanten af det, som andre arbejdstagere på de pågældende fagområder fik.

Under forhandlingerne om reformen udtalte Mette Frederiksen sig om, hvad der ifølge hende var "en rimelig indtægt", når man har handicap og må arbejde på nedsat tid eller effektivitet. Avisen.dk refererede hende for eksempel 14. december 2012 for at have skrevet til Folketingets beskæftigelsesudvalg, at ansatte i fleksjob er "sikret en rimelig indtægt, da de som minimum er sikret en indtægt på cirka 200.000 kroner" årligt før skat.

Noget lignende sagde hun til beskæftigelsesordfører Finn Sørensen (EL) på et åbent samråd i Beskæftigelsesudvalget samme dato, hvor hun modvilligt bekræftede, at reformen ikke var udtryk for et solidarisk princip.


Og således blev solidaritet erstattet af det subjektive begreb ”rimelighed” som det nye grundprincip, der blev udgangspunkt for reformpolitikken på fleksjobområdet. Det sendte et kraftigt signal om, at fleksjobbere bør være taknemmelige for, at de overhovedet bliver kompenseret lidt, og at de tidligere har været forkælede.

Den gamle ordning var jævn
Mange medier fortalte ikke befolkningen meget andet om den gamle ordning end de undtagelsesvise høje lønninger. Mange medier berettede ligeledes ikke om uretfærdighederne i den nye ordning, som de så ud fra fleksjobbernes synsvinkel. Forvrængede fremstillinger af fakta og deraf frembragt misundelse over for fleksjobberne bar reformen igennem.



I virkeligheden var den gamle ordning ganske jævn, og den nye ordning er tilsvarende ringere end udmeldt af Beskæftigelsesministeriet.


Kompensation er udjævning af ulige udgangspunkt
Dansk handicappolitik har i en årrække været baseret på fire hovedprincipper: Ligebehandling, sektoransvarlighed, kompensation og solidaritet. Fleksjobordningen fra 1998 var oprindelig skabt ud fra en betragtning om ligebehandling.

Kompensation er ikke et privilegium eller positiv særbehandling, men alene et forsøg på at udjævne et ulige udgangspunkt og give ”lige muligheder”. Man besluttede i den oprindelige ordning at give mennesker med varigt nedsat arbejdsevne, som tidligere kun havde haft førtidspensionen som udvej, en kompensation, som tillod dem at fastholde eller opnå en tilknytning til arbejdsmarkedet.

Derfor skulle aflønningen ske efter gældende overenskomster. Den ordning har givet mange mennesker en chance for at udfolde sig arbejdsmæssigt med deres restarbejdsevne på lige vilkår med de ordinære arbejdstagere.

Løndumping er officiel beskæftigelsespolitik

Fleksjobreformen gjorde op med kompensationsprincippets målsætning om at kompensere tabt erhvervsevne ud fra en overenskomstmæssig aflønning og dermed også med ligebehandlingsprincippet. Den erstattede en lønmodtagermodel med en kombineret løn- og ydelsesmodel.

Fleksjobberen er nu blevet både ordinær lønmodtager og samtidig direkte modtager af offentlige ydelser – i al den tid, der er et arbejdsforhold. Det betyder, at det nye fleksjob kan ses som en udvidet ordinær deltidsansættelse med en klientgørelse i tillæg.

Nye fleksjobbere får ikke alene kun egentlig løn for deres arbejdstid. En helt selvstændig problemstilling er indførelsen af et nyt lønsystem baseret på produktivitetsaflønning.

Det går ud på, at jobcentret skal anføre, hvor mange timer og med hvilken intensitet/produktivitetsgrad, de vurderer, at den fleksjobvisiterede kan arbejde i jobbet.

Aflønningen opgøres i et regnestykke, hvor den reelle arbejdstid sammenholdes med den arbejdsintensitet/produktivitetsgrad, som arbejdsgiver og jobcenter bliver enige om at fastsætte – det vil sige, at fleksjobberen ikke får den overenskomstmæssige løn for hele sin arbejdstid, men kun for det skønnede antal effektive timer. Der er mange eksempler på, at fleksjobberes arbejdsintensitet fastsættes lavere end realiteten.

Løndumping er officiel beskæftigelsespolitik.

Produktivitetsaflønningen underminerer de faglige overenskomster for fleksjobberne, selvom disse formelt set ikke er skrevet ud af loven. Og det skal ses i lyset af, at fagforeningernes forhandlingsret blev skrevet helt ud af loven. Hvorfor skal fleksjobbere som næsten de eneste på arbejdsmarkedet måles på et så diffust og diskriminerende lønparameter?

Store økonomiske forringelser

Mens arbejdstiden aflønnes med produktivitetsløn, kompenseres borgeren den resterende tid med et direkte fleksløntilskud på 98 procent af højeste dagpengesats efter et bestemt aftrapningssystem i forhold til lønindtægten. Jo større handicappet og forringelsen af arbejdsevnen er, desto ringere bliver den samlede indtægt.

Reformen har betydet store økonomiske forringelser i forhold til løn, fleksløntilskud og pensionsopsparing for de nye fleksjobbere. Mange mister i tusindvis af kroner hver eneste måned sammenlignet med vilkårene under den gamle fleksjobordning, hvor der var tilnærmelsesvis økonomisk ligestilling med andre arbejdstagere inden for de forskellige fag. Og det gælder særligt fleksjobbere med et relativt højt antal arbejdstimer, høj uddannelse og lang arbejdserfaring.

I Danmark gælder ellers den regel, at man lønnes efter uddannelse, kvalifikationer, erfaringer og arbejdsansvar. Hvorfor skal fleksjobbere diskrimineres fra den praksis?

Tilskudsomlægningen betyder, at fleksjobbere under ny ordning skal i direkte konkurrence med de ordinært ansatte om jobbene og tilnærmelsesvist bliver en del af det ordinære deltidsarbejdsmarked. Det bliver derfor væsentligt vanskeligere at få fleksjob. Også andre lovændringer har vanskeliggjort dét at opnå, fastholde og skifte fleksjob.

Det nye fleksjob er altså et andet og pænere ord for noget, der godt og vel ligner et deltidsjob uden ligebehandling og kompensation i den udstrækning, man kunne forvente i henhold til de hævdvundne handicappolitiske principper og Handicapkonventionen.

Spinnet bedrager, når man fremstiller reformen som værende såre god. Naturligvis er det meningsfuldt at have et job, hvis man har arbejdsevne i behold. Men det ville være klart mere tilfredsstillende, hvis fleksjobbere blev aflønnet og behandlet som ligeværdige arbejdstagere frem for at blive degraderet til b-arbejdstagere med permanent klientstatus.

Når forligskredsen lige straks evaluerer reformen, bør den derfor sigte på at genindføre ligebehandling og kompensation. Der er ikke nogen acceptabel grund til at fortsætte den voldsomme devaluering af målgruppens arbejdskraft, som reformen har manifesteret. Jeg har stillet en række ændringsforslag, som kan hjælpe forligskredsen på rette vej.

Forrige artikel Socialpædagogerne: Vores job kan ikke udliciteres som snerydning og busdrift Socialpædagogerne: Vores job kan ikke udliciteres som snerydning og busdrift Næste artikel Forsker: Behov for mere social støtte og flere boliger til hjemløse Forsker: Behov for mere social støtte og flere boliger til hjemløse
  • Anmeld

    Thomas Mikkelsen · Førtidspensionist

    Ualmindelig god analyse af retorikken omkring reformen

    Desværre en helt korrekt analyse, må forligsparterne's røve klø, for evigt, og deres arme være for korte.

  • Anmeld

    Ebba Bak · Førtidspensionist

    Flot og gennemtænkt analyse af den nuværende flexjobordning

    Jeg havde flexjob under den gamle ordning, og det var helt fint. Men jeg skal da lige love for at den nye ordning er betydeligt forringet. Man er jo ikke dum, fordi man kun kan klare et flexjob ! Det er fuldstændig urimeligt at aflønne folk på den måde, og gøre mennesker, der i forvejen har det svært, til klienter med en dårlig økonomi !

  • Anmeld

    Helle Lynge Sørensen

    Et vigtigt fokuspunkt

    En flot analyse. Jeg vil dog gerne henlede opmærksomheden på et ikke så omtalt men ligeledes vigtigt punkt i den nye flexjob reform ... nemlig problemet ved ledighed som flexjobber. Hvorfor skal vi stilles ringere end andre lønmodtagere og nøjes med 89 % af dagpengene .. i bedste fald .... og specielt satsen ved de 60 plus et halvt år ... hvorefter man kommer på kontanthjælpssats . Almindelige ledige, der ikke betaler til efterløn og når efterlønsalderen, kan stadig modtage almindelig sats ved ledighed. Jeg synes, der er for mange negative forskelsbehandlinger i forbindelse med den nye flexjob reform.

  • Anmeld

    Christina Klint Pedersen · Butiksassistent

    Spot on!!!

    Det er så korrekt beskrevet! Tusind tak for det!
    Jeg har det nemlig lige præcis sådan, at jeg er B arbejdskraft i forhold til mine kollegaer...
    Jeg er i butik, og som bekendt er mindstelønnen i butik en af de laveste - men tilgengæld er der nogle gode tillæg om aftenen og i weekenden - ihvertfald ved Coop... Problemet består bare i at når mine kollegaer arbejder en hel weekend, så får de en god slat ekstra kroner udbetalt - men det gør jeg ikke, for når kommunen suppleret op, så er det kun i forhold til Sats lønnen, og har jeg så fået noget tillæg, så er min løn højere end "forventet" - som om jeg har haft flere timer - og dermed får jeg tilsvarende "færre" timer suppleret op, så jeg ender med meget mindre end mine kollegaer!!! Kommunens argument er at lønloft et er der for at jeg skal være lige med mine kollegaer, for en fleksjob er skal ikke kunne tjene mere end én på alm vilkår - det er jeg sådan enig i - men når der ikke bliver korrigeret for lørdag og søndags tillæg, så er jeg jo netop IKKE ligeværdig!!!! Synes det er så forrykt!!!

  • Anmeld

    Niels Boye · Fleksjobber

    Rigtigt godt og specielt også til Helle

    Godt at vi får fokus på historikken og specielt de kraftige forringelser der blev for dem over 60 - herunder ikke mindst at pensionsindbetalingen for fleksjobbere er faldet markant og gør at fleksjobbere fra at være en del af forsikringssystemet er røget over i det sociale system. Det er ikke rimeligt at behandle mennesker som har været på arbejdsmarkedet i mange år på den måde og er en ren spareøvelse. Hele tanken om et velfærdssystem hvor vi passer på hinanden og hvor sygdom ikke skal betyde at vi bliver fattige er blevet sønderskudt. Der er behov for en kraftig revision og tilbagerulning specielt af reglerne for dem over 60.

  • Anmeld

    Sanne Gregersen · Regnskabsansvarlig

    Sørgeligt

    Sørgeligt men sandt. Jeg varetager en fuld leder stilling, men pga. virksomhedens størrelse er stillingen en deltidsstilling, så hvorfor skal jeg så have 8-10.000 kr mindre end det der oplyst som værende den nedre kvartils løn - altså den gennemsnitlige laveste løn andre modtager for samme arbejde? Og hvorfor skal jeg være tvunget til, at indbetale over 5.000 kr mere end alle andre lønmodtagere til ATP - eftersom ATP er så forældet i reglerne om, hvem man kan begunstige ved dødsfald (KUN ægtefæller kan begunstiges på trods af vores samfund har så mange singler) havde været rimeligt jeg kunne indbetale mere til min firma pension, hvor jeg kan begunstige mine børn. Til sidst finder jeg det også urimeligt, at jeg hvert år når ferietillægget udbetales bliver modregnet i min ydelse. Dette tillæg er jo en kompensation fordi jeg ikke modtager feriepenge, men har løn under ferie det er jo et lovkrav, at virksomheden betaler min. 1% i ferietillæg, så hvorfor skal jeg så straffes yderligere?

  • Anmeld

    Nanne Sander · Ledig

    Jeg kan kun være enig - desværre

    Lisbeth Riisager Henriksen skriver nogle fantastiske artikler. Stor tak til hende for at sætte fokus på de store og helt urimelige forringelser for fleksjobbere efter reformen, det fokus har jeg savnet!! Jeg er nu fattigere, mere marginaliseret og længere fra arbejdsmarkedet end jeg nogensinde har været, siden jeg blev godkendt til fleksjob i 20013.

  • Anmeld

    Peter Hansen · Menneske

    Tvangsbevilling af fleksjob ned til sekunder om ugen

    720 sekunder om ugen er det laveste fleksjob, som jeg er bekendt med.

    Hvad mon den raske del af arbejdsstyrken tror og mener om fleksjob?

    Jeg ved det ikke, blot at de skulle sætte sig ind i den virkelighed, som de selv kan havne i. Hurtigere end vi kan tælle til 22 uger, hvor man kan havne på kontanthjælp.

    Hvor overvågning og tvang i den sociale sagsbehandling kan begynde.

    https://www.k10.dk/showthread.php?t=30224

    Raske familier opfordres til at læse med her:

    http://www.k10.dk/showthread.php?s=8570ee2068933f88eb6a892087bd38c8&t=36478

    Med venlig hilsen

  • Anmeld

    Michael Bodi Lumby · Omsorgsorgs medhjælper, faglærer

    Der mangler i den grad at gøre op med gensidigt forsørgerpligt og modregning

    Koster ikke meget de skal blot være ærlige og tage alle effekter med....se her..
    Ved ikke modregning af ftp. Og gensidigt forsørgerpligt
    De dynamiske effekter er som minimum følgende.
    1. I gennemsnit skat retur 50 % af det nu ekstra udbetalte idet det er skat af de sidst tjente kr.
    2. Moms 25 % retur på alle nu mulige køb af ydelser / varer m.m. f.eks. medicin, bedre mad og lign.
    3. Afgifter ekstra i statskasse ved køb af ekstra brændstof, biler og øvrige med afgifter ud over moms
    4. Ægtefælde/samboer der nu arbejder ekstra fordi det nu kan betale sig og ikke modregnes bidrager dels med ekstra skatteindtægter og løser en del af manglen på arbejdskraft.
    5. Højere sundhed idet det ekstra rådigheds beløb i familierne gavne især råd til tandpleje og for nogle køb af den nødvendige medicin
    6. Familier med børn får generelt mulighed for at. Udvikle bedre nye borgere til samfundet der bliver en gevinst og ikke modsat.
    7. Modvirker flere og flere enlige forsørgere, hvor hver enkelt der kan blive i forholdet fordi det så igen bedst kan betale sig at leve samnen både af kærlighed og økonomi.
    Samfundet sparer boligtilskud og varmetilskud til enlige forsørge.
    8. Endvidere vil det ekstra råderum skaffe flere ordinære job indenfor service ydelser som det nu igen er muligt at tilvælge, en del ekstra skatte indtægter fra flere løn og virksomheds skatte indbetalinger
    9.Vurdering er der ialt er så mange dynamiske effekter minimum i samne størelses orden som ved skattelettelser og formodentligt flere.
    Og det til gavn for de laveste indtægter op til over middelklassen.
    Hvad venter de politiske partier inden på Kristiansborg på...
    Del og skriv nu under stop gensidigt forsørgerpligt.
    https://www.borgerforslag.dk/se-og-stoet-forslag/?Id=FT-01326

  • Anmeld

    H falch · Faglært - men får løn som ufaglært

    Det er korrekt at vi snydes for mange penge

    Hej mister 18.000kr om året i pension .
    + modregnes 2500kr hver måned - da jeg kommer over max beløb.
    Den gamle flexjobordning var bedre . Man må ikke tjene penge i den nye ordning.
    Flexjobber kan ikke forhandle løn