Debat

Leave no one behind – heller ikke de handicappede

DEBAT: Skal vi leve op til princippet om 'leave no one behind', skal mennesker med handicap inkluderes. Verdensmål om anstændige jobs og kvalitetsuddannelse kan give bedre kår for handicappede, skriver Thorkild Olesen, Danske Handicaporganisationer.

Hvor mange kørestolsramper tror I, der findes i Kathmandu, spørger Thorkild Olesen, Danske Handicaporganisationer. <br>
Hvor mange kørestolsramper tror I, der findes i Kathmandu, spørger Thorkild Olesen, Danske Handicaporganisationer.
Maria Bierbaum Oehlenschläger
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Thorkild Olesen
Formand, Danske Handicaporganisationer

Hvis vi vil have alle med i verdensmålene – leave no one behind – kræver det en særlig indsats for og med mennesker med handicap.

Ifølge WHO og Verdensbanken lever 80 procent af klodens mennesker med handicap i udviklingslandene. Landene er i sagens natur mindre indrettede til at rumme mennesker med handicap, og deres hverdag er fyldt med stigma og overtro.

I Uganda er epilepsiramte mistænkt for at være besat af onde ånder, hvilket ofte fører til eksklusion fra samfundet. I et land som Nepal, hvor Danske Handicaporganisationer (DH) har været aktiv i flere år, fortæller vores samarbejdspartnere om fordomme om handicap.

Værdighed og fremskridt for mennesker med handicap kommer gennem involvering og selvbestemmelse.

Thorkild Olesen, formand, Danske Handicaporganisationer

Mange tror, at det er en straf for synder i et tidligere liv. Forældre gemmer deres børn med handicap af vejen af hensyn til deres ære. De skammer sig.

Kørestolsramper i Kathmandu?
Her i Danmark har vi som paraplyorganisation for 33 Handicaporganisationer meget fokus på tilgængelighed.

Kørestolsbrugere skal kunne komme ind hos tandlægen, den blinde skal kunne færdes sikkert på gaden, men på trods af at flere aktører har været aktive på området i flere år, er der stadig problemer.

Hvor mange ledelinjer til blinde, rampe til kørestol og moderne lifter mon der så findes i Nepals hovedstad Kathmandu? Ikke mange skal jeg hilse og sige.

Inkluderende beskæftigelse
Samme problematik findes på beskæftigelsesområdet, hvor mennesker med handicap i udviklingslandene er stærkt marginaliserede. De har endnu sværere ved at få job end herhjemme, og offentlig støtte er begrænset.

Derfor er det så vigtigt at mål 8, ’Anstændige jobs og økonomisk bæredygtighed’, har særligt fokus på mennesker med handicap både nationalt og internationalt. Der er allerede gode erfaringer at trække på:

I Sydafrika har den danske handicapbevægelse i samarbejde med lokale partnere været med til at undersøge arbejdsmarkedssituationen for mennesker med handicap og sat initiativer i gang, der vil skabe varige beskæftigelsesprojekter.

I dag er der etableret tætte kontakter til en række virksomheder med henblik på at åbne dørene for mennesker med handicap.

Skole for alle
Mål 4, ’Kvalitetsuddannelse’, retter stort fokus på, at alle børn skal have ret til skolegang. Her i Danmark ved vi, at inklusion i folkeskolen ikke gennemføres med et fingerknips. Udfordringen er naturligvis større i udviklingslandene.

Med støtte fra Spejderhjælpens indsamling er vores partnere i Rwanda lige nu ved at give flere børn med handicap mulighed for at komme i skole. De danske penge forbedrer udvalget modelskoler. Der bliver bygget ramper, toiletforhold bliver forbedret – de bliver bygget med plads til alle.

Verdensmålene er kun af det gode, og i fem af verdensmålene er der direkte fokus på mennesker med handicap. Og det er godt, at verdensmålene også forpligter lande som Danmark – alle kan gøre mere.

Situationen er nu, at handicaporganisationer er opbygget i flere lande og skaber fremskridt. Mennesker med handicap får langsomt reelle rettigheder, der giver dem værdighed og styrke til selv at leve deres egne liv.

Værdighed og fremskridt for mennesker med handicap kommer gennem involvering og selvbestemmelse. Denne udvikling skal fremmes, og DH er klar til at arbejde for det.

Dokumentation

Debat: Verdensmål og vejen til en bedre verden

SDG'er, bæredygtighedsmål og verdensmål. Alle betegnelser dækker over de 17 verdensmål for bæredygtig udvikling, som blev vedtaget af alle verdens lande i september 2016.

Verdensmålene er blevet kaldt den mest ambitiøse plan for klodens fremtid nogensinde. For de lægger op til at løse mange af klodens største problemer inden 2030 og kræver en fælles indsats fra virksomheder, ngo’er, filantroper, forskere, politikere, ledere og befolkninger.

Altinget: udvikling har derfor inviteret 17 forskellige debattører til at give hvert deres bud på, hvordan vi når verdensmålene og skaber en bedre verden. Debatten løber fra 17. november til 8. december.

FN's 17 verdensmål

#1: Afskaf fattigdom
#2: Stop sult
#3: Sundhed og trivsel
#4: Kvalitetsuddannelse
#5: Ligestilling mellem kønnene
#6: Rent vand og sanitet
#7: Bæredygtig energi
#8: Anstændige jobs og økonomisk vækst
#9: Industri, innovation og infrastruktur
#10: Mindre ulighed
#11: Bæredygtige byer og lokalsamfund
#12: Ansvarligt forbrug og produktion
#13: Klimaindsats
#14: Livet i havet
#15: Livet på land
#16: Fred, retfærdighed og stærke institutioner
#17: Partnerskaber for handling.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Thorkild Olesen

Formand, Danske Handicaporganisationer, næstformand, Det Centrale Handicapråd
cand.mag. i historie og religionsvidenskab (Aarhus Uni. 2005)

0:000:00