Forfatter: Alt for mange borgere dør kort efter at have fået førtidspension

DEBAT: Der er høj dødelighed blandt borgere, som får tilkendt en førtidspension. Det er usselt, at Folketinget vil lade de allermest syge underlægge en brutal lovgivning, mener Lisbeth Riisager Henriksen.

Af Lisbeth Riisager Henriksen
Cand.mag. og forfatter

Det er efterhånden en del af hverdagen, når man som jeg følger med i reformramte danskeres liv og kampe med kommunerne om at få tilkendt ydelser fra social- og beskæftigelsessystemet, at nogen af dem afgår ved døden undervejs i eller efter processen.

Der er mennesker, som dør, mens de er syge og stadig er parkeret af kommunerne på kontanthjælp, på sygedagpenge, i jobafklaringsforløb og i ressourceforløb, og der er dem, der dør, mens de er i fleksjob, på ledighedsydelse eller netop er blevet tilkendt førtidspension.

Det gør stærkt indtryk, når man som jeg har fulgt mennesker på sidelinjen og hører, at de trods alvorlig sygdom og fyldig lægedokumentation på manglende funktionsevne ikke nåede at få tilkendt førtidspension eller kun akkurat nåede det, før de døde. Nogen efter at have tilbragt en længere årrække i systemets vold.

Historier er forfærdende
Jeg husker for eksempel med forfærdelse sagen om den dengang 59-årige Dorte Pedersen.

Hun sad i kørestol, boede i beskyttet bolig, var dement og fik hjemmehjælp fire gange dagligt. Alligevel ville Svendborg Kommune ikke tilkende hende førtidspension.

Hun skulle i stedet i et jobafklaringsforløb, mente kommunen, der dog i maj 2015 alligevel til sidst valgte at tilkende hende førtidspension fra 1. juni 2015. Men hun døde i slutningen af maj 2015 og nåede derfor aldrig at få den første udbetaling.

Der er mange andre eksempler, der er mindst lige så forfærdende. Den anden dag læste jeg om en kun 47-årig kvinde, Charlotte Holm, der havde kæmpet for at få kommunens hjælp i mange år og nu var i ressourceforløb.

Hun havde også fået aggressiv brystcancer, men hun måtte alligevel ikke få tilkendt førtidspension. Hun døde her i september måned – du kan læse hendes historie i Dorte Hummelshøj Jakobsens bogantologi 'Stemmer fra dybet' fra 2018.

Det er sager som disse, der fik beskæftigelsesordfører Torsten Gejl (ALT) til på min opfordring 24. juli via Folketingets Beskæftigelsesudvalg at stille beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard Thomsen (S) ni spørgsmål om antallet af personer på forskellige ydelser, der er afgået ved døden.

Vi har spurgt om, hvor mange der er afgået ved døden efter nye og tidligere ordninger om førtidspension, fleksjob, kontanthjælp og sygedagpenge.

Før Torsten Gejl stillede også daværende beskæftigelsesordfører Finn Sørensen (EL) på min opfordring spørgsmålene til den tidligere beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V), men han nåede ikke at svare på dem, inden folketingsvalget blev udskrevet.

Dødeligheden blandt borgere i ressourceforløb
Nu har Peter Hummelgaard Thomsen (S) svaret på spørgsmålene. Oplysningerne er hentet fra den såkaldte Dream-database, som meget få har adgang til.

Jeg mener, at svarene medvirker til endnu en vigtig vinkel på evalueringen af de forskellige reformer.

I svarene, som er fra 23. august i år, får vi blandt andet følgende at vide:

I perioden fra den 1. januar 2013 til den 30. april 2019 har 39.680 borgere været i et ressourceforløb. Blandt disse er 330 borgere afgået ved døden senest fem uger efter afslutningen af ressourceforløbet. Det svarer til, at dødeligheden blandt borgere i ressourceforløb i den omtalte periode var 0,8 procent.

I perioden fra den 1. januar 2013 til den 30. november 2018 har 51.030 borgere fået tilkendt en førtidspension. Af disse borgere er 1.950 borgere afgået ved døden i løbet af de første seks måneder efter tilkendelsen af pensionen. Det svarer til, at dødeligheden blandt nytilkendte førtidspensionister i den omtalte periode var 3,8 procent.

I perioden fra den 1. januar 2013 til den 30. april 2019 har 117.570 borgere været i fleksjob eller på ledighedsydelse. Blandt disse er 1.870 borgere afgået ved døden senest fem uger efter afslutningen af forløbet. Det svarer til, at dødeligheden blandt borgere berørt af fleksjob eller ledighedsydelse i den omtalte periode var 1,6 procent. Blandt de 1.870 borgere, som senest fem uger efter afslutningen af et forløb er afgået ved døden, var 1.380 i fleksjob. Heraf var 570 borgere ansat i fleksjob efter den nye ordning.

Sygdom og selvmord mellem tallene
Det er hårdt læsestof. Især finder jeg det alarmerende, at 1.950 borgere efter reformen af førtidspension og fleksjob fra 1. januar 2013 og i perioden frem til 30. november 2018 er afgået ved døden i løbet af de første seks måneder efter tilkendt førtidspension, svarende til en dødelighed på 3,8 procent.

Det er mange personer og en høj dødelighed.

Det tilsvarende tal vedrørende dødeligheden blandt tilkendte førtidspensionister under den tidligere førtidspensionsordning fra 1. januar 2003 til 31. december 2012 var 2,4 procent. 

Til sammenligning var den generelle dødelighed i 2018 for danskere mellem 18 og 64 år ifølge Danmarks Statistik 0,23 procent.

Vi ved ikke noget om dødsårsagerne, og man kan ikke konkludere på tallene, at de forskellige mennesker er døde som følge af, at de er blevet holdt på disse ydelser.

Der kan være mange forskellige dødsårsager – nogle er døde af sygdom, og der vil også være selvmord imellem.

Men man kan i al fald udlede, at der har været tale om meget syge mennesker, og at der tilsyneladende er flere meget syge mennesker på den nye førtidspensionsordning end på den tidligere.

Det skyldes, at der nu er krav om, at hovedparten af dem, der modtager førtidspension, forinden skal igennem et eller flere ressourceforløb for at få afklaret arbejdsevnen, og at andre skal visiteres til minifleksjob på ned til ganske få timer ugentligt frem for at få en førtidspension.

Vigtigt at få konsekvenserne frem
I et svar fra beskæftigelsesministeren fra 23. august til Folketingets Beskæftigelsesudvalg fremgik det, at personer, som i 2018 afsluttede ressourceforløb, i gennemsnit havde været i forløbet i 2,6 år, og at varigheden for dem, der afsluttede et forløb i januar til maj 2019, kan opgøres til cirka 2,8 år.

Nogle var endvidere i flere forløb, og det har trukket tiden ud for dem.

Fra undersøgelser af, hvordan det er gået personer i ressourceforløb, ved vi, at flertallet efter afsluttede ressourceforløb vil ende med at få tilkendt førtidspension. Blot altså flere år senere, end det var tilfældet under den tidligere førtidspensionsordning.

Når vi taler om konsekvenserne af reformen af førtidspension, er det derfor vigtigt at få frem, at rigtig mange mennesker faktisk venter for længe i systemet på den pension, som de åbenlyst har været berettiget til.

Folk, der er så syge, at de dør af det, skal ikke tilbringe deres sidste år og måneder i systemets vold og i arbejdsprøvninger, ressourceforløb og så videre, hvis det overhovedet er muligt at undgå.

Det er uværdigt, og det kommer oven i den psykiske tortur, som jeg har kritiseret reformen for at resultere i, når meget syge mennesker skal parkeres i årevis i ressourceforløb eller i kontanthjælpssystemet, selv om de har alle lægelige attester på, at de er meget syge og behøver fred fra systemet.

I øvrigt en kritik, som er i overensstemmelse med, hvad professor i socialret Kirsten Ketscher adskillige gange har advaret om: at en praksis med at pine og plage sygdomsramte borgere i årevis i ressourceforløb er på kollisionskurs med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3 om forbud mod nedværdigende og ydmygende behandling (se for eksempel, hvad hun skrev i Altinget i 2016).

Regeringen skal gribe ind
Nu er forholdene for de syge efter reformen af førtidspension og fleksjob altså så alvorlige, at beskæftigelsesministeren og regeringen må gribe ind.

Det er usselt, at Folketinget i så rig en stat som den danske vil lade de allermest syge underlægge en brutal lovgivning, der langt hen ad vejen slet ikke anerkender, hvor alvorlig sygdom borgerne er ramt og begrænset af, og at denne sygdom nedsætter borgernes muligheder for at forsørge sig på arbejdsmarkedet.

Der må da være en bundgrænse for, hvor dårligt selv folketingspolitikere i forligskredsen mener, at syge borgere skal udsættes for at få det på grund af lovgivningens elastiske formuleringer om krav om ressourceforløb og forvaltningers rigide fortolkninger, der mest tager hensyn til kommunekassernes økonomi.

Få nu ressourceforløbet ud af lovgivningen, og giv syge mennesker deres tid og liv tilbage. Det appellerer jeg til beskæftigelsesministeren, regeringen og forligskredsen bag reformen om.

Forrige artikel DH: DI's plan for grøn omstilling gør ikke pludselig folk med handicap jobparate DH: DI's plan for grøn omstilling gør ikke pludselig folk med handicap jobparate Næste artikel LOS: Nye socialpædagoger bliver ikke klædt på til at møde kompleks praksis LOS: Nye socialpædagoger bliver ikke klædt på til at møde kompleks praksis
  • Anmeld

    Peter Hansen · Menneske

    6 år i Helvedets forgår

    Dokumentation for denne artikels budskab mangler desværre ikke.

    Hvor længe kan Folketingets 179 politikere fortsætte med at negligere forholdende for syge og handicappede medborgere?

    Med venlig hilsen

  • Anmeld

    Kenneth Pedersen · Dansk torturoffer

    Statskoordineret tortur

    Af hensyn til at tilpasse Danmark til EUs finanspagt som Danmark tiltrådte under Thorning Schmidt regeringen

    En del af pagten tilsiger Nationalstaterne at formindske antallet af overførselsindkomster af hensyn til at smidiggøre arbejdets fri bevægelighed og ensretning henimod Europas forenede stater, således at den økonomiske konkurrencekraft skærpes i forhold til store økonomier man i fremtiden mener at skulle konkurrere markedsandele imod, så som Kina og USA

    Denne neoliberale og økonomiske tænkning har dog en række fatale omkostninger for syge og handicappede som oplever at være netop en byrde for disse økonomiske målsætninger

    På trods af deres absolutte uskyld i deres livssituation, har disse syge og handicappede mennesker en forventning om at de hjælpes via deres og andres solidariske skatteindbetalinger

    En forventning som diverse reformer har vist sig at sætte en stopper for

    Den førte politik udvirkes på en sådan måde i jobcentre og kommuner, at alvorligt syge mennesker systematisk helbredsforværres, i et "uendeligt" forsøg på at afdække arbejdsevne trods dokumenteret funktionsnedsættelse og speciallægeerklæringer

    Det opleves som om at syge og handicappede jages af hensyn til at opfylde økonomiske målsætninger om overholdelse af budgetloven som en del af styringssystemer henimod overholdelse af EUs finanspagt

    I processen oplever den syge og handicappede at eksisterende dansk lovgivning og konventioner sættes helt ud af spil, uden at borgeren oplever nogen egentlig form for retssikkerhed

    Den økonomiske måltalsstyring har altså tilsyneladende forrang fremfor syge og handicappedes retssikkerhed

    Det er ikke alene et brud på dansk lovgivning men også konventioner Danmark har tilsluttet sig

    Som feks Handicapkonventionen som Danmark har implementeret som lovgivning

    At afgive så meget stykvis suverænitet som Danmaek har gjort for at opnå den økonomisk ønskede tilpasning til EUs finanspagt er formodentlig et brud på grundloven

    Som tilsiger at det danske folk bør høres ved en folkeafstemning inden en hvis mængde suverænitetsafgivelse

    Men som de neoliberale politikere i Danmark har proklameret

    Man vil udfordre grænserne for grundloven og konventionerne

    Min ikke tidspunktet er kommet nu

    Hvor det grundigt må undersøges om disse grænser er overskredet

    Måske endda for længst og måske bevidst

    Måske det er på tide at undersøge om den førte økonomiske politik implikerer en forbrydelse mod disse syge og handicappedes rettigheder

    En forbrydelse imod menneskeheden?

    Fordi det nu viser sig at mennesker dør under torturlignende og umenneskelig adfærd

    Udøvet af sagsbehandlere på jobcentre overfor magtesløse syge mennesker uden retssikkerhed

    Af hensyn til kassetænkning og tilpasning til EUs finanspagt?