Debat

KFUM’s Sociale Arbejde: Forsorgshjemmene er stadig nødvendige i kampen mod hjemløshed

Når vi reformerer kampen mod hjemløshed, er det afgørende at inddrage civilsamfundet. Selvom det er fornuftigt at bruge flere penge på bostøtte og færre på langvarige ophold på forsorgshjem, er forsorgshjem stadig nødvendige til at hjælpe de allermest sårbare mennesker, skriver Peder Meisner og Karen-Marie Heltoft.

Forsorgshjemmene er åbne
24 timer i døgnet – de er garantien for, at ingen sover på gaden mod deres eget ønske, skriver Peder Meisner og Karen-Marie Heltoft. 
Forsorgshjemmene er åbne 24 timer i døgnet – de er garantien for, at ingen sover på gaden mod deres eget ønske, skriver Peder Meisner og Karen-Marie Heltoft. Foto: Sofie Mathiassen/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Peder Meisner og Karen-Marie Heltoft Generalsekretær i KFUM’s Sociale Arbejde og forstander på Forsorgscenter Toften i Slagelse, som er en del af KFUM’s Sociale Arbejde.

Det er glædeligt, at socialminister Astrid Krag (S) i sit udspil til reform af hjemløseindsatsen foreslår, at ”civilsamfundet understøttes gennem investering i organisationernes fremtidige rolle og tilbud, som i samarbejde med kommunerne skal bidrage til, at flere borgere får egen bolig med udgangspunkt i Housing First-tilgangen”.

En bekymring kan være, om vi også griber de allersvageste mennesker i hjemløshed. De mennesker, som ikke er i stand til at bo i egen bolig, selv om de får intensiv bostøtte.

Peder Meisner og Karen-Marie Heltoft
Hhv. generalsekretær i KFUM’s Sociale Arbejde og forstander på Forsorgscenter Toften

Lovgiverne bør tage skridtet videre og give mennesker i hjemløshed ret til selv at bestemme, hvem der skal stå for Housing First-bostøtten, for eksempel kommunen eller et forsorgshjem, som de kender og har opbygget relationer og tillid til.

Civilsamfundets medarbejdere – folk fra for eksempel Kirkens Korshær, Blå Kors eller KFUM’s Sociale Arbejde – kommer uden et magtapparat i ryggen. Det er vigtigt i mødet med mennesker i hjemløshed, som ofte har følt sig svigtet så mange gange, at de har svært ved at stole på andre – og især på systemet. Her får næstekærlighed, vedholdenhed, håb og tro på menneskers værd en væsentlig rolle.

Vi er helt enige i socialministerens overordnede mål om at bringe antallet af hjemløse markant ned og afskaffe langvarig hjemløshed i Danmark. I den forbindelse er flere betalelige boliger og udbredelse af Housing First gode greb.

Akut hjælp til mennesker i livskrise

En bekymring kan være, om vi også griber de allersvageste mennesker i hjemløshed. De mennesker, som ikke er i stand til at bo i egen bolig, selv om de får intensiv bostøtte. Derfor hilses det mere end velkomment, at alle de gode aktører på området inviteres ind i den videre dialog.

I hjemløseudspillet ønsker regeringen at omlægge statsrefusionen til kommunerne for menneskers ophold på forsorgshjem og i stedet bruge penge på bostøtte. Det kan give god mening.

En grænse på 90 dages refusion, som socialministeren lægger op til, er for nogle mennesker en udfordring, både fordi de ikke oplever sig klar, eller fordi der ikke er det rigtige tilbud.

Peder Meisner og Karen-Marie Heltoft
Hhv. generalsekretær i KFUM’s Sociale Arbejde og forstander på Forsorgscenter Toften

Mennesker skal ikke bo på forsorgshjem en dag længere end nødvendigt, hvilket de desværre ofte kommer til. I følge tal fra Ankestyrelsen var knap 70 procent af beboerne i sommer parate til at flytte, hvis de rette bo- og støttetilbud var klar. Der kan ligge kommunal kassetænkning bag, når det ikke lykkes at hjælpe mennesker hurtigere videre fra forsorgshjemmene.

En grænse på 90 dages refusion, som socialministeren lægger op til, er dog for nogle mennesker en udfordring, både fordi de ikke oplever sig klar – for eksempel på grund af angst for at være alene – eller fordi der ikke er det rigtige tilbud.

Det handler om rettidig indsats, men også omhu. Hvis statsrefusionen stopper efter 90 dage, kan det derfor medføre et nyt kassetænkningsproblem. Hvis udskrivningsretten samtidig overdrages til kommunerne, kan det i værste fald forværre problemerne for de mest sårbare mennesker og resultere i endnu større udsathed, ulighed, menneskelig deroute og ny hjemløshed.

Den største bekymring går her på, at den ellers nedadgående ”gengangerproblematik” på forsorgshjemmene kan blive tiltagende.

Forsorgshjemmene er en garanti

Det er fornuftigt at bruge flere penge på bostøtte og færre på langvarige ophold på forsorgshjem. Men forsorgshjem vil fortsat være nødvendige til at hjælpe mennesker, som er i livskrise og har akut og massivt brug for støtte.

Den enkelte hjemløses behov og værdighed samt kvalitet skal være styrende for, hvordan indsatsen tilrettelægges.

Peder Meisner og Karen-Marie Heltoft
Hhv. generalsekretær i KFUM’s Sociale Arbejde og forstander på Forsorgscenter Toften

Forsorgshjemmene er åbne 24 timer i døgnet, og de er garantien for, at ingen mennesker i Danmark skal sove på gaden imod deres eget ønske. Selvhenvenderprincippet er afgørende, da det sikrer, at en hjemløs kan blive indskrevet straks.

Den enkelte hjemløses behov og værdighed samt kvalitet skal være styrende for, hvordan indsatsen tilrettelægges. Præcis denne tilgang har vi erfaringer med fra Forsorgscenter Toftens samarbejde med Slagelse Kommune. Toftens bostøtte-team arbejder med både opsøgende indsatser, Housing First, social hjemmepleje, som sociale viceværter i forskellige typer skæve boliger med videre.

Politisk har Slagelse Kommune desuden besluttet, at KFUM’s Sociale Arbejde skal bygge og drive otte skæve boliger på forsorgshjemmets matrikel. Formålet med alle indsatserne er at forebygge, at mennesker falder tilbage i hjemløshed. Og det virker. Meget godt endda.

For syv år siden kom cirka 60 procent af de mennesker, som flyttede ud fra Forsorgscenter Toften tilbage i forsorgshjemsregi. I dag er tallet helt nede på 10 procent.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Astrid Krag

MF (S), fhv. social- og ældreminister
student (Tørring Amtsgymnasium. 2001)

0:000:00