Bliv abonnent
Annonce
Debat

Kandidat til næstformandspost: DH skal være et bolværk mod det pres, mennesker med handicap oplever

Har mennesker med handicap lige adgang til den offentlige debat? Det mener jeg ikke, og det skal vi kæmpe for i DH, skriver Janus Tarp. 
Har mennesker med handicap lige adgang til den offentlige debat? Det mener jeg ikke, og det skal vi kæmpe for i DH, skriver Janus Tarp. Foto: Pressefoto
1. oktober 2025 kl. 03.00

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Jeg stiller op som næstformand for Danske Handicaporganisationer (DH), fordi handicapområdet er under et massivt pres, som jeg i den position vil have størst mulighed for at reducere.

Retssikkerheden svækkes, og mennesker med handicap oplever forringelser, der gør hverdagen mere utryg og uværdig. Situationen kræver et stærkt formandskab, der insisterer på at vende udviklingen. Sammen i handicapbevægelsen og sammen på tværs af andre civilsamfundsorganisationer og politikere.

Debatserie: Formandsopgør i DH

3. oktober skal der vælges et nyt formandskab i paraplyorganisationen Danske Handicaporganisationer.

Og der er lagt op til kampvalg.

Frem mod valget bringer Altinget Social indlæg fra de fire formands- og næstformandskandidater:

Sif Holst, næstformand i DH. Stiller op til formandsposten
Thorkild Olesen, formand i DH. Genopstiller til formandsposten
Janus Tarp, formand for Polioforeningen og Ulykkespatientforeningen, stiller op til næstformandsposten
Simon Toftgaard Jespersen, formand for Muskelsvindfonden, stiller op til næstformandsposten
 
 

For nylig bragte jeg et indlæg i dette medie om de seneste eksempler på den krise, vi ser på handicapområdet. Mennesker med handicap lider for eksempel under statens aktuelle besparelser. Vi ser blandt andet:

1. En ny kompensationsydelse, der stiller borgerne ringere: Den tidligere merudgiftsydelse er ændret til kompensationsydelsen. Nu skal borgerne selv i højere grad placere sig i ydelsesgrupper for at få støtte til medicin eller hjælpemidler. Hvor kommunen før havde pligt til en helhedsvurdering, lægges ansvaret nu mere over på den enkelte borger, hvis dokumentationskrav skærpes. Resultatet er et mere uigennemskueligt system, hvor de svageste borgere er taberne.

2. Et ældretilsyn uden objektivitet: Med den nye ældrelov er det i højere grad kommunrne selv, der skal føre tilsyn med borgernes behandling. Det betyder, at borgere med funktionsnedsættelse skal klage til samme myndighed, som de føler sig svigtet af. Dermed undermineres den uafhængighed og gennemsigtighed, der er afgørende for et retfærdigt tilsyn.

Læs også

3. Mistet klageret til patienttransport: For mange med handicap er patienttransport afgørende for adgang til behandling. Men klagemuligheden er fjernet. Hvis transporten svigter, har borgeren ingen mulighed for at få prøvet sin sag. Det efterlader en sårbar gruppe uden reel retssikkerhed og uden garanti for at kunne få livsvigtig behandling.

Stigende ulighed 

Vi ser altså forringelser på handicapområdet med stigende ulighed til følge. Ansvaret skubbes over på borgerne, mens tilsyn og rettigheder fjernes.

Mennesker med handicap kæmper med ringere sundhed, lavere beskæftigelse og større risiko for ensomhed. Det er den kritiske udvikling, DH skal kæmpe for at vende.

Hvis mennesker med handicap ikke blot skal ses på som en udgift, men som en ressource, er det afgørende at sige fra over for mere af samme skuffe og sikre os lige adgang til hele samfundet; sundhed, uddannelse, arbejdsmarked, foreningsliv, kultur; ja til de fællesskaber, som vi så stolt bryster os af i Danmark.  

Borgere med funktionsnedsættelse skal klage til samme myndighed, som de føler sig svigtet af. 

DH’s fornemste rolle er at være et bolværk mod det pres, mennesker med handicap oplever. Det kræver et stærkt og handlekraftigt formandskab, der kan brænde igennem i pressen og overfor politikerne.

Men det kræver også, at vi har befolkningen med os. Derfor skal handicapsagen gøres til en folkesag.

Vi skal være bedre til at vise, at de udfordringer, vi står med, også er relevante og nærværende for andre uden handicap. Tag bare niveaufri adgang til tog. Det hjælper naturligvis mennesker med fysiske udfordringer, men det hjælper også familien med barnevognen og den ældre med rollatoren.

Stærkere handicappolitisk stemme

Med andre ord – universelle løsninger på generelle problemer skaber genkendelighed og identitet og skaber større opbakning bag handicapsagen.

Læs også

I min optik bør DH kæmpe for:

  • Dybere folkelig forståelse for handicapsagen via mere oplysning til danskerne, for eksempel ved at sætte handicap og kropsforståelse på skoleskemaet.
  • At udrydde stigma og ensomhed som følge af et handicap – ikke mindst blandt unge. Mennesker med handicap skal ikke bare overleve, vi skal leve og trives i fællesskaber.
  • Mere tryghed – for eksempel via et inkluderende kriseberedskab, der tilgodeser mennesker med handicap.
  • En stærkere handicappolitisk stemme i den offentlige debat og demokratiet. Har mennesker med handicap for eksempel lige adgang til den offentlige debat? Det mener jeg ikke, og det skal vi kæmpe for.
  • En styrket retssikkerhed for mennesker med handicap i mødet med systemet – for eksempel gennem et absolut stop for yderligere forringelser, som er en pligt efter Handicapkonventionen.

Jeg er overbevist om, at vi sammen kan løfte handicapområdet ud af krisen, så handicap en dag ikke ses som et handicap, men en øget livserfaring.

Annonce
Annonce
Annonce

Nyhedsoverblik







Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026