Kandidat til næstformandspost: DH skal være et bolværk mod det pres, mennesker med handicap oplever

3. Mistet klageret til patienttransport: For mange med handicap er patienttransport afgørende for adgang til behandling. Men klagemuligheden er fjernet. Hvis transporten svigter, har borgeren ingen mulighed for at få prøvet sin sag. Det efterlader en sårbar gruppe uden reel retssikkerhed og uden garanti for at kunne få livsvigtig behandling.

Stigende ulighed 

Vi ser altså forringelser på handicapområdet med stigende ulighed til følge. Ansvaret skubbes over på borgerne, mens tilsyn og rettigheder fjernes.

Mennesker med handicap kæmper med ringere sundhed, lavere beskæftigelse og større risiko for ensomhed. Det er den kritiske udvikling, DH skal kæmpe for at vende.

Hvis mennesker med handicap ikke blot skal ses på som en udgift, men som en ressource, er det afgørende at sige fra over for mere af samme skuffe og sikre os lige adgang til hele samfundet; sundhed, uddannelse, arbejdsmarked, foreningsliv, kultur; ja til de fællesskaber, som vi så stolt bryster os af i Danmark.  

Borgere med funktionsnedsættelse skal klage til samme myndighed, som de føler sig svigtet af. 

DH’s fornemste rolle er at være et bolværk mod det pres, mennesker med handicap oplever. Det kræver et stærkt og handlekraftigt formandskab, der kan brænde igennem i pressen og overfor politikerne.

Men det kræver også, at vi har befolkningen med os. Derfor skal handicapsagen gøres til en folkesag.

Vi skal være bedre til at vise, at de udfordringer, vi står med, også er relevante og nærværende for andre uden handicap. Tag bare niveaufri adgang til tog. Det hjælper naturligvis mennesker med fysiske udfordringer, men det hjælper også familien med barnevognen og den ældre med rollatoren.

Stærkere handicappolitisk stemme

Med andre ord – universelle løsninger på generelle problemer skaber genkendelighed og identitet og skaber større opbakning bag handicapsagen.

I min optik bør DH kæmpe for:

• Dybere folkelig forståelse for handicapsagen via mere oplysning til danskerne, for eksempel ved at sætte handicap og kropsforståelse på skoleskemaet.
• At udrydde stigma og ensomhed som følge af et handicap – ikke mindst blandt unge. Mennesker med handicap skal ikke bare overleve, vi skal leve og trives i fællesskaber.
• Mere tryghed – for eksempel via et inkluderende kriseberedskab, der tilgodeser mennesker med handicap.
• En stærkere handicappolitisk stemme i den offentlige debat og demokratiet. Har mennesker med handicap for eksempel lige adgang til den offentlige debat? Det mener jeg ikke, og det skal vi kæmpe for.
• En styrket retssikkerhed for mennesker med handicap i mødet med systemet – for eksempel gennem et absolut stop for yderligere forringelser, som er en pligt efter Handicapkonventionen.

Jeg er overbevist om, at vi sammen kan løfte handicapområdet ud af krisen, så handicap en dag ikke ses som et handicap, men en øget livserfaring.