Handicaporganisationer: Ulighed i sundhed sidder i tænderne
DEBAT: Handicappede har markant ringere tandsundhed end andre, skriver Thorkild Olesen fra Danske Handicaporganisationer og efterspørger tilskud til at sænke egenbetalingen til forebyggelse og behandling af medicinskader på tænderne.
Amalie Bjerre Christensen
Market AnalystAmalie er uddannet journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Hun har tidligere været tilknyttet Altinget som journalistpraktikant og senere som redaktionsassistent.
Af Thorkild Olesen
Formand for Danske Handicaporganisationer (DH)
Mennesker med handicap er hårdt ramt af social ulighed i sundhed. Det gælder hele vejen rundt på sundhedsområdet.
Et område, som gør særlig ondt, er tænderne.
På dette område er der nemlig mange mennesker med handicap, der oplever ulighed. Og vi ser en stor kløft mellem top og bund af samfundet, når det gælder tandplejen.
Skriv til [email protected]
Egenbetaling giver ulighed
Det er ikke mindst på grund af den høje egenbetaling. Mennesker med høj indkomst går dobbelt så ofte til tandlæge som mennesker med lav indkomst, viser en undersøgelse fra AE-rådet.
Omkring 80 procent af udgifterne til tandbehandling hos praktiserende tandlæger er egenbetaling.
Hvorfor skal man som borger med sygdom stå med en regning, der skyldes brug af nødvendig medicin?
Thorkild Olesen
Formand, Danske Handicaporganisationer
Den andel, patienterne betaler, er ovenikøbet steget over årene. Det skaber grobund for ulighed, især i lavindkomstgruppen, hvor mange med handicap befinder sig.
Tandsundhed er på den politiske dagsorden, og politikerne skal forhandle om en ny model for voksentandplejen i starten af 2019. Her er der brug for et fokus på mennesker med handicap.
Ringere tandsundhed hos mennesker med handicap
Tandsundheden blandt mennesker med handicap er markant ringere.
Tre-fire gange oftere har mennesker med handicap dårlig tandstatus (defineret som: færre end 20 tænder tilbage) end andre. Blot ét eksempel. For mennesker med et bevægehandicap, der har besvær med at gå eller bære ting, har 44 procent dårlig tandstatus.
Det tal er ni procent for dem uden et handicap.
Det samme gælder for personer med kronisk sygdom, døvhed, blindhed og andre handicapgrupper.
Vi skal den massive ulighed til livs. Vi må se på den måde, der gives – eller ikke gives – tilskud på i dag. For er det den rigtige?
Mange mennesker med handicap er nødt til at tage medicin. Medicin mod eksempelvis psykisk sygdom skaber mundtørhed, der kan give caries, som nedbryder tænderne. Det er ikke rimeligt i dagens system.
Hvorfor skal man som borger med sygdom stå med en regning, der skyldes brug af nødvendig medicin?
Tandsundhed skal integreres bedre i de sundhedsmæssige og sociale indsatser.
Styrk omsorgstandplejen
De borgere, der ikke kan benytte den almindelige praksistandpleje, har mulighed for at blive visiteret til omsorgstandplejen eller specialtandplejen. Kommunerne har ansvaret for disse særlige tilbud.
Målgruppen er voksne med nedsat førlighed (oftest ældre) eller andre vidtgående fysiske eller psykiske handicap.
Visitation til omsorgstandplejen fungerer ikke i alle kommuner. Det fastslog en arbejdsgruppe under Sundhedsstyrelsen i 2016.
For få visiteres i forhold til den potentielle målgruppe. Arbejdsgruppen anbefalede, at visitationen forbedres og løftes til et ensartet niveau i kommunerne.
Det vil være en god idé at gøre målgruppen lidt bredere, så omsorgstandplejen kan rumme nogle af de mennesker med handicap, der ikke får et tilbud om nødvendig tandbehandling.
Målret tilskud til dem med stort behov
Det kan være svært at forstå, hvorfor behandling af tandsygdomme kan koste en bondegård, når man får gratis behandling for de fleste andre sygdomme i eller på kroppen.
Dette mærkelige system rammer mange. Det kan være psykiatriske patienter, der får tænderne ødelagt af medicin. Trafikofre, der må betale store summer for at få genskabt tandsættet. Eller patienter, der får konstateret paradentitis og ikke selv har kunnet forebygge.
Der bør være tilskud til at sænke egenbetalingen til forebyggelse og behandling af medicinskader på tænderne. Og et tilskud til at nedbringe egenbetalingen, når behovet for behandling er betinget af sygdom og handicap.
I dag er der mulighed for tilskud til visse sygdomsbetingede tilstande, men listen er tilfældig og ikke retfærdigt sat sammen.
Vigtig del af det nære sundhedsvæsen
Forskere fortæller, at tandsundhed hænger tæt sammen med den øvrige sundhed.
Paradentitis kan for eksempel forværre andre betændelsessygdomme i kroppen som hjerte-kar-sygdomme, diabetes og leddegigt.
Området må tænkes tættere sammen med det øvrige sundhedsvæsen og en række sociale tilbud som plejehjem, bosteder og misbrugscentre.
Det aspekt, håber jeg, kommer med i en ny model for voksentandplejen.
Og når regeringens sundhedsreform med fokus på det nære sundhedsvæsen lægges frem i januar, håber jeg, at tandpleje og tandsundhed er tænkt med.