Kommentar af 
Harun Demirtas

Harun Demirtas: Husk at hilse på den hjemløse mand

KOMMENTAR: Tre ud af fire hjemløse er mænd, og det er et tydeligt tegn på, at ligestillingsproblemer ikke kun rammer kvinder, og at der fortsat er ulighed i vores samfund og i vores sundhedsvæsen, skriver Harun Demirtas.

Man behøver ikke at købe en avis eller give penge hver gang. Men hilse respektfuld på de hjemløse, kan vi trods alt godt finde ud af. Det er gratis! skriver Harun Demirtas.
Man behøver ikke at købe en avis eller give penge hver gang. Men hilse respektfuld på de hjemløse, kan vi trods alt godt finde ud af. Det er gratis! skriver Harun Demirtas.Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Harun Demirtas
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Har du også lagt mærke til, at det er svært at se en hjemløs i øjnene og sige "nej tak", når du er i toget eller på gaden bliver stoppet af dem, der tigger om penge eller gerne vil sælge dig en avis?

Jeg er en af dem, der mange gange har måttet kigge ned i gulvet eller i min mobiltelefon, hver gang jeg blev spurgt, om jeg havde nogle ekstra mønter eller ville købe en avis.

Jeg har aldrig reflekteret over tanken. Indtil den dag en kvindelig passager, der sad ved siden af mig, skyndte sig at sige ja tak til at købe avisen og gav 20 kroner til den hjemløse mand og ønskede ham en god dag.

Mens hun smilede til manden og med det samme åbnede avisen, hun lige havde købt, for at læse i den, kunne jeg mærke hjertebanken i mine ører, og varmen, der spredte sig i hele min krop og mit ansigt.

Fakta
Harun Demirtas er tidligere flygtning og arbejder til daglig som sygeplejerske. Harun Demirtas har været rådgiver for unge LGBT-personer samt rådgivet om hiv og aids. Desuden er han næstformand i Dansk Sygeplejeråd, kreds H, samt bestyrelsesmedlem i Aids-Fondet.

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected]

Jeg fik dårlig samvittighed. Og jeg var flov.

Ikke at jeg aldrig havde købt en avis af disse mennesker, men mere fordi jeg aldrig har turdet se dem lang tid i øjnene og ønske dem en god dag, som de altid meget flittig gør til mig og alle andre.

Politikerne bør støtte alle initiativer for at hjælpe hjemløse, men vi skal som borgere også blive bedre til at huske, at alle mennesker har deres hårde kampe.

Harun Demirtas

Men det mærkelige er, at jeg ikke er alene om det. Vi er alt for mange, der ikke tør at se på disse mennesker eller vil tale med dem. Og vi ønsker dem stort set aldrig god dag, selvom de insisterer på at ønske os det.

I dag er det International Men's Day. En dag, der er sat i verdenskalenderen for at sætte fokus på mænds udfordringer i livet.

Selvom der ikke er nogen tvivl om, at kvinder er dem, der har lidt mest gennem historien under mandsdominerede magtkampe, skal man ikke glemme, at der også er mænd, der lider. Kvindernes ligestillingskampe må derfor ikke overskygge de mænd i vores samfund, som er sårbare og har brug for hjælp.

Derfor sætter jeg sammen med vores bestyrelse i Dansk Sygeplejeråd, Kreds Hovedstaden, fokus på mænds sundhed i Danmark på denne dag med et arrangement, hvor vi med sygeplejersker i spidsen vil blive klogere på mænds udfordringer.

I år var vi ikke i tvivl om, at det var hjemløse mænd, vi gerne ville sætte fokus på, da undersøgelserne viser, at 77 procent af de hjemløse er mænd.

Særligt er det psykisk sygdom, der er årsag til hjemløshed. Men også problemer med stof- og alkoholmisbrug, psykosociale problemer, økonomi og nogle gange skilsmisse er med til at skubbe mænd ud på gaden.

Læs også

Ifølge Hus Forbi er hjemløshed ikke en livsform, den enkelte ønsker. De fleste ønsker en bolig. Men presset på boligmarkedet og den stigmatisering, de bliver udsat for i boligområder, når de endelig får en bolig, gør, at de fleste har svært ved at have et hjem.

Stigmatiseringen er for nogles tilfælde så stort, at de stadig sover på gaden, selvom de får tilbudt et hjem, kun for at undgå det psykiske pres og den smertefulde ensomhed.

I Danmark har vi nogle tilbud til de hjemløse. Men det er ikke nok. Hjemløse er især den gruppe, man bør se på, hvis man er i tvivl om, om der findes ulighed i det danske sundhedsvæsen.

Mens vi, der har en bolig, bliver udskrevet og sendt hjem efter en operation fra hospitalet med en plan om, hvornår vi skal møde op til en samtale med vores læge eller sygeplejerske, bliver de fleste hjemløse udskrevet til gaden, uden at sundhedsvæsenet har en anelse om, hvordan man får fat i dem igen.

Vi har forskellige initiativer som sociolancer og centre, som Røde Kors står i spidsen for at drive, hvor de giver hjemløse en varm madras, når de bliver syge. Men spontan hjælp er ikke nok. Hjemløse har brug for støtte, der forbedrer deres vilkår kontinuerligt.

Politikerne bør støtte alle initiativer for at hjælpe hjemløse, men vi skal som borgere også blive bedre til at huske, at alle mennesker har deres hårde kampe. Alle hjemløse har en livshistorie bag sig!

Siden den dag jeg mødte kvinden i toget, er jeg blevet ekstra opmærksom på at hilse på de hjemløse med meget mere respekt.

Man behøver ikke at købe en avis eller give penge hver gang. Men hilse respektfuld på de hjemløse kan vi trods alt godt finde ud af. Det er gratis!

-----

Harun Demirtas er tidligere flygtning og arbejder til daglig som sygeplejerske. Harun Demirtas har været rådgiver for unge LGBT-personer samt rådgivet om hiv og aids. Desuden er han næstformand i Dansk Sygeplejeråd, kreds H, samt bestyrelsesmedlem i Aids-Fondet. Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Harun Demirtas

Næstformand, Dansk Sygeplejeråd
social- og sundhedsassistent (Social- og Sundhedsskolen 2012), sygeplejerske (Metropol 2016)

0:000:00