Debat

Frivilligrådet: Fjern regler for, hvad ledige må lave i deres fritid

DEBAT: Et virvar af regler bestemmer, hvor og hvor længe dagpenge- og efterlønsmodtagere må være frivillige i deres fritid uden at miste deres ydelser. Beskæftigelsesministeren bør luge gevaldigt ud i regelkaosset, skriver Vibe Klarup, formand for Frivilligrådet.

Ida Routhe
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Vibe Klarup
Formand, Frivilligrådet

Bør mennesker på dagpenge og efterløn selv kunne bestemme, hvad de vil lave i deres fritid? Svaret virker måske indlysende. Selvfølgelig skal de det. Ikke desto mindre er det ikke tilfældet i dag, hvor et virvar af regler bestemmer, hvor og hvor længe dagpenge- og efterlønsmodtagere må være frivillige i deres fritid uden at miste deres ydelser.

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen vil nu lave et serviceeftersyn af dagpenge- og efterlønsmodtageres muligheder for at udføre frivilligt arbejde. Initiativet kommer efter en længe ventet evaluering af en forsøgsordning, hvor dagpenge- og efterlønsmodtagere har haft mulighed for at arbejde frivilligt i op til 15 timer om ugen mod fire timer hidtil. Forsøget stopper 20. marts og bliver ikke forlænget. Til gengæld har ministeren bebudet, at reglerne på området skal lempes og afbureaukratiseres.

Frivilligrådet hilser serviceeftersynet yderst velkomment. Vi mener, der er brug for helt at fjerne de komplicerede regler, som længe har givet anledning til forvirring og frustration. Både for dagpenge- og efterlønsmodtagere og for de organisationer, der går glip af frivillige kræfter. Også hos A-kasserne, som håndhæver reglen, lader der til at være problemer med at finde ud af, hvad deres medlemmer må og ikke må. Center for Frivilligt Socialt Arbejde, som rådgiver foreninger og frivillige på det frivillige sociale område, kan for eksempel fortælle om, at reglerne fortolkes meget forskelligt i landets A-kasser og nogle steder direkte forkert. Dertil kommer, at centrale begreber fortolkes vidt forskelligt i forskellige lovgivninger. Forvirringen er total.

Et serviceeftersyn på området bør føre til et opgør med regelkaos, så man ikke mister muligheden for at bidrage til de frivillige fællesskaber, samtidig med man mister sit job.

Vibe Klarup
Formand for Frivilligrådet

Regelkaos
Lad mig tegne et billede af, hvilket regelkaos der er tale om. Hvis du er på efterløn eller dagpenge og ønsker at være frivillig, skal du sætte dig ind i følgende: Ikke alene er der regler for, hvor mange timer du må engagere dig, der er også regler for, hvad du må lave, og hvor du må engagere dig. Du må for eksempel gerne servere kaffe på et socialt værested eller være besøgsven, lige så meget du vil. Det hører under kategorien ”frivillig aktivitet”. Men er du derimod frivillig jurist i en retshjælp eller socialrådgiver i et krisecenter, er sagen en ganske anden. Her er der tale om kategorien ”frivilligt arbejde”, som i princippet kan udføres af lønnet arbejdskraft. Her vil du blive trukket i dine ydelser, hvis du er frivillig i mere end det tilladte timetal.

Endelig er der regler for, hvor du må være frivillig. Det skal foregå i ”almennyttige” organisationer eller foreninger. Man må for eksempel ikke være frivillig i kommunalt regi som for eksempel tovholder på en læseklub på biblioteket eller frivillig på et plejecenter, hvis aktiviteterne ikke er tilknyttet en forening eller foregår i organisationer eller foreninger, som ikke bliver vurderet som almennyttige. Det førte for nylig til, at en kvinde på efterløn fik at vide af sin A-kasse og senere Ankestyrelsen, at hun ikke måtte være frivillig i et foreningsdrevet fitnesscenter.

Lukket dør til fællesskaberne
Evalueringen af forsøgsordningen anslår en minimal fortrængning af lønnet arbejde på cirka 15-50 effektive årsværk. Derudover er der tegn på, at frivilligt arbejde kan forlænge dagpengeperioden for ledige på den korte bane. Konklusionen bygger dog på meget begrænset data og tager ikke højde for andre positive effekter, der kan have betydning for jobparathed på den lange bane. Og rapporten tager slet ikke den kæmpe effekt, det frivillige arbejde har for udsatte grupper og andre, der nyder godt af den indsats, de mange frivillige yder. Vi skal passe gevaldigt på, at vi ikke prøver at skyde gråspurve med kanoner, hvor kuglen anretter meget større skade andre steder.

Jeg frygter, at de komplicerede regler helt afholder folk på dagpenge og efterløn fra at engagere sig. Vi kan se i statistikkerne, at gruppen sjældnere er frivillig end resten af befolkningen. Det er et kæmpe problem, for hvis man mister sit job, mister man ikke blot sin løn. Man mister også sine kolleger og dermed de sociale fællesskaber, som man tidligere var en del af på arbejdspladsen. Den sociale ramme, hvor man før oplevede, at der var brug for en og ens kompetencer, er pludselig væk. At engagere sig frivilligt i sin fritid kan være en døråbner til sociale fællesskaber. Det har den fordel, at det kan styrke ens netværk og kompetencer og give ny energi og livskvalitet. Positive erfaringer og relationer, som måske er særligt vigtige, hvis man har mistet sit job, og som kan være et vigtigt skridt på vejen mod et nyt.

Vi ser frem til regeringens eftersyn på området og opfordrer beskæftigelsesministeren til at luge gevaldigt ud i reglerne på området og helst fjerne dem, der skader, at flere kan deltage i frivilligt arbejde. Et serviceeftersyn på området bør føre til et opgør med regelkaos, så man ikke mister muligheden for at bidrage til de frivillige fællesskaber, samtidig med man mister sit job.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Vibe Klarup

Generalsekretær, Amnesty International Danmark, formand, Foreningen Folkemødet
cand.scient.adm. (Roskilde Uni. 1996)

0:000:00