Forskere: Nye kriterier nuancerer ghettodebat
Kasper Frandsen
NyhedsredaktørRegeringen med boligminister Carsten Hansen i spidsen går rigtigt i byen, når den vil udvide kriterierne for, hvornår et område er en ghetto eller ej.Begrebet har været for snævert. Især børn og unge risikerer at ryge udenfor, hvis de kommer fra en familie med meget få ressourcer. Derfor er et øget fokus på indkomst og uddannelse rigtigt.
Birgitte Mazanti
Centerleder ved Center for Boligsocial Udvikling
Det mener flere eksperter, som Altinget.dk har talt med.
I dag bliver byområder defineret som en ghetto - eller udsat boligområde, som regeringen helst vil kalde det - ud fra arbejdsløshed, kriminalitet og antallet af indvandrere.
Men boligminister Carsten Hansen mener, at det giver et mere retvisende billede af områdets udfordringer ved også at inddrage uddannelse og indkomst - læs interview med Carsten Hansen her.
Regeringens udspil "Udsatte boligområder - de næste skridt"
- Regeringen vil udvide kriterierne fra tre til fem for, hvornår en ghetto eller et udsat boligområde skal placeres på den såkaldte ghettoliste, som den tidligere borgerlige regering indførte sammen med Dansk Folkeparti og de Radikale.
- Man fastholder følgende kriterier: 1) at andelen af 18-64-årige uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse overstiger 40 pct., 2) Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 pct. og 3) antal af dømte for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer på mindst 18 år overstiger 2,7 pct.
- De skal suppleres med følgende kriterier: 4) Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der er uden erhvervsuddannelse (inkl. videregående uddannelse), overstiger 60 pct. af samtlige beboere i samme aldersgruppe samt 5) at den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige på 15 år eller derover i området er mindre end 60 pct. af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen.- Hvis tre ud af fem kriterier er opfyldt, bliver boligområdet udpeget som ghetto.
- Udspillet lægger samtidig op til, at boligorganisationerne med følgende tiltag får bedre mulighed for at skride ind over for lejere, som skaber utryghed i området: Politiet skal kunne videregive oplysninger til boligorganisationerne om strafferetslige afgørelser, som vedrører forhold begået i en af boligorganisationernes afdelinger og af beboere.
- Boligorganisationer i et område skal kunne udveksle oplysninger om husordensovertrædelser.
- Boligorganisationer i et samlet boligområde skal kunne afvise at udleje boliger til personer, som på grund af husordensovertrædelser har fået ophævet eller opsagt lejemål i området.
- Derudover vil regeringen blandt andet gennemføre servicetjek af udlejningsreglerne.
- Der skal være en mere synlig og aktiv rådgivnings-og vejledningsindsats fra Center for Boligsocial Udvikling og fra Landsbyggefonden.
- Samtidig skal det undersøges, hvordan Landsbyggefondens boligsociale midler kan bruges bedre. Der skal være bedre mulighed for at få mere erhverv og liv ind i områderne. Desuden skal puljer på 30 mio. kroner i 2013/2014 samt 24 mio. kroner fra styrkede partnerskabsaftaler med kommunerne blandt andet bruges til at øge trygheden og etablere flere praktikpladser for unge i ghettoerne.
Social
