Kandidattest gør demokratiet større

Er det er en god idé at bygge et arktisk center på Nordmolen på Hundested Havn?

Skal alle kommunale biler i Ringsted køre på el?

Og skal det være lettere at få en byggetilladelse i Viborg?

Det er nogle af de spørgsmål, som lokale kandidater har svaret på i Altingets og DR’s kandidattest i år.

Som altid har kandidattesten udløst debat, og en borgmester har ligefrem kaldt testene ”skøre”, ”ubrugelige” og ”demokratisk forstyrrende”.

Jeg er helt uenig. I min øjne er gode kandidattest derimod et helt fantastisk redskab til at formidle en masse meget seriøs information om valgets kandidater på en rigtig god og direkte måde.

Kend din kandidat

Jeg vil faktisk gå så vidt at hævde, at vores kandidattest gør demokratiet større. Af to grunde.

For det første fordi den giver alle vælgere en helt unik adgang til viden om de mange tusinde kandidater, der stiller op. Man kan læse om deres mærkesager, om hvem vil pege på som borgmester, og om deres interesser i øvrigt. I selve testen kan man se, hvad de mener om ca. 25 politiske spørgsmål, hvoraf en del handler specifikt om deres egen kommune. Og for hvert spørgsmål i testen har kandidaten mulighed for at uddybe og forklare sin holdning med egne ord. Kandidattesten er med andre ord et ocean af viden om de kandidater, der stiller op i landets 98 kommuner og fem regioner.

For det andet fordi kandidattesten stiller alle kandidater lige. Lokale valgkampe er svære, fordi vælgerne ofte kun kender en enkelt eller meget få af de kandidater, der stiller op. Og i lokalaviserne er det tit borgmesteren og spidskandidaten, der får mest opmærksomhed. Men i kandidattesten kan selv den mest ukendte kandidat fra den mindste borgerliste deltage på lige fod med borgmesteren – og blive bedømt på sine holdninger.

Vi skal passe utroligt meget på med at gøre os til dommere over, om borgerne stemmer på en bestemt kandidat af de rigtige grunde

Jakob Nielsen
Chefredaktør

Måske er det også en af forklaringerne på, at nogle politikere ikke bryder sig om kandidattest. Hvis man står højt oppe på listen for et stort parti, er det selvfølgelig irriterende, hvis kandidattesten er med til at gøre vælgerne opmærksomme på alle de andre, spændende kandidater, der stiller op. Men for os, der skal oplyse om valget, er det en fornøjelse, at vi på den måde giver plads til alle kandidater og udstyrer dem med en platform, som de kan bruge til at møde deres vælgere.

Vi møder især tre former for kritik af vores kandidattest:

1: den favoriserer moderate kandidater

2: den afgør især de unge vælgeres stemme på en useriøst grundlag

3: den er for poppet

Jeg vil gerne skrive lidt om alle tre kritikpunkter.

Favoriserer vi de moderate?

Den mest udbredte kritik af kandidattest går ud på, at den skulle favorisere en bestemt type kandidater.

Nogle mener, testen er en fordel for moderate kandidater, fordi de fleste vælgere ligger inde på midten. Der er ligefrem en teori om, at politikere med udspekulerede svar kan sørge for at blive udpeget som den oplagte kandidat for mange brugere af kandidattesten.

Den kritik tager vi på Altinget meget alvorligt. Men vi mener også, at vi har konstrueret vores test på en måde, så kritikken ikke holder.

I vores test er der kun fire svar muligheder: Man kan være ”enig”, ”helt enig”, ”uenig” eller ”helt uenig”. Vi giver ikke politikerne mulighed for at svare ”neutral” eller ”ved ikke”.

På den måde får vi et billede af, hvad politikerne mener, og hvilke sager de er meget optagede af. Men vi spreder dem ikke ud over en 10-punktsskala, hvor kun nogle få lander ude på de yderste synspunkter.

Man kan selvfølgelig godt som kandidat undlade at svare ”Helt enig” eller ”Helt uenig” på nogen spørgsmål. Men det vil næppe stille en bedre, da de fleste vælgere (og dermed de fleste brugere af testen) faktisk ofte er helt enige eller helt uenige i de synspunkter, der skal svares på.

Det er korrekt, at de store partier teknisk set har en fordel af den banale grund, at de har flere kandidater og derfor matematisk set har større sandsynlighed for at matche med dem, der tager testen. Det problem er svært at komme uden om – men i Altingets test får man også at vide, hvilket parti man ligger tættest på. Det beregner vi ud fra et gennemsnit af alle partiets kandidater i den pågældende kommune eller region, og det er med til at stille de mindre partier mere lige med de større partier.

Vildleder vi de unge?

Dernæst er der kritikken af, at kandidattesten forstyrrer demokratiet, fordi især yngre vælgere tror, de bare kan tage en test og så sætte krydset ved den kandidat, der ender øverst i testen.

Jeg synes, den kritik er udtryk for en meget lille tiltro til de unge og til vælgere i det hele taget.

Vi siger meget klart – og skriver det også på vores egen test – at vi ikke anbefaler at placere sin stemme alene ud fra en kandidattest. Nøjagtig lige som man ikke skal placere sin stemme ud fra én avisartikel eller ét indslag i TV2 Lorry. Man skal orientere sig.

Og kandidattesten kan være en fantastisk indgang til at orientere sig i de mange forskellige lister og kandidater, der stiller op. I vores test kan man f.eks. se stemmesedlen fra egen kommune eller region og få et overblik over alle de personer, der kan sættes kryds ved.

Derfor tror jeg egentlig, at kandidattesten kan være med til at øge stemmeprocenten, fordi den giver unge og andre usikre vælgere mulighed for at orientere sig og give dem troen på, at der også er nogen at stemme på for dem. 

Vores kandidattest er – lige som vores journalistik i øvrigt – propfyldt med substans og ægte politiske holdninger

Jakob Nielsen
Chefredaktør

Hvis man sætter sit kryds alene ud fra en enkelt kandidattest, løber man en stor risiko for at stemme på en, man måske er helt uenig med om vigtige emner – for det er jo ikke alle politiske emner i kommunen, der er med i testen.

Men hvis der findes yngre (eller ældre) vælgere, der virkelig afgør deres stemme på den måde, så tvivler jeg på, at de samme vælgere pludselig ville deltage i masser af vælgermøder, hvis kandidattesten ikke fandtes.

Og dybest set er stemmeafgivning altid en personlig sag, så vi skal passe utroligt meget på med at gøre os til dommere over, om borgerne stemmer på en bestemt kandidat af de rigtige grunde. Det bestemmer borgeren selv – det er faktisk kernen i demokratiet.

Er vi for poppede?

Endelig er der kritikken af, at kandidattesten simpelt hen er for poppet.

I år har den kritik fået ekstra meget luft, fordi vi på Altinget har valgt at stille en stribe spørgsmål af mere privat karakter: Hvem er dit politiske forbillede, hvilken musik lytter du til, og hvilke bøger læser du?

Vi vil gerne give kandidaterne mulighed for at fortælle lidt om sig selv, så vælgerne kan lære dem bedre at kende. Men det er vigtigt at sige, at de mere kuriøse spørgsmål ikke har nogen betydning for, hvem man bliver matchet med i selve kandidattesten – det er alene ekstra information, som fremgår inde på kandidatens egen side. Hvis en kandidat ikke har lyst til at besvare disse spørgsmål, forsvinder de blot fra kandidatens side.

Derfor er jeg ikke bekymret over, om vi på Altinget er ved at blive for poppede. Vores kandidattest er – lige som vores journalistik i øvrigt – propfyldt med substans og ægte politiske holdninger. Og det bliver ikke mindre sandt, bare fordi kandidattesten også kan være underholdende.

I Viborg er den tidligere håndboldtræner Ulrik Wilbek spidskandidat for Venstre. Han er en af dem, der har kritiseret testen for at være poppet, og han har ikke udfyldt nogen af felterne med personlige oplysninger.

Men på spørgsmålet om, hvorvidt skatten skal sænkes i Viborg, har han dog tilføjet en kommentar til sit svar: ”Det har vi lige gjort”.

Det er relevant viden for vælgerne.

Og så er det måske også i orden, at de øvrige kandidater i Viborg, der ikke er helt så berømte som Ulrik Wilbek, får mulighed for at fortælle, hvilken sportsgren, de bedst kan lide.