
Grønlands regering, Naalakkersuisut, skal på udkig efter en ny børnetalsmand, efter Aviâja Egede Lynge har meldt sin afgang fra posten.
Det skriver Grønlands Børnerettighedsinstitution i en pressemeddelelse.
"Aviâja har været en helt enestående børnetalsmand for alle Grønlands børn. Hendes unikke engagement, dybdegående viden om børns rettigheder og ambitionen om, at alle børn skal kende til deres rettigheder, er lykkedes. Vi kommer til at savne hendes bidrag," lyder det fra Heidi Lindholm, departementschef i departementet for børn, unge og familier.
Aviâja Egede Lynge har været talsmand for de grønlandske børn siden 2015, hvor hun har fortalt offentligheden om brud på børn og unges rettigheder for at sikre FN's Børnekonvention.
Gennem sin tid som talsmand har hun stået bag en række opsigtsvækkende rapporter, der har sat et kritisk lys på myndighedernes indsats for udsatte børn i Grønland.
Hun er uddannet uddannet socialantropolog fra Edinburgh University.
Børnetalsmanden er ansat i treårig periode, der kan forlænges. Naalakkersuisut vælger talsmanden ud fra en almindelig ansættelsesproces foretaget af embedsmænd fra departement for familier, sundhed og uddannelse.
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Her holder politikerne og fagbosserne taler 1. maj
- Se kortet: 79 kommuner bruger knap tre milliarder kroner mere på socialområdet
- Alle sociale tilbud bør arbejde med bæredygtighed. Sådan har vi gjort på Kofoeds Skole
- Socialrådgiver til DH: Hvordan kunne det tage jer så lang tid at reagere på omstridt radioprogram?


























