Investor og boligformænd: Vi tror på Tingbjerg

KRONIK: Udsatte boligområder skal ikke rives ned, men bygges op. Det kræver, at vi kan opføre private ejerboliger til konkurrencedygtige priser, skriver to boligformænd og en ejendomsudvikler med planer om at gøre Tingbjerg til ny, attraktiv københavnerbydel.

Af John B. Sørensen, Steen Søndergaard Thomsen og Rasmus Nørgaard
Hhv. formand, SAB, formand, fsb og medstifter, NREP

Tingbjerg har mange kvaliteter, men er ikke en bæredygtig bydel i sin nuværende form. Tingbjerg består stort set kun af almene boliger. En bydel, der kun har én boligform, har svært ved at udvikle sig til en ramme for et mangfoldigt liv. Det vil vi gøre bedre.

Et nyt år er en god anledning til en ny start. 1. januar 2018 varslede statsministeren en ny start for udviklingen af udsatte boligområder. Det er prøvet før, men vi tror på, at tiden og viljen nu er den rette til, at 2018 bliver året, hvor vi samarbejder på en ny måde og tager nye værktøjer i brug. Regeringen tog et stort skridt med sin strategi mod parallelsamfund, som blev fremlagt i sidste uge, og vi er klar til at følge op med næste skridt – et nyt og innovativt partnerskab mellem almene boligorganisationer og et privat dansk ejendomsselskab: SAB og fsb lægger jord til, og NREP er klar med en milliardinvestering i 1.000 nye private boliger i Tingbjerg.

SAB og fsb ejer de almene boliger i Tingbjerg og Utterslevhuse. Området er desværre mere kendt for at være et udsat boligområde end for dets smukke klassiske arkitektur, det gode fællesskab og den fantastiske natur, der omgiver det. Vi vil det bedste for Tingbjerg. Og derfor er det vores ambition, at Tingbjerg skal blive et endnu bedre sted at bo. Det kræver, at vi tager nye midler i brug, og derfor har vi indgået et innovativt partnerskab om at åbne Tingbjerg op og udvikle det, Tingbjerg mangler; private boliger til en bred gruppe af nye beboere.

Beboersammensætning er nøglen
Statsministeren sagde i sin nytårstale, at hvis det bliver nødvendigt, så må vi køre bulldozeren ind, bryde betonen op og rive de mest belastede boligområder ned. Vi vil køre byggekraner ind, og vi vil bygge os ud af problemerne. 

I Tingbjerg er beboersammensætningen præget af familier, der foretrækker en lejebolig, men hvis de senere i livet vil investere i egen bolig, er de nødt til at flytte fra Tingbjerg, fordi de ikke kan købe en bolig i Tingbjerg.

Lad os give et eksempel. En familie kommer til Danmark fra udlandet. De er flygtninge, og de får tildelt permanent ophold, de lærer dansk i den lokale sprogskole, og forældrene får et fast arbejde og en stabil indkomst. Ungerne er måske begyndt til fodbold i Brønshøj Boldklub, og de klarer sig godt i skolen. Familien er rigtig glad for at bo i Tingbjerg. Men nu, hvor familien er godt integreret i Danmark og har fået flere penge på kontoen, vil de, som mange andre danskere i samme situation, gerne investere i deres egen bolig. Det kan de bare ikke få i Tingbjerg, og derfor bliver familier som denne presset ud af området. Og selvom Tingbjerg desværre er kendt for at være et udsat boligområde, så er langt størstedelen af familierne i Tingbjerg helt almindelige familier, som den vi lige har beskrevet.

Vi vil give disse familier en mulighed for at blive boende i Tingbjerg. Og vi tror på, at der er mange andre københavnske familier, der kan se et rigtig godt liv i et rækkehus eller en ejerlejlighed i Tingbjerg. Som ghettoforsker ved Aalborg Universitet, Marie Stender, pointerede her i avisen den 27. februar, er en effektiv vej til at ændre beboersammensætningen i et område at skabe større boliger ved at slå mindre lejligheder sammen eller bygge nyt. Vi har lagt lejligheder sammen i Tingbjerg. Vi har renoveret. Vi har drevet en række integrationsprojekter. Det har styrket beboerne, men det har ikke ændret beboersammensætningen. Det får vi kun ved at bygge nyt, og ved at bygge alment og privat sammen.

Desuden vil vi styrke forbindelserne i og til Tingbjerg. I dag er Tingbjerg et isoleret område, hvor der kun er én vej ind og ud. SAB og fsb samarbejder tæt med Københavns Kommune om denne udfordring, og med 114 millioner i ryggen fra Landsbyggefonden er vi klar til at tage første skridt og investere i infrastruktur. Men der er behov for mere og for investeringer i højklasset offentlig transport til Tingbjerg, hvis vi for alvor skal forbinde Tingbjerg med resten af København.

Bortfald af tillægskøbesum giver billigere boliger
Tingbjerg ligger med natur til tre sider; Utterslev Mose, Gyngemosen og Vestvolden. Vi vil ikke nøjes med natur rundt om Tingbjerg. Vi vil have naturen ind i Tingbjerg - og hopper man på sin cykel fra Tingbjerg, kan man være på Rådhuspladsen på ca. 20 minutter.

Men vi ved også, at prisen på et privat rækkehus eller en ejerlejlighed skal være lavere end for en tilsvarende lejlighed i Valby eller Ørestaden, hvis vi skal fastholde og tiltrække de ejerboligsøgende familier til Tingbjerg. Derfor er vi meget glade for, at en del af regeringens strategi mod parallelsamfund indeholder mulighed for bortfald af den såkaldte tillægskøbesum. Tillægskøbesummen er en afgift, der opkræves på nyt byggeri på almene grunde. Det lyder teknisk, fordi det er teknisk. Men den tekniske tillægskøbesum har indtil nu været en reel barriere for at bygge private boliger i Tingbjerg til konkurrencedygtige priser.

Overborgmester Frank Jensen har sagt meget klart, at Københavns Kommune gerne giver afkald på tillægskøbesummen, hvis der er private, som vil bidrage til at skabe udvikling i Københavns udsatte boligområder, som for eksempel Tingbjerg. Det er fantastisk flot, at Københavns Kommune har viljen, men viljen er ikke nok. De skal også have muligheden. Og den har de nu - takket være regeringens strategi, som netop giver kommunerne lov til at droppe den fordyrende afgift.

Stat og kommune skal samarbejde
Vi opfordrer både staten og kommunen til at fortsætte med at samarbejde, både når vi skal lave de  nødvendige investeringer i ny infrastruktur, der åbner Tingbjerg op og gør det smidigt for nuværende og fremtidige beboere at komme på arbejde i København og omegnskommunerne - og ikke mindst, når der med 1.000 nye boliger opstår et stort behov for, at kommunen investerer i nye børneinstitutioner og i Tingbjerg Skole.

Det bliver en stor opgave at udvikle Tingbjerg fra et udsat boligområde til et attraktivt område med blandede boliger og familier. Men vi tror på, at det kan lykkes. Både fordi bydelen har de rette fysiske kvaliteter, men særligt fordi vi lige nu står i en situation, hvor vi er så mange, som trækker i den samme retning. Derfor skal både overborgmesteren, kommunen og regeringen have stor ros for, at de har taget et vigtigt skridt for udviklingen af private boliger i Tingbjerg og andre udsatte boligområder.

Forrige artikel Mai Mercado: Vi skal løfte den sociale indsats gennem viden Mai Mercado: Vi skal løfte den sociale indsats gennem viden Næste artikel Kronik: Velfærdsstaten smuldrer og det rammer os alle Kronik: Velfærdsstaten smuldrer og det rammer os alle
  • Anmeld

    Kim Kaos

    Begavet alternativ løsning

    Det er et godt modspil til Løkkes bulldozer-romantik – København fattes boliger og der bliver ikke flere når man river nogle af dem ned og parallelsamfund forsvinder ikke sammen med boligblokke.

    Når man bygger private boliger i almene boligkvarterer skaber man nye muligheder – både for beboerne og for København.

    De ressourcestærke familier kan blive i de områder de kender, modsat nu hvor de ofte vælger at flytte væk, og nye økonomisk velfungerende familier får mulighed for at købe billige ejerboliger i attraktive områder og dermed tilfører ny energi til områderne.

    Nu mangler vi bare at Københavns Kommune lever op til deres egne løfte om at frafalde tillægskøbesummen, ikke kun i Tingbjerg, men i alle de københavnske boligområder.

    Gør de det vil det betyde at vi for alvor kan få sat gang i at udnyttet de hundredtusindvis ledige kvadratmeter uudnyttede loftarealer vi har i vores by og bygge de ca. 20-25.000 boliger, der anslås at kunne bygges – 25.000 nye lejligheder uden at vi skal øge byggetætheden og inddrage flere grønne arealer i vores dejlige by.

    Tingbjerg er et smukt eksempel på hvordan der kan tænkes uden for cirklen - Dele af regeringens udspil indeholder brugbare elementer mens andre dele er direkte i strid med national og international lov og derfor aldrig kan og vil blive gennemført.

    Rent personligt så mener jeg, de ideer fsb/SAB/NREP for Tingbjerg indeholder den mest brugbare løsning på mange af de problemer vores samfund står overfor, uden at være et columbusæg – flere ideer som denne vil være et begavet, velkomment og forfriskende bud på hvordan vi kommer vores problemer til livs.


  • Anmeld

    Beboere i Midtfløjene · Selvstændig

    Tingbjerg

    Men resultatet viser nu at de der nu bor i Tingbjerg og bliver ramt af de hovedløse boligbyggeri, flytter, det vil sige lige nu står
    Tingbjerg til at miste mange af de ressurce starke inklusive et større antal af de etniske danskere der bor der.

    Og det er i øvrigt tænkt at bygge ejer lejligheder der det i dag er parkering samt gårdanlæg
    Det bliver ejerlejligheder med direkte indsyn og uden mulighed at parkere tæt ved boligen- i øvrigt at bugge plejehjem og børnehave ud til hovedgaden vil ikke skabe det der er brig for, her er brug for cafeer, madbutikker og servicebitikker for at skabe liv
    Men besluttet er taget- det blev enda sent e-boks breve id til Tingbjergs beboere der sagte det kostede 800kr at aflevere indsigelser
    hvilket gjorde at folk ikke gjode indsigelser
    Kun få fik at vide det var løgn lige inden høringsstop
    Det hele stinker lang vej
    Indvidrre prøver man igen bygge højre end der er tilladt i Tingbjerg, i følge en gamel konsul .

Velfærdsoverblikket: Det sker i uge 49

Velfærdsoverblikket: Det sker i uge 49

OVERBLIK: Sundhedsstyrelsen holder temadag om coronasmitte blandt etniske minoriteter, to ministre er indkaldt i samråd om tobaksafgifter, og DI indbyder til webinar med Bjarne Corydon om konsulentbesparelser. Altinget giver dig her overblikket over de vigtigste begivenheder på velfærdsområdet.