Klinikleder: Projektmidler svækker ludomanibehandlingen

DEBAT: Ludomanibehandlingen skal forankres på universitetshospitalerne for at forbedre spilafhængiges vilkår, skriver Thomas Marcussen fra Forskningsklinikken for Ludomani.

Af Thomas Marcussen
Klinikleder og autoriseret psykolog, Forskningsklinikken for Ludomani, Aarhus Universitetshospital

Pengespil er glæde, spænding og overraskelser for de fleste. Men for nogle bliver spil en strategi for at undgå negative følelser og problemer. De mister derfor oftest kontrollen over, hvor mange penge og hvor meget tid der bliver brugt på spillet.

Tab bliver anledning til at forsøge at genvinde det tabte, og både gevinster og jagten på gevinster giver en belønning, et kortvarigt velbehag udløst af transmitterstoffet dopamin.

Dette velbehag er for nogen afhængighedsskabende, hvilket betyder, at enkelte spillere ender med en lang række af kortvarige beruselser, som samlet set giver et langsigtet tab både på pengepungen og psyken. De bliver spilleafhængige eller kommer til at lide af ludomani, som vi også kalder det.

Men selvom ludomani er en lidelse, som har store konsekvenser for både den enkelte, familien og for samfundet, har vi i dag ikke garanteret et tilstrækkeligt behandlingstilbud med en ensartet kvalitet i hele landet.

Konsekvenserne kan være katastrofale
Behandlingstilbuddene er primært forankret i private institutioner med forskellig behandlingsfilosofi og forskellig vægtning af faglighed hos de ansatte behandlere.

For eksempel institutioner, som har rødder i socialt arbejde eller i misbrugsbehandling, der ligesom ludomanibehandling falder uden for det etablerede sundhedsvæsen.

Som konsekvens er borgere med ludomani ikke garanteret diagnostisk udredning, en behandlingsplan, der tager højde for andre lidelser end ludomanien, og en behandler med en relevant sundhedsfaglig uddannelse.

Følgerne er, at alt for mange af de mest sårbare patienter bliver tildelt ludomanibehandling i blinde. Risikoen for, at de får endnu et nederlag, er høj, og eventuelle dybereliggende psykiatriske problemer forbliver ubehandlede. Konsekvensen for den enkelte kan være katastrofal.

Og den faglighed, forskning og det samarbejde, der er behov for, lider samtidig under en finansiering, der er kortsigtet, og sender behandlingsinstitutioner i direkte konkurrence med hinanden.

Finansieringsmodellen svækker fagligheden
De statsstøttede ludomanibehandlingstilbud finansieres af såkaldte projektmidler, der udloddes af Sundheds- og Ældreministeriet.

Disse midler kan i grove træk søges af hvem som helst ud fra nogle få kriterier. Dette er desværre en finansieringsmodel, der svækker fagligheden og gør de svageste patienter til gidsler.

Der er tale om korte bevillingsperioder, der ødelægger mulighederne for langsigtet planlægning hos institutionerne og skaber manglende kontinuitet for patienterne. Projektmidlerne dækker heller ikke sygdom hos de ansatte, hvilket er en urimelig usikkerhed at skulle leve med for både medarbejderne og institutionerne.

Institutionerne kæmper om de samme penge og om patienterne, for pengene følger patienterne. Dette er ressourcekrævende og kan formentlig forklare, hvorfor vidensdelingen er ikkeeksisterende.

Indgreb mod spillereklamer er symbolpolitik
Et indgreb mod reklamer i TV fylder meget i medierne og i udmeldinger fra nogle politikere om spilleområdet.

Et indgreb mod spillereklamer kan være et skridt i den rigtige retning, for reklamerne ses i stigende grad som udtryk for et kynisk misforhold mellem vindere og tabere på dette felt, og fordi netop personer med ludomani har en lav impulskontrol, som gør dem særligt påvirkelige af reklamerne.

Men et indgreb mod reklamer er først og fremmest et signal, og hvis dette signal skaber en illusion om, at problemet er i færd med at blive løst, vil borgere med ludomani faktisk blive dårligere stillet.

Det, der først og fremmest er brug for, hvis man vil stille disse borgere bedre, er at fokusere på, hvordan ludomanibehandlingen i Danmark er uhensigtsmæssigt organiseret og finansieret.

Ludomanibehandling er en specialistopgave
Ludomanibehandling er et komplekst fagområde, fordi ludomani ofte forekommer sammen med andre svære psykiatriske lidelser og store sociale problemer.

Særligt sårbare patienter, der udgør en betragtelig del af målgruppen, inkluderer eksempelvis patienter med hjerneskader, ADHD, udviklingsforstyrrelser, angst, depression, PTSD, skizofreni, svære personlighedsforstyrrelser og afhængighed af stoffer og alkohol.

Dopaminudløsningen fra pengespil er forførende, fordi den dulmer svære symptomer som angst, depression, uro, tankemylder og smerte. Gambling bliver en strategi til at komme igennem hverdagen. Ludomanien bliver her en reaktion på dybereliggende problemer.

Både udredning og behandling af borgere med ludomani kræver derfor ofte et tværfagligt samarbejde mellem psykologer, speciallæger i psykiatri, den praktiserende læge og kommunen, hvor det vurderes, hvordan ludomanien hænger sammen med for eksempel ADHD-lidelsen og eventuelt stofmisbrug, som jævnligt også følger med ADHD.

Faglighed og forskning udvandes
De seneste år har Sundheds- og Ældreministeriet vægtet geografisk spredning af behandlingen.

Det har betydet, at der er kommet flere institutioner til, og flere af de eksisterende institutioner er blevet delt op i mindre enheder på helt ned til én ansat, uden at der er tilført flere midler.

Konsekvensen er, at institutionerne bliver svagere, og at fagligheden bliver udvandet. Behandling af ludomani bør varetages af et stærkt fagligt team, hvor behandlingsledelsen, sparringsmulighederne og det kollegiale fællesskab er tæt på.

Projektmidlerne finansierer også ludomaniforskningen i Danmark. Her er i alt afsat to millioner til at dække perioden fra 2017 til 2021. Det er 400.000 om året. Til sammenligning genererer spilleindustrien en bruttospilindtægt på knap ti milliarder i Danmark. Vi vil aldrig blive stærke mod- og medspillere til industrien med en sådan prioritering.

Som aktør på ludomanibehandlingsområdet hilser jeg regulering og indgreb over for spilreklamer velkommen. Men sådanne indgreb bør alene være et indledende skridt mod en vigtigere indsats: Nemlig at se på, hvordan området er organiseret og finansieret.

Færre, større og stærkere klinikker
Kort sagt bør ludomaniområdet omorganiseres, så der i fremtiden er færre og større klinikker, som primært er forankret på landets universitetshospitaler, og det er vigtigt, at der følger længerevarende bevillinger med.

Dette vil både sikre den psykiatriske faglighed, en ordentlig dokumentation af behandlingsaktiviteten og en øget forskningsaktivitet, som området har så stort behov for.

Den geografiske udbredning bør stadig være en prioritet, men det kan gøres smartere for eksempel via teknologi og udkørende teams, så behandlingen altid udgår fra solide institutioner med et stærkt fagligt miljø.

Med den foreslåede omorganisering og en øget forskningsaktivitet vil det i løbet af få år være muligt at modne ludomanibehandlingen i Danmark ved at lave "nationale kliniske retningslinjer". Et kvalitetsstempel, som andre etablerede behandlingsområder i psykiatrien nyder godt af.

Det er der stærkt brug for, men den nuværende model, som er baseret på projektmidler, står i vejen.

Forrige artikel Borgmester: Giv det sociale frikort et skub i ryggen Borgmester: Giv det sociale frikort et skub i ryggen Næste artikel Habitus: Kritikken af private velfærds­aktører udstiller mangel på indsigt Habitus: Kritikken af private velfærds­aktører udstiller mangel på indsigt
Her er de vigtigste dagsordener på socialområdet i efteråret

Her er de vigtigste dagsordener på socialområdet i efteråret

OVERBLIK: 10-års plan for psykiatrien, forbud mod profit på velfærd, barnets lov og fordeling af satspuljereserven. Det er bare nogle af de politiske drøftelser, der venter forude. Få overblikket over et hæsblæsende politisk efterår her.