Klinikleder: Projektmidler svækker ludomanibehandlingen

Af Thomas Marcussen
Klinikleder og autoriseret psykolog, Forskningsklinikken for Ludomani, Aarhus Universitetshospital

Pengespil er glæde, spænding og overraskelser for de fleste. Men for nogle bliver spil en strategi for at undgå negative følelser og problemer. De mister derfor oftest kontrollen over, hvor mange penge og hvor meget tid der bliver brugt på spillet.

Tab bliver anledning til at forsøge at genvinde det tabte, og både gevinster og jagten på gevinster giver en belønning, et kortvarigt velbehag udløst af transmitterstoffet dopamin.

Dette velbehag er for nogen afhængighedsskabende, hvilket betyder, at enkelte spillere ender med en lang række af kortvarige beruselser, som samlet set giver et langsigtet tab både på pengepungen og psyken. De bliver spilleafhængige eller kommer til at lide af ludomani, som vi også kalder det.

Men selvom ludomani er en lidelse, som har store konsekvenser for både den enkelte, familien og for samfundet, har vi i dag ikke garanteret et tilstrækkeligt behandlingstilbud med en ensartet kvalitet i hele landet.

Konsekvenserne kan være katastrofale
Behandlingstilbuddene er primært forankret i private institutioner med forskellig behandlingsfilosofi og forskellig vægtning af faglighed hos de ansatte behandlere.

Den nuværende model, som er baseret på projektmidler, står i vejen.

Thomas Marcussen
Klinikleder og autoriseret psykolog, Forskningsklinikken for Ludomani, Aarhus Universitetshospital

For eksempel institutioner, som har rødder i socialt arbejde eller i misbrugsbehandling, der ligesom ludomanibehandling falder uden for det etablerede sundhedsvæsen.

Som konsekvens er borgere med ludomani ikke garanteret diagnostisk udredning, en behandlingsplan, der tager højde for andre lidelser end ludomanien, og en behandler med en relevant sundhedsfaglig uddannelse.

Følgerne er, at alt for mange af de mest sårbare patienter bliver tildelt ludomanibehandling i blinde. Risikoen for, at de får endnu et nederlag, er høj, og eventuelle dybereliggende psykiatriske problemer forbliver ubehandlede. Konsekvensen for den enkelte kan være katastrofal.

Og den faglighed, forskning og det samarbejde, der er behov for, lider samtidig under en finansiering, der er kortsigtet, og sender behandlingsinstitutioner i direkte konkurrence med hinanden.

Finansieringsmodellen svækker fagligheden
De statsstøttede ludomanibehandlingstilbud finansieres af såkaldte projektmidler, der udloddes af Sundheds- og Ældreministeriet.

Disse midler kan i grove træk søges af hvem som helst ud fra nogle få kriterier. Dette er desværre en finansieringsmodel, der svækker fagligheden og gør de svageste patienter til gidsler.

Der er tale om korte bevillingsperioder, der ødelægger mulighederne for langsigtet planlægning hos institutionerne og skaber manglende kontinuitet for patienterne. Projektmidlerne dækker heller ikke sygdom hos de ansatte, hvilket er en urimelig usikkerhed at skulle leve med for både medarbejderne og institutionerne.

Institutionerne kæmper om de samme penge og om patienterne, for pengene følger patienterne. Dette er ressourcekrævende og kan formentlig forklare, hvorfor vidensdelingen er ikkeeksisterende.

Indgreb mod spillereklamer er symbolpolitik
Et indgreb mod reklamer i TV fylder meget i medierne og i udmeldinger fra nogle politikere om spilleområdet.

Et indgreb mod spillereklamer kan være et skridt i den rigtige retning, for reklamerne ses i stigende grad som udtryk for et kynisk misforhold mellem vindere og tabere på dette felt, og fordi netop personer med ludomani har en lav impulskontrol, som gør dem særligt påvirkelige af reklamerne.

Men et indgreb mod reklamer er først og fremmest et signal, og hvis dette signal skaber en illusion om, at problemet er i færd med at blive løst, vil borgere med ludomani faktisk blive dårligere stillet.

Det, der først og fremmest er brug for, hvis man vil stille disse borgere bedre, er at fokusere på, hvordan ludomanibehandlingen i Danmark er uhensigtsmæssigt organiseret og finansieret.

Ludomanibehandling er en specialistopgave
Ludomanibehandling er et komplekst fagområde, fordi ludomani ofte forekommer sammen med andre svære psykiatriske lidelser og store sociale problemer.

Særligt sårbare patienter, der udgør en betragtelig del af målgruppen, inkluderer eksempelvis patienter med hjerneskader, ADHD, udviklingsforstyrrelser, angst, depression, PTSD, skizofreni, svære personlighedsforstyrrelser og afhængighed af stoffer og alkohol.

Dopaminudløsningen fra pengespil er forførende, fordi den dulmer svære symptomer som angst, depression, uro, tankemylder og smerte. Gambling bliver en strategi til at komme igennem hverdagen. Ludomanien bliver her en reaktion på dybereliggende problemer.

Både udredning og behandling af borgere med ludomani kræver derfor ofte et tværfagligt samarbejde mellem psykologer, speciallæger i psykiatri, den praktiserende læge og kommunen, hvor det vurderes, hvordan ludomanien hænger sammen med for eksempel ADHD-lidelsen og eventuelt stofmisbrug, som jævnligt også følger med ADHD.